DF-byrødder smækker med døren og skifter parti

To ud af Dansk Folkepartis tre bestyrelsesmedlemmer i Vordingborg skifter til Nye Borgerlige grundet ledelsen.

Heino Hahn er nu tidligere medlem af Dansk Folkeparti. (Foto: DR Nyheder)

To medlemmer af Vordingborgs kommunalbestyrelse skifter fra Dansk Folkeparti til Nye Borgerlige.

Det oplyser Nye Borgerlige i en pressemeddelelse.

Der er tale om Heino Hahn og John Pawlik.

- De er ved at lave en dødssejler derinde (

Christiansborg
red.). Det er jeg ked af. Vi kan bare ikke forene os med Dansk Folkeparti mere, siger John Pawlik til TV2 om skiftet.

Udmeldingen kommer, efter at Dansk Folkeparti er gået voldsomt tilbage ved de seneste valg.

Det har affødt kritik af ledelsen fra baglandet, hvor der er krav om større inddragelse og medlem af hovedbestyrelsen Anders Vistisen har beskyldt partiledelsen for at "flakke rundt".

De to kommunalbestyrelsesmedlemmer har samtidigt den frustration, at Dansk Folkepartis ledelse foreslog at placere et

udrejsecenter
for kriminelle, udviste asylansøgere i deres område uden at advare dem.

- Normalt bør man som ledelse tage en god snak med de involverede om, hvordan gør vi så en anden gang? Men da jeg spurgte Kristian Thulesen Dahl om det direkte, sagde han, at det ville han tage med videre. Det er snart et år siden, siger John Pawlik til TV2.

DF: Det er det rene pjat

Søren Espersen, der er politisk næstformand og medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti, mener, at der er tale om personfnidder, da han kender de involverede parter, fordi han selv bor i Vordingborg.

- Det er det rene pjat. Det her er nogle fra fraktioner, der har kæmpet mod hinanden længe. Det er ren og skær personfnidder. Jeg kan godt se, at de har lagt det op til noget politisk, men det har ikke en klap med politik at gøre, siger Søren Espersen til Ritzau.

Ifølge Søren Espersen handler det om, at den ene af de fratrådte medlemmer Heino Hahn ikke blev valgt til at være

spidskandidat
for Dansk Folkeparti til
kommunalbestyrelsen
i Vordingborg.

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl vil efter Dansk Folkepartis gruppemøde på

Christiansborg
torsdag ikke kommentere på kritikken af Dansk Folkeparti fra de to fratrådte byrådsmedlemmer.

'Bundsolide borgerlige mennesker'

Nye Borgerliges politiske næstformand, Peter Seier Christensen, byder til gengæld de nye medlemmer velkommen.

- Det er positivt, og jeg er rigtig glad for, at Heino Hahn og John Pawlik har meldt sig ind i Nye Borgerlige.

- Jeg har lært dem begge at kende som bundsolide borgerlige mennesker med de rigtige politiske prioriteter. Det bliver rigtig godt.

- Heino Hahn og John Pawlik er to rigtig solide og erfarne tilbud til vordingborgenserne, som Nye Borgerlige kan sætte på

stemmesedlen
til kommunalvalget næste år, skriver han i en
pressemeddelelse
.

Dansk Folkeparti har samlet over 200 medlemmer af byråd og kommunalbestyrelser.

/ritzau/

Facebook
Twitter