Børn, der lærer, at der findes mere end to køn...

Kunstnerne, der overhælder statuer med maling og kalder det kunst...

Eller når en børnehave dropper at have indianertema til en sommerfest.

For Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er det alt sammen udtryk for den samme woke-ideologi. En ideologi, som det nu skal være et centralt mål for DF at bekæmpe.

- Det er simpelthen en trussel mod sammenhængskraften i vores samfund. Derfor kommer vi med en række politiske initiativer og siger, at det vil vi gerne trække tilbage og sætte fokus på, at der er et problem, siger han.

DF-formanden har indledt kampen med et større interview i Avisen Danmark. Partiet vil i den nærmeste tid indrykke annoncer og uddele foldere under overskriften "Det er okay at være almindelig".

Men det er de fleste vel enige om. Er det ikke i dag okay at være almindelig?

- Ikke ifølge den her ideologi, siger Morten Messerschmidt.

- Hele identitets-ideologien handler om at gøre hvert enkelt menneske så ualmindeligt, at det bliver særegent og på den måde nedbryde hele tanken om fællesskabet, siger han.

Sprognævnet skal sætte ind over for 'hen'

Partiet ønsker konkrete politiske ændringer.

Dansk Folkeparti vil have de såkaldte Chicago-principper om ytringsfrihed skrevet ind i universitetsloven, så man slår fast, at det ikke er universiteternes ansvar at sørge for, at studerende eller andre ikke bliver krænket af undervisning eller forskning.

Og partiet vil sikre, at børn i folkeskolen ikke bliver "indoktrineret i, at der er 71 forskellige køn".

Dansk Folkeparti vil også sikre sig, at der ikke bliver givet støtte til kunstnere, der udøver hærværk mod andre værker, og så vil man med loven i hånden gribe ind over for eksempelvis brugen af ord som "hen" eller "høn".

- Når man taler om en dreng eller mand, så siger man "han", og når man taler om en pige eller dame, så siger man "hun". "Høn" eller "hen" hører ikke til i det danske sprog, mener Messerschmidt.

- Vi vil have ændret reglerne for Sprognævnet, så man ikke bare beskriver, hvordan sproget bliver brugt, men at man sætter en rettesnor for, hvordan sproget bliver brugt rigtigt, siger DF-formanden.

- Der skal vi ikke lade os styre af en meget lille minoritet, som har nogle udfordringer med det køn, de er født med, siger han.

Ligger der også underforstået i jeres budskab, at det ikke er okay at være ualmindelig?

- Nej, det er sådan set det modsatte, der er pointen. Vi vil gerne stå fast på, at der faktisk er noget, som er almindeligt i en tid, hvor det er blevet normen, at man skal være ekstraordinær, og man kræver, at der bliver taget hensyn, og hvor man ser krænkelser overalt, siger han.

- Man må gerne afvige. Men der er også noget, der er normalt, og vi gider ikke høre på, at folk bliver krænket over piktogrammerne på lyskurvene, som ikke er med både mænd, kvinder og sikkert også andre køn, siger han.

Antiwoke-kampagnen er ifølge politisk kommentator Hans Engell et udtryk for, at en presset DF-formand har brug for at finde en ny vindersag.

- I mange år har partiet haft udlændingepolitikken som varemærke, og det er andre partier jo i høj grad gået ind og har overtaget dele af, siger Hans Engell til Ritzau.

- Der vil være mange, som synes, at identitetspolitikken er gået alt for langt, og at det begynder at blive hysterisk.

- Men jeg tror ikke, at det er noget, der flår de store vælgergrupper ned fra hylderne, siger han.

Forsker: Danskere er ikke særligt woke

Ifølge professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen er der i forvejen ikke stor dansk opbakning til den woke-bevægelse, som DF-formanden nu går til kamp mod.

Bang Petersen har sammen med sin kollega Steffen Selmer forsøgt at undersøge danskernes holdninger til identitetspolitiske spørgsmål.

Folk blev i undersøgelsen spurgt, om det for eksempel er problematisk at male sig sort i ansigtet, såkaldt blackface.

De blev også spurgt, om man skulle tage særlige hensyn til folk med ikke-binære kønsidentiteter, og de blev spurgt, om man skulle tage hensyn til folks etniske baggrund, når man udvalgte sange til et arrangement.

- Uanset hvad vi spurgte om, kunne vi se, at omkring otte ud af ti danskere sagde nej til at tage særlige hensyn, siger Michael Bang Petersen.

Undersøgelsen, der er et mindre forstudie foretaget blandt 330 personer, er ikke så præcis og rummer større statistisk usikkerhed end normalt på grund af det lille antal deltagere.

Den er derfor ifølge Bang Petersen ikke det "endelige ord" om danskernes holdninger. Men svarene giver en strømpil.

- Det kan tyde på, at danskerne ikke er specielt woke, siger han.

Vi bekræfter hinanden i modreaktion

Når ting som kagepersoner, "Fars regler"-T-shirts og en is, der engang hed "Kæmpe-eskimo", fylder meget i debatten, kan det skyldes, at vi netop stort set er enige, mener Michael Bang Petersen.

- Vi har en tilbøjelighed til at lede aktivt efter ting, der bryder de normer, som vi netop gerne vil bekræfte over for hinanden, siger han.

Under corona-pandemien forskede han i danskernes holdninger, og her vakte det stor debat, at nogle brød Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

- Netop fordi flertallet er enige, så kommer der en modreaktion, hvor man deler på sociale medier for at sige: "Hvor er det her tosset", siger han.

Både vælgere og politikere kan derfor få det indtryk, at splittelsen i befolkningen er større, end den er.

- Det er vigtigt at have proportionerne på plads. I den modreaktion, man har, er det også vigtigt at holde tungen lige i munden og ikke skabe et større billede af det problem, der måske er, siger Michael Bang Petersen.

Messerschmidt: Udbredt i undervisningssektoren

Morten Messerschmidt afviser dog, at han kæmper mod et ubetydeligt problem.

- Hvis danskerne i så stort omfang bakker op om det her, så burde det også kunne manifestere sig i realpolitisk handling, siger han.

Er der ikke reelt så få, der mener og vil gennemtrumfe de her ting, at det ikke er en trussel?

- Nej, det er ret udbredt. Især i undervisningssektoren. I Danmark ser vi igen, ligesom med marxismen i 1970’erne, at det er fra universiteterne og sikkert også seminarierne, at det her udbredes, siger han.

- Når der er nogle, der begynder at problematisere det, som 80 procent af befolkningen betragter som helt almindeligt, så er det et alvorligt angreb, siger Morten Messerschmidt.