Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Pia Olsen Dyhr fra SF var alle mødt op på Marienborg i dag for at bakke op om statsminister Mette Frederiksens undskyldning for den mishandling, som mange børn var udsat for på en række børnehjem fra 1946 til 1976, fordi statens tilsyn svigtede.

Til gengæld møder undskyldningen modstand i andre partier.

Hverken Dansk Folkeparti eller De Konservative mener, at det giver mening at undskylde for noget, som nutidens politikere ikke har et ansvar for.

- Vi kan ikke med nutidens briller undskylde for noget, der er sket i fortiden. Så kan der være mange ting, vi skal undskylde for, siger Brigitte Jerkel, socialordfører for De Konservative.

Hun hefter sig også ved, at der er delte meninger blandt dem, som for år tilbage var udsat for mishandling og overgreb.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er ganske forfærdeligt det, som er foregået. Og det gør et stort indtryk at høre om. Men der også nogle, der siger, at det er svært at tage imod en undskyldning fra nogen, som ikke har været en del af det, der skete dengang, siger Brigitte Jerkel.

Forkert beslutning

Dansk Folkeparti er også imod en undskyldning.

- Jeg kan sagtens forstå, at det er ganske forfærdeligt, det som de drenge har været igennem, men det kommer ikke selve princippet om "staten som undskylder" ved.

- Jeg synes, det er en forkert beslutning. Man kunne sagtens have imødekommet ønsket på en anden måde end ved at give en officiel undskyldning. Vi er principielt imod at give statsundskyldninger, siger Søren Espersen, politisk næstformand i Dansk Folkeparti.

Hvorfor skal man som stat ikke give en undskyldning, når det er et offentligt svigt, der er skyld i det?

- Der er ikke nogen, der sidder i centraladministrationen, i Folketinget eller i regeringen, der har haft nogen som helst indflydelse på det, der er sket. Vi under bestemt de her mænd det, de ønsker sig, og vi ved, de har været meget igennem, men en stat skal rent principielt ikke sige undskyld for noget, den ikke har haft en del i, siger Søren Espersen.

Klar til flere undskyldninger

Både Enhedslisten og Nye Borgerlige melder sig derimod klar til flere undskyldninger.

- Der er børnene fra Grønland, og der er Sprogø-kvinderne, som også var udsat for overgreb, der er dokumenteret. De fortjener en undskyldning, siger Pernille Skipper fra Enhedslisten.

På Sprogø midt i Storebælt var der fra 1923 til 1961 et hjem, hvor kvinder, som blev anset som 'seksuelt løsagtige' blev anbragt på ubestemt tid. Adskillige kvinder blev steriliseret som en del af anbringelsen.

Læs mere om kvinderne på Sprogø her.

Et andet dystert kapitel i Danmarks-historien er de 22 grønlandske børn, som i 1951 blev tvangsadskilt fra deres familier og sendt med skib til Danmark.

De blev tvunget til at tale dansk og gå i dansk skole for at blive rollemodeller i et nyt tosproget skolesystem, men forsøget endte med at få store menneskelige konsekvenser.

Der er lige nu gang i en officiel undersøgelse af eksperimentet.

Herunder kan du møde tre af de grønlandske børn fra eksperimentet.

Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, bakker også op om flere undskyldninger.

- Hvis der er nulevende mennesker, der lider og har ar på sjælen, fordi staten har misrøgtet sit ansvar, så bør man give en undskyldning, siger hun.

I videoen herunder kan du se Mette Frederiksens undskyldning.