DF tager tre krav om statsborgerskab med til Inger Støjberg

Interview med hver eneste ansøger, højst 1.000 nye statsborgere om året og en prøveperiode på 10 år, lyder kravene fra støttepartiet.

Det skal være sværere at blive dansk statsborger, mener Dansk Folkeparti (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Regeringen går ikke langt nok med sit udspil til nye regler for, hvad der skal til for at blive dansk statsborger.

Det er den – ikke voldsomt overraskende – melding fra Dansk Folkeparti i forbindelse med, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i dag har præsenteret regeringens bud på stramninger på området.

Dansk Folkeparti tager derfor tre konkrete krav med til de statsborgerskabsforhandlinger, som Inger Støjberg indleder allerede i dag.

Maksimalt 1000 nye statsborgere årligt

Kravene lyder som følger:

1: Der skal indføres et loft over antallet af nye statsborgere om året, og Dansk Folkeparti mener, at et loft på 1.000 lyder rimeligt. Det skal desuden være en fordel for ansøgeren, hvis man ”kommer fra vestlig kultur”, som indfødsretsordfører Christian Langballe (DF) formulerer det. Sidste år fik 7.272 personer tildelt dansk statsborgerskab.

- Vi har jo haft problemer med hensyn til folk fra blandt andet den islamiske kulturkreds, som har været enormt svære at integrere. Derfor vil vi indlægge det sådan, at de folk, vi tildeler statsborgerskab, faktisk også bliver danske. Det er hele formålet, siger Christian Langballe.

- Det er jo en vurdering af, hvad vi synes er rimeligt. Og der er vi endt på 1.000. Vi kunne også vælge et andet tal, og hvis de andre partier er med på det, kunne vi også sænke tallet lidt. Men som udgangspunkt synes vi, at 1.000 er et godt tal, siger han.

Ansøger skal interviewes

2: Der skal foretages et interview med hver eneste statsborgerskabsansøger. Interviewet skal ifølge Dansk Folkeparti sikre, at kun personer, der ”vil Danmark det godt”, kan få statsborgerskab her i landet.

- Interviewet er efter amerikansk model, og det er afgørende, for så får man talt med vedkommende og kan igennem samtalen vurdere, om de her folk virkelig vil Danmark det godt.

Men er selve tildelingen af et statsborgerskab ikke medvirkende til integrationen ved at byde folk velkommen og dermed motivere dem til at integrere sig?

- Det er jo sådan en radikal tanke, som efter min bedste overbevisning ikke har nogen gang på jord. At statsborgerskabet i sig selv er et integrationsværktøj, det tror jeg simpelthen ikke på i praksis. Jeg tror på, at hvis man først har fået statsborgerskabet og i forvejen ikke er interesseret i Danmark, så bliver man det ikke, fordi man får et statsborgerskab, siger Christian Langballe.

Statsborgerskab på prøve

3: En prøveperiode på 10 år, hvori det skal være muligt at få frataget sit statsborgerskab.

- Hvis det så viser sig, at man begår meget alvorlig kriminalitet, så kan man tage statsborgerskabet igen.

Hvorfor er det rimeligt? Hvis man én gang er blevet dansk statsborger, bør det så ikke bare være det danske retssystem, der gælder?

- Jeg synes, det er meget rimeligt, for det her drejer sig om Danmarks tarv og hensynet til Danmark. Derfor tager vi et hensyn til Danmark og siger, at de her folk skal altså ville det i sådan en grad, at vi er fuldstændig sikre på, at de er danske, siger Christian Langballe.

Foruden Dansk Folkeparti møder Socialdemokratiet også op til forhandlingerne hos Inger Støjberg med krav.

S vil også indføre en mulighed for at tage statsborgerskabet fra folk, som begår alvorlig kriminalitet.

Du kan læse mere Socialdemokratiets krav her.