Dramaet spidser til: Nu sætter de datoen, der afgør Dansk Folkepartis fremtid

Elleve personer skal sætte en dato, der bliver helt afgørende.

Kristian Thulesen Dahl trækker sig som formand for Dansk Folkeparti efter endnu en gedigen vælgerlussing ved kommunalvalget. Nu går arbejdet med at finde hans arvtager i gang, (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

Kristian Thulesen Dahl sagde det selv, da han tog konsekvensen af endnu et valgnederlag i onsdags:

- Der skal ske noget ekstraordinært nyt i Dansk Folkeparti.

Og det bliver uden ham, fastslog han.

Hvem hans arvtager bliver, er et åbent spørgsmål, men for nu er én ting sikkert: Efter en årelang krise med valgnederlag efter valgnederlag har Dansk Folkeparti kurs mod et ekstraordinært årsmøde.

Det bliver det første i partiets 26 år lange levetid.

Indtil nu har partiet kun skiftet formand en enkelt gang - fra partistifter og DF-dronningen Pia Kjærsgaard til den ubestridte kronprins Kristian Thulesen Dahl, der i 2015 til trods for dårlige odds tog partiets succes til nye højder.

Højt at flyve betyder som bekendt også, at der er dybt at falde for den nu abdicerende Kristian Thulesen Dahl.

Når han i dag kl. 13.00 mødes med de andre 10 medlemmer i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse på Trinity Conference Center i Fredericia, sker det med det ene formål at finde ud af, hvornår og hvordan hans efterfølger skal vælges.

'To ubekendte faktorer'

Især det første er ikke helt ligegyldigt.

Peter Kofod er medlem af Europa Parlamentet for Dansk Folkeparti og har tidligere siddet i Folketinget. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Ritzau Scanpix)

Sagt med europaparlamentarikeren og den tidligere folketingspolitiker Peter Kofods ord:

- Der er to ubekendte faktorer, som vi skal have vished om, før vi kan bede medlemmerne om at vælge formand.

- Den ene er retssagen mod Morten Messerschmidt, og den anden er rigsretssagen mod Inger Støjberg. Før de to ting er helt overstået, kan vi ikke vælge en ny formand, siger han til BT.

De to politikere bliver nemlig nævnt som som mulige formandskandidater.

Men Inger Støjberg har selv sagt, at hun ikke vil melde noget ud om sin politiske fremtid, før Rigsretten har taget stilling til, om hun bevidst overtrådte loven ved at adskille gifte asylansøgere, der kom til Danmark i 2015, og hvor den ene part var under 18 år.

Det forventes at ske inden jul.

Morten Messerschmidt er lige nu dømt for svig og dokumentfalsk i forbindelse med midler fra EU-fondene MELD- og FELD. Selvom han har anket afgørelsen til landsretten, begynder sagen her først kort før jul og løber helt ind i februar.

På kollissionskurs

Spørger man Martin Henriksen, tidligere folketingsmedlem, som også har plads i hovedbestyrelsen, 'vil det være ægerligt, hvis hele den proces, der skal lede frem til valget af en ny formand hele tiden handler om, hvordan man kan udskyde beslutningen.'

Martin Henriksen har tidligere været folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. Han er lige blevet valgt ind i Stevns Byråd. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Ritzau Scanpix)

- Vi skal have et ekstraordinært årsmøde, og vi skal have det så hurtigt som muligt, siger han.

Udskudte beslutninger har der været nok af, og de har i det hele taget kostet Dansk Folkeparti dyrt i de seneste år, mener han.

Det bringer 2 ud af de 11 medlemmer af hovedbestyrelsen på kollissionskurs forud for mødet.

Den tidligere næstformand, Søren Espersen, der nu ikke længere har plads i hovedbestyrelsen, er enig med Martin Henriksen.

- Der er klart nogle problemer (i forhold til Inger Støjberg og Morten Messerschmidt, red.), men jeg synes, at processen skal gå i gang under alle omstændigheder. Vi kan ikke vente på en eventuel ting, der kommer.

Spørgsmålet om timing skal også ses i lyset af, at Kristian Thulesen Dahl ifølge partiets vedtægter har garanti for, at årsmødet bliver holdt senest to måneder efter hans melding om at træde til side.

- Der er også dygtige folk i baglandet

De to måneder, vi ser ind i lige nu, rummer både jule- og nytårsarrangementer for de medlemmer, som partiet skal samle for at vælge en ny formand på det ekstraordinære årsmøde.

Ydermere er det en tid med voksende coronasmitte, der får mange til at undgå store forsamlinger.

Så er vi tilbage til hvordan årsmødet skal forløbe. Også spørgsmål som, hvor lang en frist kandidaterne skal have til at melde sig, og skal de have mulighed for at tage på turné og præsentere sig selv for baglandet? Den slags har Dansk Folkeparti ikke nogen drejebog for, for partiet har ikke prøvet det før.

- Det er nyt for os, konkluderer Søren Espersen og kalder udsigterne for 'spændende'.

Søren Espersen er medlem af Folketinget for DF. Han har tidligere været politisk næstformand og dermed også medlem af partiets hovedbestyrelse. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Han forventer, at der kommer flere kandidater i spil, end man kunne tro.

- Jeg ved, at der er dygtige folk ude i vores byrådsbagland og regionsbagland, og de navne kommer jo først på bordet meget tæt på valget, siger Søren Espersen.

- Sådan var det jo også i Det Konservative Folkeparti for nogle år siden, da alle rynkede på næsen af Søren Pape, fordi han kom fra baglandet og ikke var medlem af Folketinget.

- Det viste sig, at han var en ganske udmærket leder, og det samme kunne jo ske for os, siger Søren Espersen.

FacebookTwitter