Donorer til moskéer og kirker: Regeringen og DF vil sortliste 'formørkede kræfter'

- Formørkede kræfter skal ikke få held med at ødelægge vores land, siger Inger Støjberg (V) om baggrunden for forbudsliste.

Regeringen og Dansk Folkepartis forslag vil indføre listen fra 2021, såfremt der fortsat er et flertal for forslaget efter det kommende valg. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

I fremtiden skal der både være en liste over 'hadprædikanter', som ikke må komme ind i Danmark, og en over donorer:

I et nyt udspil er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at lave en liste over personer, selskaber og statslige organer, som får et forbud mod at donere penge til for eksempel moskébyggerier eller specifikke trossamfund.

Forbuddet - der skal gælde i op til to år - skal kunne gives, hvis der er en hensigt om at modarbejde det danske demokrati og vores frihedsrettigheder.

Og hvis en forening i Danmark overtræder forbuddet og modtager penge fra nogle på listen, vil de få konfiskeret pengene og få en bødestraf.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal listen ses som en naturlig overbygning på 'hadprædikantlisten', der lige nu indeholder 14 personer, som ikke kan rejse ind i Danmark.

- Formørkede kræfter skal ikke få held med at ødelægge vores land, og derfor skal vi gøre alt for at sikre, at der ikke bliver ydet økonomisk fra udlandet, hvis hensigten er at forsøge at påvirke vores frihedsorienterede samfund, siger hun.

Udenlandske regimer støtter moské-byggerier

Udspillet kommer, efter en række medier har kunne fortælle, hvordan Qatar har doneret omkring 100 millioner kroner til opførelsen af en helt ny stormoské på Nørrebro i København. Ligeledes har Tyrkiet åbnet adskillige statsstøttede moskéer i Danmark de seneste år. Det har Kristeligt Dagblad afdækket.

Desuden har der ligeledes været historier om moskéer med tætte bånd til Iran og Saudi-Arabien.

Inger Støjberg, I hvor høj grad er udspillet rettet mod regimer - som for eksempel Saudi-Arabien - der forsøger at få indflydelse i Danmark med deres donationer?

- Der er ikke sat nogen navne på. Men det kan være rettet mod både enkeltpersoner, regimer og foreninger, der forsøger at undergrave det danske samfund, siger integrationsministeren.

Hvilke overvejelser har I gjort jer omkring de diplomatiske problemer, det kan give, hvis man for eksempel sætter et statsligt organ i Tyrkiet på listen?

- Først og fremmest er det vigtigt for os at passe på Danmark og sørge for, at ekstremistiske bevægelser ikke kommer til at undergrave demokratiet ved at finansiere foreninger og andet i Danmark. Det er vores hovedprioritet, siger Inger Støjberg.

Så du frygter ikke, at det vil kunne gå ud over vores handel med specifikke lande eller skabe diplomatiske kriser?

- Jeg har det personligt sådan, at intet er vigtigere end demokratiet og de frihedsrettigheder, Danmark er grundlagt på, siger hun.

DF: Det er specifikt rettet mod moské-donationer

Mulighed for at forbyde specifikke donationer fra udlandet til først og fremmest moskéer i Danmark, har længe været et varmt ønske hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Her ligger man heller ikke skjul på, at aftalen specifikt er rettet mod foreninger og regimer, som bevidst forsøger at pådutte det danske samfund holdninger om for eksempel sharia ved at donere penge til moskéer eller islamiske kulturcentre.

- Med aftalen vil vi som noget nyt for eksempel kunne forbyde det tyrkiske religionsministerium at sende penge ind i Danmark, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.

Hvorfor er det her spørgsmål så vigtigt for Dansk Folkeparti?

- Det er nødvendigt at sætte ind over for det, fordi islamistiske foreninger og regeringer tidligere har været med til at finansiere opførelsen af moskéer i Danmark. Vi vil gerne sige fra over for nogle af de regimer, men også private donorer som sender penge ind i Danmark for blandt andet at bygge moskéer, siger han.

Hvordan beslutter I, hvem der skal på forbudslisten?

- Myndighederne skal gå ind og vurdere, hvad formålet er med donationen. Det kan være, at der for eksempel kommer penge fra en saudiarabisk fond, der mener, at koranen står over dansk lovgivning. Hvis man kan dokumentere, at afsenderen har de holdninger, så skal myndighederne sige, at pengene ikke kan komme ind i landet, siger udlændingeordføreren.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil indføre listen i 2021, hvis der stadig er et flertal efter et valg.

Facebook
Twitter