Tema Postnord-sagen

DF om Postnord-aftale: Et kompromis der både sikrer kunder og tjenestemænd

Det nuværende serviceniveau kan opretholdes med Postnord-aftale, lyder det fra Dansk Folkeparti.

Siden årtusindskiftet er brevmængderne i den danske del af Postnord faldet med cirka 80 procent. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Den dansk-svenske aftale om det kriseramte Postnord er fornuftig og sikrer, at danskerne ikke oplever et forringet serviceniveau, når det kommer til uddeling af breve og pakker.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, efter at parterne blandt andet er blevet enige om, at den danske stat skyder omkring 1,4 mia. kr. ind i postkoncernen til at dække omkostningerne ved afskedigelserne af tidligere tjenestemænd.

- En del af udfordringen er, at vi i Danmark har oplevet meget stor nedgang i antallet af fysiske breve, og der ligger i det, at virksomheden også skal tilpasses. Vi er i den situation, at vi har rigtig mange tjenestemænd, og vi har nogle forpligtelser over for dem, og dem skal vi selvfølgelig holde. Det koster nogle penge, siger René Christensen.

De borgere, der ikke har valgt at gå over til digital post, skal have et anstændigt serviceniveau, også i forhold til fysisk post

René Christensen

Han garanterer, at aftalen ikke medfører yderligere forringelser af serviceniveauet i det danske postvæsen. Også selvom de i alt 1,673 milliarder kroner, der nu tilføres Postnord, er et stykke fra det beløb på 2,3 mia. kr., som koncernen tidligere har bedt om.

- Vi har foretaget de rationaliseringer, man kan i forhold til serviceniveauet, og der ligger ikke i aftalen her, at brevene skulle være længere tid undervejs, eller at portoen skal stige. De tiltag har man gjort på den danske side, siger René Christensen.

DF: Lovgivning skal overholdes

Er du sikker på, at der ikke kommer et nyt kapitalbehov lige rundt om hjørnet?

- Det her er en fremtidssikring af, at man kan tilpasse organisationen i forhold til det behov, der er i forhold til fysiske breve og pakker. Svenskerne er slet ikke så langt fremme, som vi er i forhold til elektronisk post, så der vil nok inden for en årrække komme nogle udfordringer på den svenske side.

Men er der ikke noget paradoksalt i, at vi i Danmark har taget digitaliseringen til os, men at vi skal bruge en masse ekstra penge på at holde Postnord, der bringer dyre breve og pakker ud, kørende?

- Det, der er vigtigt i den her sag, er, at vi selvfølgelig stadig har en lovgivning omkring udbringning af post, og det skal vi stå vagt om. Og så har vi en forpligtelse over for de ansættelsesforhold, der har været i en statslig virksomhed. Det skal vi også stå på mål for.

- Det, at vi er overgået til meget digital post i Danmark, skal vi være glade for, men de borgere, der ikke har valgt at gå over til digital post, skal have et anstændigt serviceniveau, også i forhold til fysisk post, siger DF-ordføreren.

Regeringspartiet Liberal Alliance åbnede i sommer for, at den danske stat kunne trække sig som medejer af Postnord, men det afviste Dansk Folkeparti, der mener, at det tidligst om ti år kan komme på tale.

Nye penge kan blive nødvendige

Dagens aftale betyder samlet set, at Sverige betaler 309 millioner kroner og Danmark 1,364 milliarder kroner til Postnord-koncernen.

Den svenske erhvervs- og innovationsminister, Mikael Damberg, vil ikke udelukke, at Postnord får brug for yderligere penge i fremtiden.

Men han vurderer, at det vil kunne løses af koncernen selv, for eksempel gennem lån, frasalg af ejendomme samt stram styring af virksomhedens omkostninger.

Ifølge bestyrelsesformand i Postnord Jens Moberg kommer koncernen til at afskedige 1.000 ansatte om året de næste fire år.

  • PROBLEMERNE I POSTNORD
  • PostNord er ejet af den danske og svenske stat i fællesskab.
  • Den nordiske postgigant blev skabt i 2009 med en sammenlægning af Post Danmark A/S og det svenske Posten AB.
  • Den svenske stat ejer 60 procent af selskabet, mens den danske stat ejer 40 procent.
  • Siden årtusindskiftet er brevmængderne i den danske virksomhed faldet med cirka 80 procent.
  • Posthuse er de seneste år lukket i stor stil. Samtidig er portoen blevet dyrere.
  • I februar fremlagde PostNord et regnskab for 2016 med et driftsunderskud på lige over en milliard svenske kroner.
  • Selskabet forventer samme underskud i 2017 og 2018 - et underskud det selv vil finansiere, lyder det.
  • PostNord tabte omkring 750 millioner svenske kroner i første halvdel af 2017 på sin forretning i Danmark. Dermed accelererede blødningen, der var dobbelt så stor som samme tid sidste år.
  • PostNord Danmark har 10.000 ansatte, og selskabet har siden 2013 foretaget reduktioner svarende til cirka 3000 fuldtidsstillinger.
  • De faldende brevmængder betyder, at PostNord Danmark er i krise. Der er derfor behov for en omlægning af selskabet.
  • Derfor har PostNord bedt ejerne om 2,3 milliarder kroner til en redningspakke, der skal gå til en omlægning af selskabet.
  • Kilder: PostNord og Ritzau