DF: Ofres retsfølelse vejer tungere end unge på ret kurs

Dansk Folkepartis Peter Skaarup er langt fra enig med regeringen, der foreslår, at unge førstegangskriminelle i højere grad skal idømmes samfundstjeneste.

- I vores samfund er det vigtigt, at vi straffer kriminalitet hårdt og gerne med hårdere fængselsstraffe end i dag, siger DF's Peter Skaarup. (© DR)

Unge kriminelle skal ikke belønnes med samfundstjeneste - ofrenes retsfølelse er det vigtigste.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, efter at justitsminister Mette Frederiksen (S) har foreslået at idømme samfundstjeneste til førstegangskriminelle langt oftere, end det sker i dag.

- Det åbner op for, at man med domme på helt op til halvandet års fængsel i bagagen nu kan komme i samfundstjeneste. Der er tale om røveri- og voldssager, som handler om grov personfarlig kriminalitet. Jeg er bange for, at ofrene lider skade og deres familier rammes på retsbevidstheden, siger Peter Skaarup.

Formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, mener, at der er tale om et stærkt visionært forslag, når justitsministeren vil skrue op for brugen af samfundstjeneste og ned for fængsel over for kriminelle, der for første gang overtræder loven.

Skaarup: Ofrene er vigtigst

Også forskning viser, at samfundstjeneste har en positiv virkning. Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Christian Klement har tidligere kaldt resultaterne for 'tydelige'.

- Samfundstjeneste har en større kriminalpræventiv effekt end en fængselsdom. De, der bliver idømt samfundstjeneste, begår signifikant mindre ny kriminalitet end de, der kommer i fængsel. Og det er lige meget, om vi måler et, to eller tre år efter, at de er kommet ud af fængslet eller er færdige med samfundstjeneste, sagde Christian Klement tilbage i oktober.

Peter Skaarup, anbefalingerne kommer også fra Straffelovsrådet, der vurderer, at brugen af samfundstjeneste er god for at undgå, at unge kommer ud i en kriminel løbebane. Hvordan kan du være imod at være med til at holde unge ude af fængslerne?

- I vores samfund er det vigtigt, at vi straffer kriminalitet hårdt og gerne med hårdere fængselsstraffe end i dag, når det handler om personfarlig kriminaliet. Min hovedpointe er, at vi ikke kan være det bekendt over for ofrene. Man kan sagtens bruge samfundstjeneste i nogle tilfælde og måske også i flere tilfælde end i dag, men vi skal passe på, hvilke sager vi taler om.

Men hvad vejer tungest for dig. Ofrenes retsfølelse eller at få unge ind på ret kurs?

- Det gør ofrenens retsfølelse uden tvivl. Der er jo også rapporter, der viser, at lange fængselsophold kan have en positiv effekt. Det kan for eksempel betyde, at man kommer ud af misbrug.

- Kæden hopper af

Men burde det ikke veje tungere at forsøge at hjælpe en ung, som er kommet på afveje, og som måske igen og igen vil lave forbrydelser, der skaber flere ofre?

- Vi skal gøre begge dele. Vi skal da prøve at få den kriminelle ind på sporet. Og der anser jeg samfundstjeneste som en mulighed, men ikke en altoverskyggende mulighed. Vi skal først og fremmest bruge fængselsstraf, fordi det er, hvad ofrene forventer, når man er blevet slået og sparket af et andet menneske. Men her siger regeringen, at nu kan vi godt bruge samfundstjeneste til at straffe folk, der har begået vold. Der hopper kæden af.

Hvad skal man så gøre for at undgå, at unge ikke kommer tilbage i kriminalitet?

- Der er allerede gjort nogle ting. I slutningen af fængselsperioden kan nogle få elektronisk fodlænke på, så de kan passe studie eller arbejde. Man skal se meget på den enkelte og vurdere muligheden for samfundstjeneste. Men når vi straffer er det med hensyn til offeret. Det er en del af vores velfærdssamfund, siger Peter Skaarup.

Facebook
Twitter