DF skærper kritik af muslimsk politiker

Dansk Folkeparti fortsætter angrebet på Enhedslistens 25-årige politiker Asmaa Abdol-Hamids planer om at fortsætte med at bære tørklæde, hvis hun vælges ind i Folketinget. Hun forsvarer sit tørklæde og siger, at det er hendes eget valg.

Asmaa Abdol-Hamid er uddannet socialrådgiver og bor iOdense-forstaden Vollsmose. Hun har tidligere været beboerformand, men det brød de muslimske mænd sig ikke om, og stemte hende ud. (© Enhedslisten)

Dansk Folkeparti fortsætter sit angreb på den 25-årige politiker Asmaa Abdol-Hamid.- Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre. Mogens Camre, DF Asmaa Abdol-Hamid, der blandt andet er kendt som debattør i DR-programmet "Asmaa og Adam", ventes at blive Enhedslistens kommende folketingskandidat, hvor hun skabte debat ved at bære tørklæde på tv. Og hun siger, at det har hun også tænkt sig at gøre, hvis hun bliver valgt til folketinget.I en debat i P1 Morgen kalder Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby, den muslimske hovedbeklædning for kvindeundertrykkende, og en 1400 år gammel skik, som ikke er rimelig at overføre til Folketinget.

- Det er ganske logisk, at når man er politiker og folkevalgt, skal man ikke fjerne fokus fra det, man siger. Og derfor skal man ikke have religiøs hovedbeklædning på, siger han.Tørklæde og slipsBalladen om Asmaas tørklæde startede, da Søren Krarup den 19. april sammenlignede det med nazisternes hagekors. Partileder Pia Kjærsgaard siger, at hun bakker op om essensen i Krarups udtalelser.Asmaa Abdol-Hamid siger, at det er hendes grundlovssikrede rettighed at bære tørklæde, men at folk har lov til at se ud, som de vil.- Det er en grundlovssikret rettighed at se ud, som man vil. Der er også folk, som mener, at Hans Kristian Skibbys slips symboliserer kapitalismen. Det undertrykkende er, når Dansk Folkeparti pådutter piger, som har reflekteret over deres valg om at bære tørklæde, at skulle gøre noget andet.HjernevaskedeBalladen om Asmaa's tørklæde - og ikke mindst hendes person - bliver nu yderligere skærpet. I et interview i Nyhedsavisen siger partiets medlem af EU-parlamentet, Mogens Camre, at Asmaa skal have psykiatrisk behandling.- Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre, siger han.

Facebook
Twitter