DF og Radikale har de afgørende stemmer til tidlig pension: Var det dem, vi havde i tankerne?

Regeringens forslag til tidlig pension rammer ikke de rigtige, lyder det.

Statsminister Mette Frederiksen præsenterede i dag sit prestigeprojekt: En ret til tidligere tilbagetrælkning (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Nu er det Arnes tur - næsten.

For selvom regeringen har præsenteret sit bud på, hvordan man kan sikre folk, der har knoklet længe på arbejdsmarkedet en ret til tidlig pension, kræver det et flertal i Folketinget, før det kan blive til virkelighed.

Og flere partier er i tvivl, om regeringens udspil virkelig hjælper folk som bryggeriarbejderen Arne Juhl, der efter at have prydet Socialdemokraternes plakater blev billedet på de nedslidte danskere.

- Jeg tror desværre, at der vil være en del, der er skuffede - som har haft en forventning om, at de ville være med i den her ordning, men som ikke opfylder kriterierne, siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, vil gerne se på problemet med nedslidte danskere. Men han er ikke tilfreds med regeringens model. (Foto: Frank Cilius © Scanpix)

I Radikale Venstre, der for nylig har luftet tanken om at hjælpe regeringen med at få forslaget igennem, undrer politisk leder Morten Østergaard sig også over den model, der blev præsenteret i dag.

Politisk leder for De Radikale Morten Østergaard har åbnet døren på klem for at lave en pensionsaftale med regeringen. Han er dog skeptisk over det forslag, regeringen har præsenteret. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

- Vi kan se, at den - i hvert fald i de første par år - primært gavner folk, der ellers ville være på efterløn. Dér spørger jeg mig selv: Er det dem, vi havde i tankerne, når vi talte om folk, der slæber sig på arbejde?

- Der tænkte jeg egentlig mere dem, der rent faktisk var i arbejde, siger Morten Østergaard.

For få

Regeringen lægger op til, at man efter henholdsvis 42, 43 og 44 år på arbejdsmarkedet i en alder af 61 har ret til at trække sig tilbage 1, 2 og 3 år før den generelle pensionsalder.

Efter regeringens beregninger vil 38.000 danskere i 2022 få ret til at gå tidligt på pension efter den model.

Det anslås, at 22.000 vil gøre brug af muligheden, men de fleste af dem vil være folk, der ellers kunne være gået på efterløn. 6.000 af dem, der ifølge regeringen vil bruge deres ret til tidligere pension, ville ellers skulle fortsætte med at arbejde, og en del rykker over på den nye ordning i stedet for fleksjob, dagpenge eller andre overførsler.

- Når vi går til forhandlingerne skal det være for at få udvidet den gruppe, der kan få del i den her nye ret til tidlig pension, siger Kristian Thulesen Dahl.

Forhandlingerne forventes at gå i gang på fredag. Og heller ikke Enhedslistens mandater kan Mette Frederiksen tage for givet, siger politisk ordfører Pernille Skipper.

- Det er meget få mennesker, det her omfatter i forhold til, at der er sygeplejersker, pædagoger og andre, der har nedslidende jobs, men måske først er startet, når de er 20, siger hun.

For at få ret til tidlig pension i regeringens model skal man være begyndt at arbejde i sine teenageår.

Morten Østergaard er skeptisk overfor grænsedragningen.

- Hvad med dem, som får svære lidelser senere i livet, som jo også kan være psykiske lidelser - er det en retfærdig ordning for dem?

- Burde vi se, om vi i stedet for at hjælpe en gruppe efterlønnere kan hjælpe dem, der faktisk arbejder, men som har det svært, spørger Morten Østergaard

Regningen havner det forkerte sted

Den største knast i de kommende forhandlinger bliver for både Radikale Venstre og Dansk Folkeparti dog finansieringen.

- Specielt det her med, at man kommer med en ny bankskat, som vi jo ved, at bankerne er superdygtige til at hælde over på forbrugerne, siger Kristian Thulesen Dahl og slår to streger under sin pointe:

- Så bliver det jo reelt bare en ekstra skat til danskerne, og der må regeringen forklare, hvordan de mener, man kan gennemføre en skatteforhøjelse til halvanden milliard, uden at det rammer almindelige danskere.

Ifølge regeringens forslag er det fremover et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor, der skal sørge for, at der er råd til den tidligere pension. Det bliver i form af et skattetillæg til den selskabsskat, bankerne betaler af deres overskud.

Samtidig bliver skattelettelser fra den tidligere borgerlige regering til en værdi i omegnen af 1,5 milliarder rullet tilbage.

De første par år er den nye pension dog finansieret af det økonomiske råderum, som opstår, når vi alle sammen bliver ældre og arbejder længere. Den plan får Morten Østergaard til at rynke brynene.

- Det forslag, der er lagt frem, er underfinansieret. Det er det økonomiske råderum, der skal holde for i starten, og det kommer som en overraskelse, for indtrykket her efter corona er jo, at råderummet ikke er blevet større, men mindre, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på pressemødet på Danish Crown i Horsens. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Igen må vi spørge; betyder det så, at der skal være dårligere velfærd i de år, hvor råderummet skal holde for? Det vil bekymre mig, siger Morten Østergaard.

Radikale Venstre har krævet, at nogle andre skal tage fat på arbejdsmarkedet i stedet for de danskere, der får lov at gå tidligere på pension, hvis partiet skal lave en aftale med regeringen.

Dansk Folkeparti har peget i en anden, men ikke mindre specifik retning: Udlændingeområdet.

- Finansministeriet har selv beregnet, at udgifterne fra de offentlige kasser til ikke-vestlig indvandring er 30-40 milliarder kroner. Selvfølgelig bør den gruppe også holde for, siger Kristian Thulesen Dahl.

Facebook
Twitter