Når forhandlingerne om næste års finanslov snart går i gang, så bliver det med et fælles krav fra Dansk Folkeparti og SF.

Partierne kræver, at regeringen holder fast i at udvide seniorpensionen fra næste år. En udvidelse, der blev planlagt tilbage i 2020, men som SVM-regeringen har sløjfet i deres finanslovsforslag.

Og de to partiformænd har også et fælles bud på, hvor pengene skal komme fra:

- Det skal finansieres ved, at energimellemhandlere, hvor vi jo ved, at profitten er eksploderet, får lov at betale et samfundsbidrag, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Energimellemhandlere køber strøm fra eksempel vindmølleselskaber, som de efterfølgende sælger videre til energikoncerner. I dag betaler de ikke ekstra skat af deres i perioder millionstore gevinster.

Og det er på sin plads, at mellemhandlere skal være med til at betale for, at flere danskere kan gå tidligt på pension, lyder det fra DF's formand:

- Der er jo nogle mellemhandlere inden for energisektoren, der virkelig har lavet enorme overskud i de her år, hvor energiregningerne har været meget høje. Vi foreslår, at de penge specifikt går til de nedslidte, siger Morten Messerschmidt.

Regeringen har tidligere åbnet for en lignende skat, men den lader vente på sig, fordi regeringen har problemer med at udforme den konkrete model for beskatningen.

Men de to partiformænd mener ikke, at man behøver vente på en ny model:

- Vi gjorde noget lignende i forbindelse med finansieringen af Arne-pensionen med Socialdemokratiet. Her sagde vi, at bankerne skal betale et samfundsbidrag. Den vej vil vi opfordre regeringen til at gå, siger Pia Olsen Dyhr.

Aftale før valget

Det var Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, der i 2020 aftalte at bruge 450 millioner kroner på at udvide seniorpensionen fra og med næste år.

I dag skal man have en arbejdsevne på 15 timer om ugen eller derunder for at komme på seniorpension. Det ville partierne lempe så ens arbejdsevne måtte være op til 18 timer.

Men i regeringens finanslovsforslag for 2024, har man aflyst den udvidelse.

Det betyder konkret, at de 1.000 ekstra fuldtidspersoner, som regeringen selv havde vurderet ville kunne komme ekstra på seniorpension i 2030, alligevel ikke får den mulighed.

Ifølge Socialdemokratiet handler det om, at der efter valget ikke er flertal for aftalen mere.

Men det argument holder ikke, lyder det fra de to partiformænd.

- Jeg anerkender det simpelthen ikke. Hvis det er logikken, så er der jo heller ikke flertal bag Arne-pensionen, for den var en del af den samme aftale i 2020, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun henviser til, at regeringen holder fast i retten til tidlig tilbagetrækning, også kendt som Arne-pensionen.

Men ved du, at der vil være et flertal i folketingssalen for at udvide seniorpensionen fra 15 til 18 timer?

- Der er flere partier, der støtter op om det. Både Venstre og Danmarksdemokraterne sagde under valgkampen, at de var åbne for at udvide seniorpensionen. Det handler bare om at bruge det flertal, hvis man vil som regering, siger Pia Olsen Dyhr.

Skal diskuteres i en trepart

Det er stadig uklart, hvad fremtiden for seniorpensionen bliver.

Da den nye SVM-regering blev præsenteret, lød det, at den ville sløjfe seniorpensionen som en selvstændig tilbagetrækningsordning og i stedet lægge den sammen med retten til tidlig pension - den såkaldte Arne-pension.

Det betød konkret, at man kun kunne komme på seniorpension tre år før sin pensionsalder, mod seks år i dag. Forslaget betød også, at man ville få en lavere ydelse.

Det forslag fik i løbet af foråret stor kritik fra både oppositionen og fagbevægelsen. Derfor valgte regeringen, at beslutningen om seniorpensionen i stedet skulle tages med arbejdsmarkeds parter i en trepartsforhandling.

Regeringen vil tage debatten i en trepart. Giver det ikke mening at lade arbejdsmarkedets parter diskutere, hvad der skal ske med seniorpensionen?

- Nej, for vi har sådan set allerede lavet en aftale. Det er ikke sådan, at treparten skal gennemgå alt, hvad der er aftalt på arbejdsmarkedet siden Kanslergadeforliget, siger Morten Messerschmidt.

Pia Olsen Dyhr understreger, at hun er glad for, at regeringen vil diskutere løsninger i en trepart. Men hun mener godt, at de forhandlinger kan pågå samtidig med, at man finder penge til at udvide seniorpensionen i finansloven.

- Jeg synes, vi skal gøre det nemmere for arbejdsmarkedets parter, og det gør vi ved, at pengene allerede er sat af til at lave løftet af seniorpensionen. Ellers kommer det jo ikke. Der er ikke sat yderligere penge af i treparten, siger Pia Olsen Dyhr.

Minister: Ikke hensigtsmæssigt at lempe reglerne

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) stiller ikke op til interview. I stedet har hun sendt et skriftligt citat, hvor hun understreger, at der siden valget ikke har været flertal for aftalen om at lempe seniorpensionen.

- Derfor er det ikke blevet indført, skriver hun.

- Vi har samtidig set en markant højere tilgang af danskere til seniorpension, end hvad nogen forventede. Derfor synes vi heller ikke, at det er hensigtsmæssigt at lempe reglerne, skriver Ane Halsboe-Jørgensen.

Seniorpensionsordningen har været mere populær, end regeringen havde forventet, og i august opjusterede Beskæftigelsesministeriet deres forventninger til, hvor mange der ville gå på seniorpension med 12.000 ekstra personer.

Regeringen har endnu ikke indkaldt til trepartsforhandlinger om tilbagetrækning.