DF til regeringen: Forkert at vi ikke har vedtaget alle vores fælles forslag

Selvom de fire blå partier har haft flertallet i snart fire år, har de ikke gennemført alle 50 fælles forslag fra før valget.

De fire partiledere i blå blok, Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K) fremsatte før folketingsvalget i 2015 en række fælles forslag. Ikke alle er blevet vedtaget, selvom de fire partier har haft flertallet i snart fire år. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Som opposition under Thorning-regeringen fremsatte Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra 2011 til 2015 i alt 50 fælles forslag og løfter.

De strækker vidt fra forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år til et løfte om ikke at indføre ny brugerbetaling i sundhedsvæsenet - og fra store principielle mærkesager til mindre nicheforslag.

Størstedelen af forslagene har de fire partier gennemført, siden de fik flertal ved folketingsvalget i juni 2015, nemlig 32, viser DR's gennemgang. De resterende 18 er enten kun delvist gennemført eller slet ikke gennemført - selvom de fire partier nu i snart fire år har haft flertallet til at få dem vedtaget.

DF's gruppeformand, Peter Skaarup, kalder det forkert og utilfredsstillende, at blå blok ikke har gennemført samtlige 50 fælles forslag. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Der er ingen undskyldning for ikke at have gennemført hvert enkelt af de 50 forslag, lyder kritikken fra Peter Skaarup, der er gruppeformand for støttepartiet Dansk Folkeparti.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at der er en række forslag, som vi fire partier har været fælles om, som man så alligevel ikke gennemfører. Det er forkert, siger han og tilføjer:

- Der bør være lighed mellem det, man siger, når man er i opposition, og det, man siger, når man kommer i regering.

Peter Skaarup understreger, at det ikke er DF, der har spændt ben for gennemførelsen af et eneste af de 50 forslag.

- Både den rene Venstre-regerings svaghed i 2015 og 2016 og VLAK-regeringens indlysende samordningsproblemer har jo betydet, at det har været vanskeligt at nå i mål med alle 50 forslag.

LA og K: Vi arbejder i den rigtige retning

Peter Skaarup er især skuffet over, at de tre regeringspartier ikke har indfriet et af de mest markante forslag, nemlig oprettelsen af en decideret ungdomsdomstol med en sænkelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år.

I stedet har blå blok indført et ungdomskriminalitetnævn, der kan idømme ungdomskriminelle straksreaktioner som bilvask - men altså uden det kan ses på straffeattesten.

Politisk ordfører Christina Egelund (LA) fastholder, at regeringen arbejder i den rigtige retning - også selvom alle 50 forslag ikke er blevet gennemført. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, kan sagtens stå inde for, at ikke alle 50 forslag er blevet gennemført.

- Rigtig mange af de ting, der ikke er gennemført, udløber jo af, at vi fandt en anden model end at sænke den kriminelle lavalder. Og det er jo sådan set en ren indrømmelse. Vi fandt en model, vi synes var bedre, siger hun og tilføjer:

- Jeg ville sige, at vi havde haft et problem, hvis vi havde lovet ét og så gjort det stik modsatte og var gået i en anden retning, end vi havde stukket ud. Men det har vi ikke.

Størstedelen af de fælles forslag handler om retspolitik, fordi det er et af de områder, hvor de fire partier har en forholdsvis stor fællesmængde. Det er også på retsområdet, der er flest uindfriede forslag.

- Det er rigtigt, at vi ikke har gennemført de konkrete forslag, men så har vi gjort andre ting, der har trukket i den samme retning. Jeg tror ikke, man kan beskylde regeringen for at være soft on crime, siger Christina Egelund.

De Konservatives politiske ordfører, Anders Johansson, tror ikke, at vælgerne hænger sig i, at nogle forslag ikke er gennemført eller kun delvis gennemført.

- Jeg tror, at det, der er vigtigt for danskerne, det er, at vi har gjort det, som vi lovede, da vi gik til valg: Vi har en rekordhøj beskæftigelse, vi har fået sænket skattetrykket og gjort noget i forhold til at stramme op på retspolitikken, siger han.

V: Ikke vigtigt at gennemføre forslag 1:1

I valgkampen i 2015 udarbejdede netmediet Altinget en liste over de 24 beslutningsforslag, de fire blå partier fremsatte i Folketinget under Thorning-regeringen. Venstres næstformand, Kristian Jensen, forsikrede i den forbindelse, at der var tale om konkrete løfter, som skulle gennemføres hurtigst muligt, hvis valgsejren blev blå.

