DF om udspil fra regeringen: Bedre end vi er vant til

Mange af de knaster, DF plejer at finde i regeringens finanslovsudspil, er fjernet denne gang, lyder det fra støttepartiet.

DF-finansordfører Rene Christensen roser finansminister Kristian Jensen (V) for at have fremlagt et finanslovsforslag uden "de sædvanlige knaster" med store skattelettelser. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Ingen topskattelettelser. Ingen store reformer, der skal øge arbejdsudbuddet. Derimod sætter regeringen i sit finanslovsforslag penge af til ældre og landdistrikter, og det falder i særdeles god jord hos støttepartiet, Dansk Folkeparti.

- Man må sige, at mange af de knaster, vi plejer at se fra den her regering, de er taget væk. Der er ikke noget om topskat for eksempel, og det synes jeg da er rigtig positivt, lyder reaktionen fra finansordfører René Christensen (DF) oven på fremlæggelsen af finanslovsforslaget tidligere i dag.

- Vi kan også se, at regeringen anerkender, at der er behov for et lille moderat løft i det offentlige forbrug, så de lægger op til en vækst på 0,4 procent. Så udgangspunktet er da bedre, end vi har været vant til, tilføjer han.

Regeringen afsætter blandt andet 180 millioner kroner næste år og 175 millioner kroner årligt fra 2020 til 2022 til ældreområdet. Regeringen vil også etablere en pulje til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i landsbyer. Det afsættes der 68 millioner kroner til i 2019, 85 millioner kroner årligt fra 2020 til 2021 og 95 millioner kroner i 2022.

DF vil sikre flere penge til folkepensionister

Foruden de mange initiativer, som regeringen har øremærket millioner til, har den også afsat en såkaldt forhandlingsreserve på 1,35 milliarder kroner årligt fra 2019 til 2022. Det er de penge, der er afsat til at forhandle om til øvrige ønsker.

Sidste år lød forhandlingsreserven på 2,52 milliarder kroner. Dermed lægger regeringen op til, at der over en milliard kroner mindre at forhandle om i år. Men det foruroliger ikke René Christensen:

- Nu ligger der allerede i finanslovsforslaget nogle klassiske DF-ting – der er sat penge af til ældreområdet, der er også sat penge af til landdistrikterne, så de ting skal vi jo ikke kæmpe med.

- Men det, vi synes, der mangler allermest – og som vi er meget forundret over – det er, at købekraften er udhulet for landets pensionister. Vi har et udestående i forhold til den skatteaftale, vi laver tidligere på året, siger han.

DF har foreslået at stoppe den mekanisme, hvor folkepensionen stiger med 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling i samfundet. Pengene fra den mindre stigning i folkepensionen går i dag til at finansiere satspuljen, hvorfra der hvert år uddeles penge til socialt udsatte.

DF: Vi har også finansiering med til bordet

Dansk Folkeparti har ikke kun dyre ønsker med til forhandlingsbordet - støttepartiet har også et bud på, hvor der kan findes flere penge. Og det er et sted, partiet også tidligere er tyet til: udlændingestramninger.

- Vi bruger 36 milliarder kroner om året på ikke-vestlig indvandring. Det tal vil vi gerne bringe ned. Hvis man bare over en årrække kan finde 10 procent, så har man 3,6 milliarder kroner, siger René Christensen.

DF vil igen i år forsøge at få trumfet det, partiet selv kalder et "paradigmeskift" i udlændingepolitikken igennem. Det går ud på at sende flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus tilbage til deres hjemlande, så snart forholdene tillader det.

Og den idé er regeringen med på. Men regeringen vil ikke kun stramme på udlændingeområdet. Den lægger også op til at lempe reglerne, så danske virksomheder nemmere kan tiltrække veluddannet udenlandsk arbejdskraft. Og det er ikke just Dansk Folkepartis kop the.

Selvom der mangler kvalificeret arbejdskraft i flere brancher, vil DF ikke lempe de regler, som partiet sammen med Socialdemokratiet har vedtaget. Folketingets to største partier har blandt andet hævet loftet for den årsløn, en udlænding skal tjene for at kunne bo og arbejde i Danmark.

Efter dagens fremlæggelse af regeringens finanslovsudspil tages der nu hul på forhandlingerne - og manden for enden af forhandlingsbordet, finansminister Kristian Jensen (V), har "en tiltro til, at vi forhandler mest med Dansk Folkeparti".