Hvis rigspolitichefen er bekymret for dansk politis fremtid, når det kommer til det europæiske politisamarbejde, må han gå til sin chef, justitsminister Søren Pind (V).

Sådan lyder beskeden fra Dansk Folkeparti til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, der mener, at dansk politi vil stå langt ringere, hvis det for fremtiden kun kan få adgang til Europols kriminalitetsregistre og ikke være en del af det bredere europæiske politisamarbejde.

En såkaldt registeradgangsmodel, som Dansk Folkeparti mener, er tilstrækkelig.

- Jeg tænker, at han skal adressere den bekymring til dem, der sidder og forhandler. Nemlig den regering, som hans egen justitsminister sidder i, siger Anders Vistisen, gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.

Lige nu forhandler den danske regering med EU om, hvordan og hvorvidt Danmark kan være med i Europol efter maj 2017, hvor vi står til at ryge ud.

Årsagen er, at Europol-samarbejdet på det tidspunkt går fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt. Det danske retsforbehold betyder, at Danmark dermed ikke kan være en del af samarbejdet.

- Hvis rigspolitichefen finder, at der skal nogle flere ting med (i en aftale, red.), må han sige til sin chef, at: 'Du kommer ikke hjem, før du er kommet i mål'. Det er sådan set der, den anke skal rettes. Det er ham, der sidder med forhandlingsbolden, siger han.

DF: Bedst med fuld Europol-aftale

I går kom Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth i vælten, fordi han udtalte, at dansk politi kun ville gå glip af nogle nogle møder, hvis Danmark ikke får en fuld parallelaftale om Europol.

Ordføreren lagde samtidig op til, at Dansk Folkeparti ville være tilfreds med en aftale om registeradgang, når Danmark skal finde en ny måde at være med i Europol på fra maj 2017.

Det mødte kritik fra Venstre, der beskyldte Dansk Folkeparti for at snyde og bedrage vælgerne.

I dag hentyder Dansk Folkeparti til, at rigspolitichefen går regeringens ærinde med sit budskab om, at politiet vil gå glip af en lang række vigtige instrumenter i kriminalitetskampen, hvis Danmark ender op med en Europol-aftale, hvor kun "registeradgang" indgår.

- Rigspolitichefen er en højtstående embedsmand, og som sådan er jeg ikke overrasket over, at han forfølger regeringens linje i det her, siger han.

- Og regeringen har været meget offensiv omkring at starte et 'blame game', før vi overhovedet har et resultat af forhandlingerne om en parallelaftale. Så det tager vi ganske stille og roligt i Dansk Folkeparti, siger Anders Vistisen.

- Hvis Rigspolitichefen, som en af de højeste embedsmænd i politiet, synes, at han skal ud og bakke regeringen op, må han naturligvis gøre det. Men lad os nu se forhandlingsresultatet, før vi maler fanden på væggen og begynder at tale om, hvor meget eller lidt der er tilfredsstillende, tilføjer han.

Stadig bedst med fuld Europol-aftale

Dansk Folkeparti slår fast, at partiet stadig håber på en parallelaftale om fuldt medlemskab af Europol.

- Vi ser jo helst en fuldt dækkende parallelaftale, men hvis regeringen ikke formår at få forhandlet det hjem, må vi se, om det, der kommer, er tilstrækkeligt til, at det løser de udfordringer, dansk politi får, siger Anders Vistisen.

Han bekræfter, at Dansk Folkeparti stadig ser registeradgang som det vigtigste i Europol-samarbejdet.

- Dansk Folkeparti håber på en så omfattende aftale om Europol som overhovedet muligt. Men krumtappen, som vi ser det, i Europol-samarbejdet er registrene, og derfor er det selvfølgelig væsentligt, at de er med, siger Anders Vistisen.

Han er mest villig til at opgive, at politiledelsen kan sidde med i styregrupperne.

- Hvis det ender med, at vi kan få en parallelaftale, der dækker alle de operationelle områder, alle de praktiske samarbejder, så lever vi med, at dansk politi ikke har en udsending, der sidder med ved forhandlingsbordet i Europol, siger han.

Han kommenterer ikke på rigspolitichefens advarsler om, at en snæver registeradgang kan begrænse dansk politi, når det for eksempel kommer til terrorbekæmpelse.

Hvis det ender med folkeafstemning...

Hvis det ender med, at den danske regering ikke kan få en aftale hjem om fortsat dansk Europol-deltagelse, kan det blive aktuelt med en ny folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor Europol vælges til.

Men her er det usikkert, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig.

- Vi støtter, at der kan komme en folkeafstemning. Vi siger bare, at vi er ikke sikre på, at vi kan anbefale et ja, hvis valget kommer til at stå mellem grænsekontrol og Europol. Så prioriterer vi i Dansk Folkeparti grænsekontrol højest. Det er sådan set et spørgsmål om, hvad du politisk tror, er det vigtigste redskab for politiet, siger han.