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, er godt tilfreds med, at de fire blå partier har gennemført størstedelen af deres fælles forslag. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Alligevel er Venstres politiske ordfører, Britt Bager, "meget tilfreds" med, at partierne har gennemført "langt størstedelen" af forslagene.

- Det er ikke vigtigt for mig at få gennemført de her forslag 1:1. Det, der er vigtigt for mig, er, at vi har leveret på stort set alt - og sådan set mere til, siger hun.

Hvordan kan du være tilfreds med, at I ikke har gennemført samtlige af jeres fælles konkrete forslag, selvom I har haft flertal til at gøre det i snart fire år?

- Først og fremmest vil jeg sige, at nogle gange løber tiden fra forslag, man har fremlagt. Vi talte jo om at sætte den kriminelle lavalder ned. Og der satte justitsministeren et større arbejde i gang, som viste, at det ikke var den model, vi skulle lægge os fast på. Derfor valgte vi selvfølgelig en anden model.

- Det synes jeg absolut også, at man skal gøre i politik: Når det viser sig, at der er en anden løsning, der er bedre, så skal man sadle om og gå den vej, siger Britt Bager.

Herunder kan du se status på de 50 fælles forslag:

1. En ungdomsdomstol skal tage sig af kriminalitet begået af 12-17-årige.

2. Den kriminelle lavalder sættes ned fra 15 til 12 år.

3. Ungdomsdomstolen skal overføre de alvorligste forbrydelser til det almindelige domstolsystem.

4. Økonomiske incitamenter skal styrke det kriminalpræventive arbejde i kommunerne.

5. Forbedrede muligheder for, at ungdomskriminelle kan arbejde og studere straffeattesten ren.

6. Normalstraffen for chikane mod tjenestemænd skal fordobles, hvis den pågældende tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet.

7. Personfarlig kriminalitet begået af prøveløsladte skal altid udløse reststraf.

8. Begrænse brugen af noget-for-noget-ordningen, der giver mulighed for tidlig prøveløsladelse. Ordningen skal ikke bruges på indsatte, der er dømt for grov personfarlig kriminalitet.

9. Hvis den tiltalte i en straffesag udebliver fra hovedforhandlingen uden lovligt forfald, skal det være muligt at gennemføre sagen uden tiltaltes tilstedeværelse, forudsat at anklagemyndigheden ikke nedlægger påstand om over seks måneders fængsel.

10. Straffelovrådet anmodes om at afgive en udtalelse om fordele og ulemper ved en hel eller delvis ophævelse af straffelovens racismeparagraf.

11. En samlet plan for udbud af togdriften for passagertrafik opdelt i passende sammenhængende pakker med det mål at sikre en bedre og billigere togdrift i Danmark.

12. Der skal ikke gennemføres ny brugerbetaling på sundhedsområdet.

Regeringen har indført tolkegebyr, så man nu selv skal betale for sin tolk hos lægen eller på sygehuset, hvis man har boet i Danmark i mere end tre år. Derudover er det terminaltilskuddet til lægemidler til døende ikke længere tidsubegrænset, men udløber efter et år - og derefter kan lægen søge om fornyet tilskud.

13. Et nyt rejsehold mod ungdomskriminalitet skal sikre vidensdeling i kommunerne.

Der er ikke indført et decideret rejsehold, men særlige forebyggelsesenheder i politiet.

14. Ungdomsdomstolen skal have særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige.

I stedet for en decideret domstol har regeringen oprettet ungdomskriminalitetsnævn, der består af en dommer og to faste repræsentanter fra politiet og kommunen. I sager om 10-11-årige børn skal dommeren være særligt uddannet, og i sager om 10-14-årige børn vil blive bistået af en børnesagkyndig.

15. Ungdomsdomstolen får vide beføjelser til at fastsætte sanktioner som samfundstjeneste.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan ikke straffe eller sanktionere børn og unge, men sætte ind med såkaldte straksreaktioner som fx rengøring efter hærværk

16. Hastebehandling af rocker- og banderelaterede sager ved domstolene.

Der er iværksat initiativer til at forkorte sagsbehandlingstiden i straffesager, men ikke specifik hastebehandling af rocker- og banderelaterede sager.

17. Optage forhandlinger om bilaterale aftaler med relevante stater i og uden for EU, der indebærer, at domfældte udlændinge, der mangler at afsone helt ned til en måned, hurtigst muligt overføres til afsoning i hjemlandet.

Justitsministeriet har strammet de interne sagsbehandlingsfrister for sager om overførsel til afsoning i hjemlandet, men antallet af udlændinge, der bliver overført til afsoning i hjemlandet er faldet de seneste år - til i alt 14 til 2018.

