DF vælger ny formand: På forhånd ved vi, at det bliver en EU-modstander med forbogstavet ’M’

De tre kandidater vil ud af EU og have en borgerlig statsminister. Men vejen derhen er de ikke helt enige om.

Tre gange M: Martin Henriksen, Morten Messerschmidt og Merete Dea Larsen håber alle at blive ny formand for Dansk Folkeparti. Kun én af dem bliver det. (© Asger Ladefoged - Søren Bidstrup - Philip Davali/Ritzau Scanpix Collage: DR Nyheder)

Uanset hvilken af de tre formandskandidater de delegerede for Dansk Folkeparti vælger senere i dag, så er det givet på forhånd.

Dansk Folkepartis nye formand vil have Danmark ud af EU og søge et borgerligt samarbejde efter valget. Men vejen dertil er de ikke helt enige om.

Og så står det klart, at formandens navn skal udtales med bogstavet 'M' som det første.

Op til 957 delegerede skal lægge deres lod i en af de tre formandskurve. Forud for valget har vi spurgt dem, hvad de vil med partiet. Svarene kan du læse lidt længere nede.

Hvilken formand får Dansk Folkeparti, hvis du bliver valgt?

Jeg tror, at de fleste ved, at jeg har en relativt markant profil, når det kommer til værdispørgsmål som udlændingepolitik, EU-politik, identitetspolitik osv. Men jeg vil også gøre endnu mere ud af det, som nogle kalder de bløde områder: sundhedspolitik, socialpolitik og handicappolitik. Og så vil jeg bruge rigtigt, rigtigt meget tid i folketingssalen. Dér har jeg det som en ål i mudder, og jeg vil deltage i alle de debatter, jeg overhovedet kan for at profilere vores politik.

Jeg vil anlægge en ledelsesstil, som er mere konsekvent end den, vi har haft igennem et stykke tid. Jeg vil prøve at håndtere problemerne, mens de er små, så de ikke når at vokse sig store og dermed bliver mere uoverskuelige. Jeg tror, at en af årsagerne til, at partiet står, hvor det står, er, at der er for mange møgsager, som har fået lov at fylde for meget og skygge for de politiske budskaber.

Og så vil jeg også vove den påstand, at jeg vil være i stand til at levere noget af den kant og skarphed, som Dansk Folkeparti har manglet i blandt andet de værdipolitiske spørgsmål.

Hvis jeg bliver valgt som formand, så vil medlemmerne igen opleve et parti, der går i samme retning. Et parti, der i højere grad omfavner de forskellige personligheder, som vi har i partiet. Derudover vil jeg udvikle nye politikere og nogle af de talenter, vi har ude omkring, og give dem en bedre basis.

Er Dansk Folkeparti skarpe nok på udlændingespørgsmålet?

Vi kan altid blive skarpere, men det er jo ikke i sig selv et mål at skulle være skarp. Det er derimod et mål, at folk ved præcis, hvad de får. Og det er jo netop en hård og kontant udlændingepolitik, men samtidig et parti, der kan levere resultater.

Jeg synes godt, vi kunne blive klarere. Der er flere årsager til, vi står i den situation, som vi står i nu, men en del af årsagen, det er, at vi har tilladt andre partier at løbe med den udlændingepolitiske dagsorden.

Derfor er der mange vælgere, der har den opfattelse, at hvis de vil have en stram udlændingepolitik, så kan de lige så godt stemme på Socialdemokratiet, Venstre eller Konservative.

Det er blevet sådan, fordi vi ikke har været klare nok. Vi skal blive bedre til at tale lige ud af posen, så folk kan forstå det.

Det, synes jeg, vi er, men vi skal selvfølgelig hele tiden udvikle vores politik. Jeg synes, at vi skal holde fast i "DF-classic", hvad det angår.

Skal Danmark melde sig ud af EU?

Den måde, EU udvikler sig på i disse år, betragter jeg som utroligt farligt for enhver form for national selvstændighed. Der er jo efterhånden nærmest ingen områder, EU ikke blander sig i. Nu har vi også set det på familiepolitikken med barselsreglerne, og vi ser det på lønpolitikken osv. Og jeg mener, at vi skal melde os ud for selvfølgelig at melde os ind i et andet frihandelssamarbejde, som forhåbentlig kan bygges op omkring Storbritannien, Norge og Schweiz – nogle af de andre lande, der ikke er med i EU.

