DF prøver igen, igen: 'Fang stenkaster med dna-register'

Register med arvemateriale ville kunne opklare sager om stenkast fra motorvejsbroer.

I august 2016 blev en bil med en familie på tre ramt af en 30 kilo tung flise, der blev kaste fra en bro mellem Blommenslyst og Vissenbjerg på Fyn. En 33-årig tysk kvinde blev dræbt, mens hendes 36-årige mand blev livsvarigt kvæstet. Deres femårige søn slap uskadt. (Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

Et register over samtlige borgeres dna-profiler kunne have hjulpet politiet på sporet af den formodede gerningsmand bag stenkast fra motorvejsbroer på Fyn.

Dansk Folkeparti er klar til at udstyre politiet med det værktøj, der ville kunne bidrage til opklaringen af en lang række sager - og udelukke uskyldige mistænkte.

- I sagen om stenkasteren fra Fyn, ville man formentlig kunnet have bremset den person, som politiet nu har en dna-profil på, hvis man havde haft et register. Jeg ser ikke rigtig nogle store ulemper ved et sådant register, siger partiets retsordfører Peter Kofod Poulsen.

Politibetjentenes fagforening opfordrer Folketinget til at give grønt lys til oprettelsen af et nationalt dna-register.

Udmeldingen fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, kommer i kølvandet på fund af dna-materiale på sten, der er blevet kastet fra motorvejsbroer på Fyn.

Materialet matcher den dna-profil, der blev fundet på en stor marksten efter stenkastet fra en motorvejsbro ved Odense-forstaden Tarup i september, hvor en tysk kvinde mistede livet og hendes mand blev livsfarligt kvæstet.

Danskere siger ja - Folketinget siger nej

- Det ville være super, super godt med et nationalt dna-register, da det ville gøre det langt nemmere for politiet at opklare nogen af de værste forbrydelser i dette land, siger Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti, der i 2013 fremsatte et lovforslag om et nationalt register.

Partiet efterlyser samtidig bedre overvågning med kameraer på motorvejsbroerne. Det kan ikke gå hurtigt nok, siger Peter Kofod Poulsen.

- Vi bad i forligskredsen Rigspolitiet om at gå i gang med dette allerede i september. Hvorfor der så ikke allerede sidder kameraer på den pågældende bro, som der har været fokus på tidligere, er mig en gåde.

I en meningsmåling lavet af Epinion for DR Nyheder i 2015 svarede flere end tre ud af fire af de adspurgte ja til et centralt dna-register.

Men i Folketinget sagde et klart flertal bestående af Venstre, Konservative, Radikale Venstre, SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten nej tak.

Hos Socialdemokraterne er holdningen stadig den samme.

- Jeg mener, at vi skal holde os til at have fingeraftryk og dna fra de kriminelle. Det er meget voldsomt at registrere alle danskere i et dna-register, siger retsordfører Trine Bramsen.

SF stemmer i

- Det kan være fristende at hjælpe med opklaring af forbrydelser. Men prisen er for høj. Vi vil ikke have et overvågningssamfund, siger retsordfører Karsten Hønge.

I Folketingets nye parti Alternativet er der heller ikke interesse for at oprette et nationalt dna-register.

- Vi skal ikke have et overvågningssamfund, hvor vi har registreret alle mennesker, siger retsordfører Josephine Fock.

Fyns Politi overvejer dna-prøver

I sagen fra Fyn arbejder politiet ud fra en teori, at den formodede gerningsmand har bopæl omkring byen Tarup. Politiet har fået henvendelser fra offentligheden om 20 til 30 konkrete personer.

Disse personer skal udspørges i juledagene. Og ifølge Fyns Politi kan det komme tale at bede dem om frivilligt at aflevere en dna-prøve.

Som lovgivningen er nu, har politiet lov til at opbevare dna-profiler for dømte kriminelle.

Ligeledes må de opbevare dna fra sigtede og mistænkte i straffesager i ti år, selv om sigtelsen ikke har ført til domfældelse.

Socialdemokratiet foreslår, at sætte grænsen på ti år op til 25 eller 50 år.

Facebook
Twitter