Diskussion om avlsmink stod centralt før aflivning - men brugte regeringen de rigtige tal?

- Det er noget, de selv har fundet på, siger minkavlere om afgørende påstand fra regeringen.

Med 500.000 bevarede avlsdyr havde der været en chance for at holde liv i det danske minkerhverv, vurderer formanden for Danske Minkavlere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Der er blevet truffet få så vigtige og afgørende beslutninger som den, regeringen anført af statsminister Mette Frederiksen (S) traf sent om aftenen 3. november 2020.

Hele bestanden af mink i Danmark skulle aflives – også avlsdyrene, der var minkerhvervets livsnerve.

Afhøring på afhøring i Minkkommissionen har givet det samme billede: Avlsdyrene fremtid stod centralt, da regeringen skulle tage beslutningen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tog håndskrevne noter på mødet. Noterne er blevet fremlagt i kommissionen, og af dem fremgår det tydeligt, at avlsdyrenes skæbne fyldte.

Samme toner lød under afhøringen af finansminister Nicolai Wammen (S).

- Et helt afgørende punkt i den diskussion, vi havde, var, om der også var behov for at slå avlsdyrene ned.

Flere vidner har også sagt, at debatten om avlsdyr handlede om millioner af mink.

- Det, der var udfordringen, var, at avlsdyr udgjorde cirka 20 procent af populationen, og derfor var det millioner af dyr, vi talte om, sagde Nicolai Wammen eksempelvis i sin afhøring.

Men spørgsmålet er, om en bevarelse af avlsdyr faktisk handlede om millioner af mink, og om regeringen dermed traf beslutningen på et oplyst grundlag?

For minkavlernes forening siger, at en central påstand bag den beregning ikke er rigtig. Og data fra Fødevarestyrelsen sår også tvivl om, hvorvidt der reelt var tale om millioner af mink.

'Det genkender jeg overhovedet ikke'

For at forstå sagen skal vi først kigge på, hvordan avl af mink foregår.

Hvert efterår, når minkene får deres vinterpels, bliver størstedelen aflivet og pelset. Men avlerne vælger nogle dyr fra, som skal bruges til avl det efterfølgende år. Normalt er det er cirka 20 procent af dyrene. De kaldes avlsdyr. Avlshunnerne får det efterfølgende forår i gennemsnit fem hvalpe.

Oplysningen om de 20 procent avlsdyr indgår i den centrale risikovurdering, som Statens Serum Institut lavede 3. november sidste år.

Flere ministre har sagt, at det var det afgørende dokument på mødet den 3. november. Her står der:

"Hvis minkproduktionen fortsætter som normalt, vil der efter pelsning være et antal levende mink tilbage, som anvendes som avlsdyr til næste års produktion. Antallet svarer til ca. 20% af den årlige bestand på ca. 17 millioner mink.", står der i risikovurderingen.

I det regnestykke vil avlsdyr altså udgøre 3,4 millioner mink.

Statsministeriet departementschef, Barbara Bertelsen, sagde i sin afhøring, at de 20 procent var udgangspunktet på mødet i regeringens koordinationsudvalg.

- Det blev sagt klart fra fødevareministeren på KU-mødet, at minkavlerne ikke var interesseret i mindre end 20 procent avlsdyr, forklarede hun.

Men det er ifølge minkavlernes forening ikke rigtigt.

- Det genkender jeg overhovedet ikke – det er noget, de selv har fundet på efter min mening. Vi kæmpede for at bevare avlsdyr til og med den 4. november, siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere.

Tage Pedersen under besøg på en minkfarm. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Han siger, at avlsdyr i langt mindre omfang, end der blev diskuteret på mødet i regeringen den 3. november, kunne have gjort en stor forskel

- Det var det, vi kæmpede for hele efteråret. Vi skulle have så mange avlsdyr som muligt. Og gerne mere end 500.000. Men med 500.000 havde der været en chance. Vi kunne ikke være kommet tilbage på tre år. Men vi kunne være kommet tilbage igen, siger han.

Der har i forløbet også være omtalt en genbank af mink bestående af 56.000 dyr. Det ville ifølge Tage Pedersen ikke have været brugbart.

Tilbage efter tre til fire år

Men det er ikke kun den procentvise andel af avlsmink, der sætter ministrenes forklaring om millioner af avlsdyr under pres.

For den 3. november var det allerede besluttet af aflive både smittede og raske besætning i en sikkerhedszone på 7,8 kilometer rundt om de smittede besætninger.

Langt de fleste smittede besætninger befandt sig i Nord- og Vestjylland. Alle var i Jylland. Der var ikke smitte blandt mink på farme på Fyn og Sjælland.

Fødevarestyrelsen har opgjort, hvordan fordelingen af mink var mellem de forskellige zoner.

Den viser, at der var fire millioner mink, som ikke enten var smittet med corona eller var i en risikozone.

20 procent af minkene i zone 3 er altså langt fra de millioner af avlsdyr, som vidnerne har talt om i kommissionen.

Steen Henrik Møller er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Han har forsket i mink siden 1985.

Han siger, at minkbranchen kunne have rejst sig igen efter nogle år med langt færre avlsdyr end de 20 procent af alle mink.

- Hvis man havde bevaret en million avlsdyr, ville det have taget to til tre år. Havde man bevaret en halv million, havde det taget tre til fire år. Man kunne godt udvide produktionen forholdsvist hurtigt, siger Steen Henrik Møller.

Bad ikke om vurdering af avlsdyr

Forud for beslutningen om at aflive mink bad politikerne ikke om at få lavet en risikovurdering af, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser der ville være ved at bevare avlsdyr fra de smittefri områder i Danmark.

Det oplyser Birgit Nørrung, som er institutleder på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. Det er hendes institut, der har lavet veterinærfaglige risikovurderinger i forhold til mink.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at han få timer før mødet den 3. november stillede Kåre Mølbak spørgsmålet om avlsmink.

- Jeg fik at vide, der var en, to eller tre millioner avlsmink, og det kunne ikke lade sig gøre, sagde Heunicke.

Steen Henrik Møller siger, at man kunne have sat systemer op, der gav en vis sikkerhed.

- Man kunne have gjort det ved at teste ofte og lave sikkerhedsforanstaltninger ved at sætte dyrene ud med større afstand, så hvis der kom smitte, så ville det ikke sprede sig så hurtigt eller slet ikke sprede sig. Og så kunne man teste en gang om ugen. Man kunne godt have sat nogle systemer op, som gav en vis grad af sikkerhed. Men 100 procent sikkerhed kunne man jo ikke give, siger seniorforskeren.

Tidligere fødevareminister Mogens Jensen ønsker ikke at udtale sig, så længe Minkkommissionen arbejder.

Fra Fødevareministeriet lyder det:

”Fødevareministeriet udtaler sig af principielle årsager ikke om forhold, der er omfattet af Minkkommissionens arbejde.”

Den danske minkbranche har tilsammen fået tilsagn om erstatning og kompensation for cirka 19 milliarder kroner efter aflivningen. Størstedelen af pengene er endnu ikke udbetalt.

FacebookTwitter