Direktør vil hellere betale 27.000 kroner i bøde end at ansætte en praktikant

Virksomheder bliver næste år straffet økonomisk, hvis de ikke ansætter elever nok i år.

Omkring 43.500 arbejdsgivere står til at blive økonomisk straffet næste år, hvis ikke de opretter flere praktikpladser. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

Direktør Katrine Rohde vil hellere betale 27.000 kroner i bøde end at ansætte en elev.

Hendes firma, konsulenthuset LSV Group i Ballerup, har ligesom cirka 63.000 virksomheder landet over modtaget en forskudsopgørelse over, hvor mange elever de skal ansætte i år. Hvis de ikke når målet, koster det 27.000 kroner i afgift. Omvendt udløser det en bonus på 25.000 kroner at ansætte flere elever.

Men Katrine Rohde har ingen planer om at ansætte nogen elever.

- Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kan give en elev en god uddannelse. Så hvis jeg tager en ind, vil vedkommende komme til at lave tæt på ingenting, og hvad er det så for en uddannelse, vi giver? I virkeligheden synes jeg, at jeg tager et ansvar, når jeg siger, at vi ikke kan tilbyde noget værdifuldt.

- Vi lever af at være fortrolige med vores kunder og lave rådgivning til topledelser i store og mellemstore virksomheder, og jeg kan garantere dig, at de ikke vil synes, det er interessant at have en midlertidig praktikant inde over, siger Katrine Rohde.

Pisk-og-gulerod-ordningen med bonus eller bøde er hjørnestenen i trepartsaftalen fra 2016, der skal sikre mellem 8.000 og 10.000 flere praktikpladser hvert år. Alene i år lyder delmålet på 2.100 flere praktikpladser sammenlignet med 2016.

Men der mangler i skrivende stund over 10.000 praktikpladser.

Har du som arbejdsgiver ikke et medansvar for at uddanne faglærte?

- Selvfølgelig har vi et ansvar som virksomheder. Men hvor er udbud og efterspørgsel? Hvis ikke jeg kan få den arbejdskraft, jeg vil have, så må jeg jo uddanne den. Det må være det enkelte fag, der tager deres eget ansvar, siger Katrine Rohde.

LO: Utrolig provokerende melding

Cirka 43.500 arbejdsgivere står ligesom Katrine Rohde til en økonomisk straf næste år, hvis de ikke inden årsskiftet opretter de krævede praktikpladser.

Hos LO, der var med til at indgå trepartsaftalen, hører næstformand Ejner K. Holst med egne ord "ufatteligt mange dårlige undskyldninger" for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at tage lærlinge i diverse virksomheder.

Hvilket indtryk gør det på dig, at en arbejdsgiver hellere vil betale 27.000 kroner end at ansætte en praktikant?

- Jeg vil nok sige, at det provokerer mig noget. Og det kunne godt få mig til at sige, at de 27.000 kroner jo ikke er et faststøbt beløb. Hvis det økonomiske incitament til at tage en lærling ikke er stort nok, så må vi jo se på, hvad vi kan gøre ved det, siger Ejner K. Holst.

Er din løsning at blive ved med at skrue på beløbet, indtil virksomhederne makker ret?

- Normalt plejer arbejdsgiverne jo at sige, at økonomiske incitamenter virker – så det må vi jo tro på også gælder over for dem, siger LO-næstformanden.

Forsker: Bøder vil få lille effekt

Trepartsaftalen vil ikke få skabt nok praktikpladser, lyder den hårde dom fra Peter Koudahl, der er ekspert i erhvervsuddannelser og seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Han vurderer, at bøderne kun vil få en lille effekt:

- For nogle virksomheder kan det måske være det, der tilskynder dem til at gøre det, hvis de har overvejet at ansætte en elev. Men for langt de fleste virksomheder er 27.000 kroner jo ikke det store.

Så du kan godt forstå, hvis nogle virksomheder betaler 27.000 kroner i stedet for at ansætte elever?

- Ja, ud fra to perspektiver: Dels er det en ærgerlig udgift, men i det store og hele vælter det jo ikke læsset. Og det andet er: Hvad skal de tilbyde en elev, hvis de ikke har nok at lave?

Peter Koudahl opfordrer i stedet til at kigge mod Norge, hvor virksomheder går sammen i såkaldte oplæringscentre, der blandt andet har til opgave at fordele lærlinge på virksomhederne.

Tilbage hos konsulenthuset LSV Group er Katrine Rohde også stor fortaler for at inddrage virksomhederne i erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, at meget af det, vi uddanner folk til, er job, som slet ikke er der om 10 eller 20 år. Der kommer robotter, nye produkter og nye ydelser. Jeg kan være nervøs for, at vi fastholder gamle mønstre og bare bliver ved med at uddanne, fordi vi tror, vi mangler folk.

- Hvis man fik stærke kræfter fra erhvervslivet til at lave uddannelserne, så ville det se anderledes ud.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter