DF står alene med krav om kriminel lavalder på 12 år: Regeringen leverer ikke som lovet

Støttepartiet står fast på kriminel lavalder på 12 år. S hilser udspil velkommen.

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup (th) er ikke tilfreds med det udspil, som justitsminister Søren Pape Poulsen (tv.) præsenterede her til morgen. For en sænkelse af den kriminelle lavalder er taget af brættet, og det er et DF-krav. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Da de fire borgerlige partier gik til valg i 2015, var det med et fælles budskab om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.

Nu er tre af partierne kommet i regering, og forslaget har ikke fundet vej til det regeringsudspil, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sammen med børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsenterede her til morgen.

Det får Dansk Folkeparti til at lange ud efter regeringen. For nok er der interessante elementer i udspillet, men en sænkelse af den kriminelle lavalder er vigtigt for, at kriminelle børn får den rette konsekvens, siger partiets gruppeformand og formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup.

- Jeg savner en markant konsekvens overfor de helt unge kriminelle, der i dag risikerer at gå ind i banderne senere hen. Får vi ikke fat i dem i tide, så risikerer vi, at de udvikler sig i en meget negativ retning.

DF ser interessante ting, men står fast

Han betegner udspillet, der bærer titlen ”Alle handlinger har konsekvenser” som interessant, men partiet står fast på at sænke den kriminelle lavalder.

- Vi står fast på det valgløfte, vi kom med: Nemlig at vi vil have en lavere kriminel lavalder og ungdomsdomstole. Det forventer vi bliver afspejlet.

Men for de unge mennesker, som bare laver drengestreger og skal stilles til ansvar, kan det vel være et skridt i den rigtige retning?

- Nu sætter vi os ned og snakker med regeringen om det her, for det er klart, at hvis de vil have os til at være med til at betale for det her system, så skal vi også have indflydelse på, hvad der kommer frem.

Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder fra de nuværende 15 år til 12 år var det mest højprofilerede blandt de forslag, som en samlet blå blok fremlagde i fællesskab op til folketingsvalget i 2015.

I det nye forslag vil regeringen i stedet indføre en ungdomslavalder, så de 12 til 14-årige kan blive indbragt for et ungdomskriminalitetsnævn ude i de enkelte politikredse. Her kan de unge blive pålagt sanktioner som bilvask, rengøring og andet forefaldende arbejde.

Vil have en snak med regeringen

Peter Skaarup, kan I støtte et forslag, der ikke indeholder en sænkelse af den kriminelle lavalder?

- Vi går ud fra, det her er op til forhandling. Nu snakker vi med regeringen. Men det er klart, skal vi være med til at finansiere det her system, så skal vi have indflydelse på modellen.

Er det et ultimativt krav?

- Vi stiller aldrig ultimative krav i forhandlinger.

Justitsminister Søren Pape Poulsen erkendte allerede ved præsentationen, at der er tale om et løftebrud. Han sagde i den forbindelse, at han er blevet klogere.

S og R hilser udspil velkommen

Regeringen skal finde et flertal til sit udspil, og mens DF altså står fast, så er der anderledes positive toner fra oppositionen.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, glæder sig over at kunne diskutere forebyggende indsatser.

- Det er det bedste løftebrud, man kunne ønske sig. Nu kan vi endelig komme til at diskutere den indsats, der virker. Vi skal sætte langt tidligere ind over for unge kriminelle. Alt andet er et svigt af både de unge og af samfundet, skriver hun på sin Facebook-profil.

Nogenlunde samme melding lyder fra de Radikales stedfortrædende leder, Sofie Carsten Nielsen.

- Det er rigtig positivt, at regeringen nu lægger op til at sætte hurtigt ind med forebyggende tiltag. Straksforebyggelse er vejen frem. Det er godt med resocialiserende indsatser, hvis det vel at mærke betyder samvær med ansvarlige og omsorgsfulde voksne. Det er det, der er brug for, siger hun.

Regeringens udspil rummer 15 konkrete initiativer.

  • Ungelavalder på 12 år

  • Ungdomskriminalitetsnævn

  • Straksreaktion og forbedringsforløb

  • Forpligtende ansvar for kommunerne

  • Forpligtende afgørelser for de unge

  • Ungekriminalforsorg

  • Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner

  • Pligt til at overveje ungepålæg

  • Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg

  • Håndhævelse af ungepålæg ved politiet

  • Pligt til at overveje forældrepålæg

  • Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet

  • Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse

  • Effektiv udveksling af personoplysninger

  • Forebyggelsesenheder i alle politikredseKilde: Justitsministeriet

Facebook
Twitter