Jeg vil gerne have, at vi beslutter os for at holde en folkeafstemning, ligesom man gjorde i Storbritannien, og at vi så igennem et halvt eller et helt år har en dybdegående diskussion om, hvorvidt vi skal blive, eller vi ikke skal blive, og så skal danskerne træffe den afgørelse. Jeg har ved tidligere folkeafstemninger set, hvordan danskerne i løbet af en valgkamp godt kan mobiliseres til at stemme for dansk selvstændighed.

Jeg ser gerne, at Danmark en dag melder sig ud af EU.

Det er ikke noget, der kommer til at foregå lige nu og her. Det er et spørgsmål om, at man kører nogle kampagner og et spørgsmål om, at man får brugt en masse tid på at argumentere for, hvorfor det er bedst at være herre i eget hus. Det er svært at lave en tidsplan, men jo før, jeg bliver formand, jo hurtigere kommer det til at gå.

Det skal vi på længere sigt, men vi skal gøre det, når det er klogt, og når vi kan få opbakning til det.

Skal Danmark træde ude af konventioner – herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Ja, der er helt klart nogle internationale konventioner, som Danmark ville stå bedre uden for. Det gælder dels menneskerettighedskonventionen, som jo især i artikel 8 er en daglig hindring for, at vi kan føre en stram udlændingepolitik. Men det gælder også statsborgerskab- og statsborgerretskonventionerne, som i øjeblikket bliver brugt til at give folk dansk statsborgerskab, når de egentlig slet ikke burde have det.

Jeg mener, vi skal træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er det vigtigste og det er en stor opgave at træde ud af den. Men det er den konvention der lægger de største begrænsninger på Danmark i forhold til at bestemme vores rets- og udlændingepolitik.

Så er der også nogle andre konventioner, jeg har i tankerne – statsløsekonventionen som et eksempel.

Jeg mener, at vi er med i nogle konventioner, der tolkes helt galt i forhold til, hvad der er rimeligt. Vi skal sikre opbakning til at få ændret dem, tage forbehold for enkeltelementer eller i sidste ende helt ud.

Hvem er din foretrukne statsministerkandidat?

Det er et godt spørgsmål. Det lidt kedelige, men sande svar er, at det jo er den, der fører mest DF-politik igennem. Jeg har opfordret de andre partier til, at vi mødes og fremlægger en plan for, hvad det egentlig er, vi kan gøre i det borgerlige Danmark i fællesskab, og hvor vi også bliver ærlige omkring, hvad det er, vi så er uenige om.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Danske Folkeparti i forhold til Venstre og Konservative ser forskelligt på flere ting. Og hvis der for eksempel i en ny mandatperiode med et borgerligt flertal kommer en ny Marrakesherklæringen, er det vigtigt, at vi gør det klart fra Dansk Folkepartis side, at vi ikke vil acceptere det. Så må befolkningen spørges. Hvis ikke Venstre og Konservative vil være med til det, så må man have et nyvalg.

Det skal være den borgerlige statsministerkandidat, som vil give Dansk Folkeparti størst mulig indflydelse. Vi har tidligere sagt, at vi pegede på Anders Fogh Rasmussen før valget, da det var Lars Løkke Rasmussen, sagde vi, at vi pegede på ham inden valget. Jeg vil gerne gøre det anderledes, så vi siger, at vi mener, der skal være et borgerligt flertal og det arbejder vi for. Så vil vi pege på den, der vil give os de største indrømmelser.

Jeg kan ikke sætte navn på, men mit udgangspunkt er, at det bliver én fra blå blok.

Vil du være villig til at vælte en borgerlig statsminister, hvis DF ikke får tilstrækkeligt af politiske indrømmelser?

Ja, hvis man har en borgerlig regering, hvor for eksempel Venstre og Konservative insisterer på, at EU skal have mere magt, eller at FN skal have mere indflydelse på udlændingepolitikken. Så er det klart, så er man nødt til at spørge vælgerne. Og det gør man jo ved at sige, at så må man have et folketingsvalg.

Ja, i yderste konsekvens skal man være parat til at vælte en statsminister, hvis tingene kører helt af sporet. Det skal man.

Ja, ultimativt kunne jeg godt finde på det.