DF: Starthjælpen skal holde udlændinge ude

Starthjælpens virkelige formål er at afskrække asylansøgere fra den tredje verden fra at komme til Danmark. Det siger Dansk Folkepartis indfødsretsordføreren Søren Krarup. Integrationsministeren fastholder, at loven skal få flere i arbejde.

Dansk Folkepartis forhandler siger, at starthjælpen også skulle sende et signal om, at der er forskel på danskere og udlændinge. (Foto: DR © DR)

Starthjælpens virkelige formål er at afskrække asylansøgere fra den tredje verden fra at komme til Danmark, og ikke som regeringen siger: At det skal kunne betale sig at arbejde.Det siger Dansk Folkepartis indfødsretsordføreren Søren Krarup til Information.Rikke Hvilshøj afviserIntegrationsminister Rikke Hvilshøj fastholder, at det handler om at skabe et tilstrækkeligt incitament, så det kan betale sig at tage et arbejde. Hun afviser samtidig, at ordningen har en anden funktion. At skræmme flygtninge fra den tredje verden.Men det argument afviser Søren Krarup. Sammen med fætteren Jesper Langballe var han med til at forhandle starthjælpen i hus hos den daværende integrationsminister Bertel Haarder.Forskel på danskere og udlændinge- Starthjælpen var afgjort en central brik i forhold til regeringens og Dansk Folkepartis overordnede målsætning: Man finder ikke guld på gaden, sådan som man har fortalt ude i den tredje verden. Når man ser på antallet af asylsøgere, så er det tydeligt, at det er noget, der er sivet ind, siger Søren Krarup.Samtidig var det klart for Dansk Folkepartis forhandler, at starthjælpen også skulle sende et signal om, at der er forskel på danskere og udlændinge.- Jeg synes, det er at gøre grin med danske kontanthjælpsmodtagere, at de skal være ligestillet med folk, der i går kom rejsende til landet fra den anden side af jordkloden. Sådan behandler man ikke danske statsborgere, siger han.

Facebook
Twitter