DF klar med samlet klimapolitik: Halvdelen af udviklingsbistanden skal bruges på klima

Flere ngo'er glæder sig over, at partiet endelig er kommet med på klimadagsordenen.

"Der er jo ikke nogen, der ikke vil sige, at de er klimavenlige. Det handler jo om, hvordan man gennemfører den grønne omstilling, ikke om man vil den," siger klimaordfører Morten Messerschmidt (DF). (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Når et parti får så stor en vælgerlussing, som Dansk Folkeparti fik ved sidste folketingsvalg, så er det ikke uden grund.

En af de grunde har ifølge klimaordfører Morten Messerschmidt været, at folkepartisterne ikke stod helt så skarpt i klimadagsordenen. Det vil Dansk Folkeparti rette op på under weekendens årsmøde og fremlægger derfor dets samlede klimapolitik med titlen "Et grønt Danmark med borgeren i centrum".

- Det var jo et klimavalg, og når en dagsorden bliver så stor, skal Dansk Folkeparti selvfølgelig også være i stand til at matche det og komme med gode, fornuftige bud på, hvor vi skal hen.

- Derfor har vi brugt en del tid på her efter folketingsvalget at samstille vores synspunkter i et egentligt program, siger han.

Både bagland og vælgere har ifølge ordføreren efterspurgt klare svar i debatten fra partiet, men selvom der nu bliver fremlagt en samlet pakke, er der ikke grund til at forvente de helt store overraskelser.

- Jeg var også klimaordfører for ti år siden, da jeg sidst sad i Folketinget, og der var det sådan set højt på dagsordenen, men vi så det som en del af energipolitikken. Nu accepterer vi så, at det politiske landskab har rykket sig og kommer her med det, som sådan set igennem lang tid har været vores bud, men på en måde, så alle kan se, at vi også har en klimapolitik, siger Morten Messerschmidt.

Udviklingspolitik skal tilpasses trusler

I det samlede overblik over Dansk Folkepartis klimapolitik beskriver partiet blandt andet, at der skal være et socialt hensyn, og at det bør have en markedsorienteret tilgang.

Partiet peger desuden på, at klimapolitikken bør indtænkes i udviklingsbistanden. Faktisk skal mindst halvdelen af den danske udviklingsbistand ifølge Dansk Folkeparti målrettes klimatiltag – herunder tilpasninger i lande, der rammes af klimaændringer.

- Klimapolitikken hænger jo sammen med udviklingspolitikken. Vi hører meget om, at hvis vi ikke får håndteret de her problemer, så vil der komme klimaflygtninge, og det vil vi rigtig gerne undgå, så derfor er det vigtigt, at vi også tilpasser vores udviklingspolitik til de trusler, der måtte være i fremtiden, siger han.

- Det vil samtidig også have et beskæftigelsessigte og skabe engagement og udvikling i de her lande. Det er jo ikke sådan, at man kun får klima, hvis man investerer i erhvervsudvikling.

Organisationer glæder sig over interesse

Blandt de organisationer, som arbejder med udviklingsarbejde, bliver Dansk Folkepartis klimapolitik modtaget med ros.

- Det er positivt, at Dansk Folkeparti melder sig ind i klimakampen. Vi arbejder jo i de fattigste lande, og der kan vi se, at der er et rigtig stort behov for at lave klimatilpasning. Klimaændringer rammer jo de fattigste allerhårdest, og der er det jo et spørgsmål om liv eller død, hvis ikke høsten kommer i hus, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Kvist Sørensen.

Også Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, er glad for, at Dansk Folkeparti tydeligt markerer, at klimadebatten er vigtigt. Forslaget om at øremærke mindst halvdelen af udviklingsbistanden til klimatiltag giver han dog ikke meget for.

- Hvis vi løser klimaproblematikken, men samtidig tager de penge, som skal hjælpe med at uddanne den kommende generation eller afskaffe nogle af de sygdomme, som der i øvrigt kommer flere af grundet klimaforandringerne, så er vi jo lige vidt, siger han.

Desuden har landene bag Paris-aftalen fra 2015 - herunder Danmark - forpligtet sig til at afsætte midler udover udviklingsbistanden til at hjælpe med at finansiere omstillingen til grøn energi i de fattigste lande.

Derfor kan Dansk Folkepartis forslag være problematisk, mener Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito.

- Det er klart, at udviklingsbistand og grøn omstilling kan tænkes sammen, men det vil ikke være i tråd med Paris-aftalen, at Danmark pludselig tager halvdelen af midlerne fra til grøn omstilling og klimainvesteringer, siger han.

Også Birgitte Kvist Sørensen så gerne, at der blev afsat flere midler til klimakampen i udviklingslandene. Hun mener dog ikke, at det giver mening at tale i procenter.

- Man kan ikke tale udviklingsbistand uden at tale klimaændringer. Det hænger fuldstændig uløseligt sammen, for i dag er klimaændringer så voldsomme for de fattigste i udviklingslandene, at vi bliver nødt til at tænke det sammen, siger hun.

Sparker en åben dør ind

DR har forsøgt at få regeringen til at forholde sig til forslaget, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra de relevante ministre.

Men hos regeringspartiet Socialdemokratiet siger klimaordfører Anne Paulin, at man overordnet ser positivt på idéen.

- Vi synes grundlæggende, at det er en god ide, at en højere grad af vores udviklingsbistand målrettes klimaet. Så på den måde sparker de jo en åben dør ind.

Men hvad mener i om at sætte et minimum, der hedder 50 procent?

- Det kan være svært at gøre op, hvornår noget er 50 procent klimatiltag. For i den verden, vi ser ind i, der hænger tingene sammen. Hvis man for eksempel giver penge til en skole, så den kan forebygge oversvømmelser, så er det også en form for klimatiltag, siger hun.

Hun siger dog også, at 50 procent lyder "lidt højt".

DF er åben for forhandlinger

I Dansk Folkeparti går man ind til forhandlingerne om en klimalov med åbent sind, forklarer Morten Messerschmidt.

Han vil heller ikke afvise, at partiet vil kunne blive enige med regeringen og dets støttepartier om en målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

- Målsætningen behøver ikke i sig selv at være et problem, men det handler om, hvordan man når derhen. Og det er klart, at hvis regeringen kun vil lytte til sit socialistiske bagland, når det handler om, hvordan man så skal nå de der 70 procent, så står vi fuldstændigt af, siger han.

- Vi vil ikke være med til at afvikle dansk landbrug eller noget i den stil, men vi tror til gengæld på, at hvis man gør det sammen med erhvervet, industrien, landbruget, transportsektoren, boligsektoren og så videre, så kan man nok godt nå det på en ordentlig måde både klimamæssigt, miljømæssigt og økonomisk.