Disse SF'ere skriver partiets vision

Det kan virke som en ubetydelig afstemning i et langt landsmøde, men en plads i redaktionsudvalget giver ni SF'ere ret til at skrive partiets vision.

Ni SF'ere får den afgørende finger med i spillet om partiet fremtidige vision

Principprogrammet og de næsten 400 ændringsforslag bliver i aften og i nat skrevet sammen til det endelige program af det såkaldte redaktionsudvalg.

SF's Principprogram skal definere, hvilken politik og hvilke visioner partiet har for Danmark i de kommende år. Alt fra fordelingspolitik og miljø, til fællesskab og international ansvar er på spil.

Det er altså det udvalg, der skal sidde og passe forslagene ind eller ud af principprogrammet. De har altså stor indflydelse på partiets endelige fremtidige vision. Og derfor var der også mange prominente politikere fra alle fløje i partiet, der stillede op for at blive en del af udvalget.

En af dem, der har været kritisk over for partiets linje i forhold til fordelingspolitikken eller rettere sagt skattepolitikken, er Ôzlem Cekic, der også står bag en del af ændringsforslagene.

Hun fik en plads i redaktionsudvalget sammen med Peter Westermann

Forfatter sat uden for døren

De får selskab af flere fra landsledelsen og Villy Søvndals nærmeste. Her i blandt den udskældte Thor Möger Pedersen og partiets politiske ordfører Jesper Petersen.

Mere overraskende var det måske, at Kasper Bjerring Jensen, der har skrevet principprogrammet og er en af Thor Möger Pedersen nærmeste, ikke blev valgt til at redigere sit eget udkast.

Stor opbakning til næstformand

Derudover Fik den nuværende næstformand Meta Fulgsang som meget vel kan blive væltet efter weekendens landsmøde stor opbakning. Hun fik næstflest stemmer fra salen. Kun overgået af Holger K. Nielsen

I alt ni personer skal sidde og rette partiets visioner i nat. Her under er navnene på SF's redaktionsudvalg for principprogrammet.

Holger K. Nielsen

Meta Fulgsang

Steen Gade

Emilie Turunen

Jesper Petersen

Thor Möger Pedersen

Andreas Albertsen

Ôzlem Cekic

Peter Westermann

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter