DF: Filminstituttet har klattet penge væk på smalle film ingen vil se

Der skal i fremtiden være flere brede, danske film i biograferne.

Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) vil have flere film i biografen, der tager udgangspunkt i danske forhold og er på dansk.

Det skal være slut med at ødsle pengene væk på at lave smalle, eksperimenterende film, som ingen danskere gider at se.

Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen er glad for, at der er kommet en ny filmaftale, som har et mål om, at danske film skal "have en markedsandel på minimum 29 procent af antal solgte billetter i danske biografer" - mod 20 procent i dag.

Og det er en god aftale, mener også Det Danske Filminstitut (DFI), som dog på ingen måde vil købe præmissen om, at de bare har klattet pengene væk, lyder det fra administrerende direktør, Claus Ladegaard.

DF: Skattekronerne skal gå til populære film

Alex Ahrendtsen (DF), folketingsmedlem (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Alex Ahrendtsen, hvorfor er det vigtigt, at flere danskere kommer i biografen og ser danske film?

- Det er vigtigt, at vores skattekroner går til brede, populære film, som danskerne gerne vil se. Folk elsker at gå i biografen. De vælger bare i stigende grad at se amerikanske film. Vi ser gerne, at de ser flere danske film med udgangspunkt i danske forhold.

Nu siger du med udgangspunkt i danske forhold – hvad er det for nogle film, der skal være flere af?

- Vi giver DFI større frihed til at opnå målene. Men vi siger, at markedsandelen skal op på 29 procent, og at de ti bedste sælgende film mindst skal sælge 250.000 billetter i gennemsnit. Filminstituttet har klattet pengene væk på film væk, som ingen gider at se.

Du siger, at de har klattet pengene væk, og at man i det eksisterende system har satset på eksperimenter. Hvad er det for nogle eksperimenter, du hentyder til?

- Fra 2016 til 2018 har DFI støttet film med 105 millioner kroner, som næsten ingen danskere vil se. I gennemsnit har de tyve dårligst sælgende film kun kunne trække 3.000 biografgæster ind i gennemsnit. Hvis man omregner det, så har man brugt 2.800 kroner per solgt biografbillet. Det er for meget. Derfor siger vi nu til DFI: I bliver i langt højere grad nødt til at vælge nogle projekter, som er rettet til det brede publikum.

Kan du blive lidt mere konkret og nævne nogle film, der har været for eksperimenterende?

- Nej, det er jo virkelig mange. Det, vi kan se, er, at når DFI støtter film, der har bredt sigte, så går folk ind og ser det. Film som ’Så længe jeg lever’, ’Lykkeper’ ’Journal 64’ har solgt helt vildt. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man sætter sig for det.

Man har håbet at finde en ny Von Trier

Skal man så til at lave færre film som ’Vinterbrødre’, som har vundet mange priser, men ikke solgt mange billetter, eller eksempelvis lave færre Lars Von Trier - film og så i stedet gå efter Regnar Grasten- film?

- Man skal være bedre til at bruge pengene. Man har klattet pengene væk på alt muligt, fordi man håber på at finde en ny Lars Von Trier. At lave film er et håndværk. Der kommer kun en ny Lars von Trier hver halvtredsindstyvende år. Derfor skal de lade være med hele tiden at udvikle filmsproget, for det kommer med de store instruktører. De skal satse på at uddanne instruktører, der har et håndelag, der fortæller den brede historie, som lokker danskerne i biografen.

Du siger, at der skal stadig være plads til de eksperimenterende, men hvordan kan man sikre, at der er ordentlige vilkår for det?

- Der er masser af muligheder for det. I filmaftalen er der sat minimum 32 millioner kroner af om året til talentudvikling. Man kan sagtens tænke på et stort publikum med et lavt budget. Jeg forventer, at DFI vil rette ind og i højere grad efterspørge den slags projekter.

Men det må uanset blive sværere at komme igennem med det, hvis der ligger det her krav om, at der skal være flere brede, danske film?

- Jo, men i dag har det også været svært for markedsbaserede film. I den seneste aftaleperiode har de kun fået syv procent af støtten. Ingen film kan klare sig selv. Så hvis en producent har lyst til at lave en stor dansk film, så er det en voldsom satsning. Det skal vi have vendt om.

Hvis det bliver, som I gerne vil have, hvad er det så for nogle film, som danskerne kan forvente at komme til at se?

- Jeg vil gerne overraskes. Men brede film, som er rettet mod et stort publikum, som fortæller en god historie med udgangspunkt i danske forhold.

Hvad er en god dansk film?

- En film, som tager udgangspunkt i danske forhold, foregår på dansk og som er spændende og godt fortalt med godt skuespil og en flot fotografering. Film skal tale til hjertet, så kommer folk.

Direktør: Vi klatter ikke penge væk

DR Nyheder har forholdt administrerende direktør i Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, for den kritik, som Alex Ahrendtsen kommer med.

(Foto: Jens Dresling)

Hvad synes I om den nye filmaftale?

- Det er en ambitiøs aftale, som er meget fleksibel og rummelig og som sætter nogle fine målsætninger for dansk film. Vi er i stand til at udvikle dansk film inden for aftalen, da den er styret af målsætningen og ikke af processer.

Har I klattet mange penge væk på film, som ingen gider at se?

- Vi klatter ikke penge væk. Vi støtter film, som filmloven siger, vi skal gøre det. Vi har skulle støtte film med kunstnerisk kvalitet og med en bredere, populærkulturel kvalitet, og det har vi gjort. Og det vil vi faktisk også gøre i fremtiden. Men et andet mål er også, at vi er repræsenteret markant på de førende filmfestivaler i verden. Både med spillefilm og dokumentarer, og det skal vi også arbejde på.

Hvordan vil I sikre jer at opnå målet med de 29 procent?

- Den nye aftale giver mulighed for, at vi først og fremmest kan støtte efter kvalitet. Nu har vi fået en frihed til at støtte de film, der er de bedste film. Vi vil forsøge at støtte film, der har en bred appel, som har en kulturel betydning for et stort publikum. Og støtte film, som er kunstnerisk skarpe og stærke, som har en mulighed for at komme på festivaler og udvikle dansk film.

Så Alex Ahrendtsen kan trække vejret roligt?

- Ja, det mener jeg, at han kan. Vi læser det, der står i aftalen, ret tydeligt, og det vil vi gøre alt, hvad vi kan for at leve op til. Og eftersom Alex Ahrendtsen har været med til at lave aftalen, så mener jeg bestemt, at han kan trække vejret roligt.

Alex Ahrendtsen siger, at han forventer, at I indretter jeres måde at tildele penge på, så de opfylder målene. Og ellers må de indrette jer, så I fremover kommer til at levere. Hvad tænker du om det?

- Det tænker jeg ikke noget om. Vi har nu fået en filmaftale. Den har nogle ambitiøse målsætninger. Dem er vi glade for. Og så er det klart, at der er nogle politikere, der om fem år vil se på, hvordan det er gået. Det er ikke noget, jeg vil forholde mig til i øjeblikket.

Kan danskerne forvente at se flere store, danske film i biograferne?

- Det kan de muligvis. Men det afhænger af, at der er nogle, der ansøger filminstituttet om støtte til de film, og at de har den kvalitet, der gør, at vi kan støtte dem. Jeg så gerne, at vi havde en film som ’Journal 64’, der går rigtigt godt, hvert år.

Facebook
Twitter