18. Der afsættes 20 millioner kroner til at opbygge fængselskapacitet i lande, som Danmark indgåer bilaterale aftaler med om overførsel til afsoning i hjemlandet.

På finansloven er der afsat en reserve på 10 millioner kroner i år og 20 millioner kroner årligt i 2020 og 2021. Målet er, at der senest med udgangen af 2019 skal indgåes en aftale med et partnerland om etablering af danske fængselspladser. Regeringen er i dialog med et konkret land, der har "udvist stor interesse".

19. Udredningsretten skal omfattes af det frie sygehusvalg, så patienten kan få hjælp på et privathospital, hvis den offentlige venteliste er for lang.

20. Genindførelse af 30-dages behandlingsgaranti, så alle patienter får mulighed for at blive behandlet gratis på et privathospital, hvis ventetiden i det offentlige er for lang.

21. En kræftplan IV skal blandt andet sikre en patientansvarlig læge for danske kræftpatienter.

22. Psykiatriske patienter skal have ret til at fravælge ventelisterne i det offentlige, hvis de overskrider 30 dage både for udredning og behandling.

23. Ny ungekriminalforsorg skal bidrage til tilsynet og driften med de institutioner, der tager sig af ungdomskriminalitet.

24. Åbnede og lukkede institutioner skal have øget adgang til magtanvendelse over for utilpassede unge

25. SSP-samarbejdet skal styrkes.

26. Politiet skal have bedre udstyr og træning.

27. Øget brug af moderne teknologi til bekæmpelse af terrorisme.

28. Styrket antiradikaliseringsindsats i fængslerne.

29. Forbud mod, at danske statsborgere og herboende udlændinge rejser ind i visse terror- og krigshærgede områder uden forudgående tilladelse fra de danske myndigheder.

30. Ny samlet plan for finansiering af indsatsen mod terror, så det forhøjede terrorberedskab ikke går ud over politiets almindelige kriminalitetsbekæmpelsesindsats.

31. Straffen for chikane mod tjenestemænd skal være den samme, uanset om chikanen finder sted i tjenesten eller i fritiden.

32. Det skal være en særskilt strafskærpende omstændighed, hvis chikanen rettes mod tjenestemænds nærmeste familie.

33. Al rocker- og banderelateret kriminalitet skal altid give dobbelt straf.

34. Ingen prøveløsladelse af rockere og bandemedlemmer.

35. Strammere udvisningsregler, så flere personer med relation til rocker- og bandemiljøet udvises.

36. Analyse af exitprogrammet for rockere og bandemedlemmer.

37. Stramning af sanktionsniveauet for besiddelse af våben.

38. Stoppe Skats mulighed for at gå ind i folks haver.

39. Højere hastighedsgrænser for biler, lastbiler, traktorer, elcykler og campingvogne.

40. En undersøgelse af, om fotovogne kan returneres til fordel for ubemandede mobile stærekasser på de farlige steder i trafikken.

41. En tre-årig forsøgsordning med kørekort til 17-årige, der tilbydes muligheden for at erhverve kørekort, hvis de i det første år kører sammen med en erfaren bilist.

42. 15-årige skal kunne få kørekort til en lille knallert med en max hastighed på 30 km/t.

43. En selvfinansierende garantiordning for yngre fiskere, der ønsker at etablere sig som selvstændige fiskere.

44. Der skal udtages statsejet skov til initiativer for at standse tab af biodiversitet.

45. Præcisering af reglerne om vandløbsvedligeholdelse, så det tydeligt fremgår, at vandløb tjener afvandingsformål og derfor skal vedligeholdes for at undgå forsumpning.

46. Undersøgelse af, hvordan børn og unge med særlige behov kan sikres mulighed for at blive optaget på frie grundskoler via et friere skolevalg.

47. Husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn ændres til frie fagskoler, og skolernes kernefaglighed i loven beskrives som livspraktiske og erhvervsrettede fag.

48. Der skal sikres fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til virksomheder og fonde, som vinder sager mod SKAT i det administrative klagesystem.

49. Frie grundskoler, private gymnasieskoler og frie kostskoler skal i lighed med internationale skoler have mulighed for at etablere afdelinger/filialer.

50. I et lovforslags bemærkninger skal det klart anføres, hvilke krav der er baseret på EU-lovgivning, og hvilke krav der rækker ud over EU-lovgivningen - det vil sige strengere danske krav.

Facebook
Twitter