DF: Syriske flygtninge kan også godt sendes til Kenya

Dansk Folkeparti foreslår, at flytninge skal til Afrika frem for Danmark.

DF vil oprette flygtninge-lejre i udlandet, som Danmark skal bidrage til. Her er det udlændingeordfører Martin Henriksen.

Asyldebatten overskygger i disse dage det meste i dansk politik, og Justitsministeriet har netop opjusteret antallet af flygtninge til Danmark i 2014 til 20.000.

For Dansk Folkeparti ligger en del af løsningen med en stigende flytningestrøm til Danmark i, at Danmark skal åbne flygtningelejre i blandt andet afrikanske lande.

DFs integrations- og udlændingeordfører uddyber her partiets udspil.

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti mener, at Danmark hellere skal bruge penge på at hjælpe i nærområder i stedet for at tage tusindvis af flygtninge i Danmark. Hvad er egentlig et nærområde?

- Et nærområde betyder, at det er tæt på det land, som en person er flygtet fra.

Hvis man bruger Google og siger; jeg vil gerne gå fra Damaskus i Syrien til Nairobi i Kenya, så er der cirka 6000 kilometer. Hvis man vil gå fra Damaskus til København, så er der cirka 4000 kilometer. Er Kenya et nærområde, hvis man er syrisk flygtning?

- Nej, det er det ikke. Vi forestiller os, at man opretter flygtningecentre i nærområder, men at man også godt kan oprette centre andre steder. Hvis man lavede en aftale eksempelvis med Kenya om at få oprettet et center der, så ville det jo være oplagt, at vi også sender asylansøgere med asylstatus dertil fra andre lande end nærområderne, siger Martin Henriksen.

Hvorfor har I lige valgt Kenya?

- Vi har ikke valgt Kenya.

Det fremgår af jeres udspil?

- Ja, men det er fordi, at jeg jo blev spurgt om, hvor man kunne forestille sig det, og så gav jeg et eksempel. Hvis der er tale om somaliske flygtninge, og der så kommer en stor tilstrømning af somaliske flygtninge til Danmark, så ville det jo være oplagt at rette henvendelse til Kenya og spørge dem, om de har nogle ting, vi kan hjælpe dem med, og så hjælper de til gengæld os med det her. Hvis Kenya så siger, at det kan vi godt hjælpe jer med, så ville det også være oplagt at sende andre flytninge end fra Somalia dertil, siger Martin Henriksen.

Betyder det, at Kenya kun er et nærområde for somaliske flygtninge?

- Vores foreslag kan ikke gennemføres i morgen. Det vil jo tage et godt stykke tid at starte det op.

Spørgsmålet er; hvis du erkender, at Kenya er ikke et nærområde til syriske flygtninge, er det så kun somaliske flygtninge, der skal til Kenya?

- Ikke nødvendigvis. Hvis vi kan lave en aftale med den kenyanske regering om, at vi kunne lave sådan et center for at tage imod somaliske flygtninge, så er det jo oplagt, at vi også forsøger at sende andre flygtninge dertil. Hvis vi kan opnå den løsning at sende syriske flygtninge til Kenya også, så skal vi jo ikke lade være med at benytte os af det.

Noget regeringen skal løfte

Det kan virke lidt sjovt. I forvejen er der lidt langt for en flygtning fra Syrien til Danmark. Så får de endnu længere, hvis de skal fra Syrien til Kenya 6000 kilometer væk?

- Man kan jo ikke søge asyl ved et sådan center i Kenya, det er vigtigt at understrege. Deres sag behandler vi jo, og det forestiller vi os også, at vi skal blive ved med. Hvis de så får afslag i sagen, sender vi dem hjem til deres hjemland. Hvis vi siger, at de har krav på beskyttelse, så giver vi dem beskyttelse i udlandet, siger Martin Henriksen.

Så kunne man også sende syriske flygtninge til Australien?

- Australien arbejder på at etablere et center i Cambodja, så jeg tror ikke, at Australien synes, det er en særlig god idé.

Har I snakket med Kenya om, hvor vidt de synes, det ville være en god idé?

- Dansk Folkeparti sidder ikke i regering. Det her er noget, en regering skal løfte.

Noget for noget

Det er jo et foreslag, I er kommet med, så du må have gjort dig lidt ideer. Hvem skal betale for flygtningecentre i Kenya?

- Vi har i vores finanslovsudspil for 2015 afsat 100 millioner kroner til at kunne starte det op. Det er det, vi vurderer det koster at starte det op. Så kunne jeg forestille mig, at hvis en dansk regering kom og sagde til den kenyanske regering; vi vil gerne oprette et center i jeres område og drive det, så ville de nok sige, at de ville have noget til gengæld. Så kan det være, at noget af vores ulandsbistand skal målrettes nogle af de projeter, som Kenya sætter højt, siger Martin Henriksen.

Så noget for noget - de skal tage lidt flygtninge og får så nogle penge?

- Ja, sådan kan man godt gøre det op. Ulandsbistand er jo penge, og det ville ikke være første gang i historien, at to lande laver en handel med hinanden.

Jeg skal forstå det rigtigt. Hvis I vil give 100 millioner kroner til et opstartsprojekt i Kenya for flygtninge, som ellers skulle have været til Danmark, så øger man vel ulandsbistanden?

- Det her er jo ikke ulandsbistand. Det er ting, vi vil gøre for at forhindre flytningestrømmen, siger Martin Henriksen.

Du kalder det noget andet. Men nogle vil måske sige, at det er ulandsbistand, hvis man skal hjælpe i et nærområde?

- Man kan godt diskutere betydningen af de enkelte ord, det er fair nok. Pointen er, at vi har afsat 100 millioner næste år til at starte det her op. Det er klart, at det koster noget at drive et center og det vil det land, hvor det skal ligge i, jo nok ikke betragte som ekstra hjælp. Så det, der kunne komme ud over det, ville være den normale ulandsbistand, hvor man så kan lave nogle omlægninger af den.

Kan hjælpe lokalområdet

Jeg forstår det simpelthen ikke. Du siger, at Kenya jo nok ikke gør det gratis. Er det så realistisk, at man med et nyt projekt i Kenya stadig kan spare de to milliarder kroner, som Dansk Folkeparti vil spare på ulandsbistanden?

- Ja, for det er et spørgsmål om at prioritere, hvordan man bruger midlerne. Hvis et land kan acceptere, at vi lægger et center der, så skal man omfordele nogle midler, som bliver kanaliseret over til det land. Dybest set ved jeg jo ikke, hvad sådan et land vil kræve til gengæld. Jeg kan forestille mig, at det var noget af det, de ville kræve til gengæld. Alene det at vi laver et center vil hjælpe et lokalområde, for et center skal jo også have fødevarer og rent drikkevand, hvor man kan lave kontrakter med det lokale erhvervsliv. Det kan være med til at løfte et område, siger Martin Henriksen.

Hvis man tager et gennemsnit af, hvordan Danmark og Kenya overholder menneskerettighederne, så kan vi vel godt blive enige om, at Danmark måske gør det i lidt højere grad end Kenya gør. Er du nervøs for at skulle overgive ansvaret til Kenya for flygtninge, som Danmark ellers ville have varetaget?

- Hvis man er på centret, skal det jo været et dansk ansvar. Så vi skal kræve nogle garantier for, at de opfører sig ordentligt. Det kan være, at hvis vi får nogle rapporter om, at politiet ikke opfører sig ordentligt, så kan vi rejse det over for dem. Så må de garantere, at folk også bliver behandlet ordentligt.

Facebook
Twitter