DF garanterede fuldt Europol-medlemskab: 'Vi er langt nede ad den vej'

Dansk Folkeparti fortryder ikke garanti om fuldt Europol-medlemskab, selvom aftale tegner til at blive væsentligt anderledes.

Dansk Folkeparti kunne ikke acceptere andet end et fuldt og helt medlemskab af Europol, men nu tegner der sig en tyndere model.

I valgkampen op til folkeafstemningen 3. december udstedte Dansk Folkeparti en klokkeklar garanti om, at Danmark kunne få en parallelaftale om Europol trods et 'nej' - og partiet ville ikke acceptere andet end et fuldt og helt medlemskab.

- Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag, skrev Morten Messerschmidt blandt andet i et blogindlæg på Jyllands-Posten.dk.

Alligevel erklærer EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF), at "det ser fornuftigt ud" med de foreløbige oplysninger, der er fremme om en Europol-aftale. Dansk politi vil fremover ikke selv kunne slå op i Europols registre, og forventningen er, at der bliver tale om en form for betaling for hver dansk søgning,

- Jeg synes, det ser fornuftigt ud, ud fra det vi ved, siger DF-ordføreren.

Men det ser ud til, at vi er langt fra det fulde og hele medlemskab, som I garanterede før afstemningen?

- Det er jo klart, for vi har ikke ønsket at tage del i det overstatslige Europol, fordi det ville medføre, at vi skulle sige farvel og tak til muligheden for, at vi kunne indføre grænsekontrol. Og så er vi ikke med i det.

- I udgangspunktet har vi jo sagt hele tiden, at det er registrene, der er vigtige, og at vi vil have en parallelaftale lige som Norge. Og det ser ud til at være den vej, det går. Så det er svært at være utilfreds med.

Morten Messerschmidt sagde i valgkampen, at I ikke kunne acceptere andet end et fuldt og helt medlemskab, men det kan I godt nu?

- Jeg vil gerne forholde mig til det citat, hvis det er fuldstændig præcist, men jeg kan ikke huske, at Morten Messerschmidt har sagt det så firkantet, men hvis du har det præcise citat, vil jeg gerne forholde mig til det.

- Registre er måske 80 procent

Han skrev blandt andet i et blogindlæg, at "vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag".

Her beder Kenneth Kristensen Berth om at få sat interviewet med DR Nyheder på pause, så han kan få tilsendt Morten Messerschmidts blogindlæg for at se, hvilken sammenhæng citatet optræder i.

Han vender senere tilbage med følgende svar:

- Jeg må bare konstatere, at det er der, vi er. Danmark får adgang til registrene, og det er jo en meget stor del af det, der ligger i Europol, så jeg synes sådan set ikke, at der er noget galt i det. Jeg synes fint, at vi lever op til det, vi lovede.

Men ligger den aftale, der er lagt op til, ikke ret langt fra det, som I garanterede, nemlig fuldt og helt medlemskab?

- Jeg synes, vi er et langt stykke hen ad den vej, som Morten Messerschmidt illustrerede i den artikel. Registrene i Europol er jo måske 80 procent af det, som er væsentligt i Europol. Og så kan man altid sidde og nørde i, om det gør den store forskel, at der sidder en dansk politibetjent ved et mødebord i Haag og er med til at diskutere en eller anden strategi.

Dermed erklærer du dig uenig i, hvad Rigspolitiet og en række eksperter siger. De mener, at alt det uden for registeradgangen er meget vigtigt for dansk politi?

- Jo, men lad os nu lige se, hvad de mener. Nu kommer der en aftale i morgen, og den afventer vi alle sammen, og så går jeg ud fra, at man bakker den aftale op. Hvis man ikke bakker den op, må man tage konsekvensen og udskrive en ny folkeafstemning. Så kan man ikke pege fingre af Dansk Folkeparti og sige, at vi står i vejen for en ny folkeafstemning, for det gør vi ikke.

- De er velkomne til at udskrive en folkeafstemning om hvad som helst, og så vil vi gøre vores stilling op i forhold til det emne, de stiller danskerne over for.

DF: Det skal ikke se for lækkert ud

Men både Rigspolitiet og eksperter siger, at for at vi kan være fuldt og helt medlem af Europol, så indebærer det blandt andet en adgang til registre - men også eksempelvis terrorenheden, cybercrime-centret og styrelsesorganet, der lægger strategierne. Anerkender du ikke det?

- Hvis der er nogle partier eller andre, som ikke bakker op om denne aftale, står det dem frit for at udskrive en ny folkeafstemning. Det stiller vi os ikke i vejen for. Men man må forvente, at når man kommer og præsenterer en aftale for Folketinget, så bakker man den enten op eller også gør man ikke. Hvis man ikke bakker op, må man jo drage konsekvensen af det. Alt andet er tøsefornærmet adfærd.

Og hvis de gør det, så anbefaler I et 'nej'?

- Det afhænger jo selvfølgelig fuldstændig af, hvad det er, vi skal stemme om, men jeg har svært ved at se, at vi kan anbefale et 'ja', så længe vi ikke har en afklaring omkring grænseproblematikken.

Men gik I ikke for langt ved at udstede en garanti for, at Danmark kunne forblive i Europol som i dag, selvom danskerne stemte 'nej'?

- Det mener jeg ikke, fordi vi er så langt henne mod det mål, at det eneste, der adskiller os fra at opnå det, er EU-ledernes ambition om, at det ikke skal se for lækkert ud. Det er sådan set det, det handler om. Det handler om ærgerrighed fra EU-bossernes side, og det må vi tage bestik af. Men jeg må bare konstatere, at vi er et meget langt stykke hen ad vejen mod at opfylde det, Morten Messershcmidt skriver.

  • Danmark bruger Europol mere end andre EU-lande:

  • Sidste år søgte Danmark over 91.472 gange i det såkaldte Europol Information System - eller EIS-databasen, som den kaldes i daglig tale.

  • I databasen kan politiet lede i flere tusinde beviser, personbeskrivelser og forbrydelser efter kriminelle, der arbejder på tværs af landegrænser.

  • Til sammenligning brugte Tyskland databasen over kriminelle 63.000 gange på et år, Sverige søgte 1.200 gange efter beviser, mens Holland, som beskrives som et knudepunkt for kriminalitet i Europa, brugte forbryder-databasen 1.500 gange i 2014.