Dramatisk opgør om Nato og EU: Splittet Enhedslisten står over for historisk skillevej

I weekenden afgør Enhedslisten, om de fortsat vil have Danmark ud af EU og Nato nu og her.

Mai Villadsen holder tale på Enhedslistens årsmøde i dag. (Foto: Scanpix. Grafik: Nathalie Nystad)

Skal Enhedslisten stå fast på partiets årtier gamle standhaftige EU-modstand og kæmpe for at få Danmark ud af Nato?

Eller er tiden nu inde til at bløde op på EU-modstanden og parkere kravet om hurtigt Nato-exit i lyset af Ruslands invasion af Ukraine?

Der er lagt op til et dramatisk opgør om storpolitik i regeringens røde støtteparti, der mødes til et afgørende årsmøde i København i denne weekend.

På årsmødet skal Enhedslisten vedtage en ny EU-politik. Centrale kræfter i partiet kæmper for et historisk opgør med den benhårde EU-modstand. Men de mest indædte EU-skeptikere har ikke i sinde at sig at give sig uden kamp.

Og som om et potentielt opgør med årtiers EU-modstand ikke var nok, kommer partikammeraterne også til at diskutere, hvornår de egentlig mener, at Danmark skal melde sig ud af Nato.

'Udmeldelse kan blive nødvendigt'

Det mest EU-kritiske forslag, der er på bordet i morgen, fastholder partiets mangeårige EU-modstand og understreger, "hvor vigtigt det er, at venstrefløjen står fast på EU-modstanden og er parat til at bryde med EU".

Det er otte af hovedbestyrelsens i alt 25 medlemmer, der har fremsat det. En af dem er Astrid Vang Hansen, der også er folketingskandidat i Nordjylland.

EU er grundlæggende "kapitalens projekt", der understøtter de store virksomheders interesser på bekostning af både arbejderklassen, klimaet og verdens fattige lande, lyder hendes analyse.

Hun køber ikke argumentet om, at EU kan ændres indefra. Det er problemerne i hendes optik alt for grundlæggende til.

- At lave EU fundamentalt om kræver jo enstemmighed mellem alle landene. At arbejde for en nedlæggelse af EU kan ske på mange måder, eksempelvis ved at landene melder sig ud ét ad gangen. Det er et langt mere realistisk perspektiv end at forestille sig, at EU kan blive et solidarisk projekt, siger Astrid Vang Hansen.

Forslaget fastslår, at selve EU's struktur medvirker til, at "demokratiet udhules":

- Det er en gammel sandhed, at hvis EU skulle søge optagelse i EU, ville unionen blive afvist for ikke at overholde kravene til demokrati, lyder det.

Enhedslisten skal droppe krav om EU-exit

På den anden fløj står en gruppe, der vil sløjfe kravet om et dansk EU-exit og kalder endda en dansk udmeldelse af EU for "meningsløs og formentlig direkte skadelig".

I stedet for at kæmpe for at få Danmark ud af EU, skal Enhedslisten kæmpe sine politiske kampe inde fra EU, der "på trods af alvorlige mangler er en politisk kampplads, der kan påvirkes", konkluderer forslaget.

Bag forslaget står 46 partimedlemmer fra hele landet. Blandt andre forhenværende socialborgmester i København Mikkel Warming.

- Kravet om at melde Danmark ud af EU skal droppes fra Enhedslistens politiske program. Danmark er så integreret politisk og økonomisk i EU i dag, at et udmeldelseskrav i bedste fald er illusorisk og værst fald måske direkte skadeligt, siger Mikkel Warming.

- Der er behov for forandringer, når det gælder klima, migration og skattely på flere niveauer end det nationale, hvis vi faktisk skal lykkes. Derfor er vi nødt til at kæmpe de kampe i de institutioner, der er. Et udmeldelseskrav er ikke realiserbart i virkelighedens verden og risikerer at forvride det politiske fokus, vi har. Fokus skal på være på, hvordan vi forandrer lokalt, nationalt og på EU-niveau.

Hvor længe har det grundlæggende nye syn på EU, du har fået, været undervejs?

- Brexit har nok været det, der har skubbet på. Det har betydet, at man på venstrefløjen er nødt til at diskutere EU på en ny måde end den klassiske om, at vi skal ud og EU skal nedlægges. Man kunne se, at en udmeldelse på ingen måde behøver at være progressiv, men tværtimod var et højrenationalt og reaktionært projekt, siger Mikkel Warming.

Enhedslisten vil reformere EU indefra

Et sted imellem det mest EU-skeptiske og det mest EU-positive forslag ligger et midtimellem-forslag fra en række af partiets største profiler.

EU-parlamentsmedlem Nikolaj Villumsen, hovedbestyrelsesmedlem og kommunalpolitiker Pelle Dragsted og tidligere politisk ordfører Pernille Skipper er blandt dem, der står bag forslaget.

De vil ikke arbejde for at få Danmark ud af EU, men i stedet arbejde politisk inden for EU-systemet.

- Vi står det sted, hvor vi siger, at vi dropper udmeldelseskravet her og nu, men vi må ikke have en ukritisk tilgang til EU. Vi har også set en forandring, hvor der er kommet flere gode ting fra EU, som rykker Danmark i en mere progressiv retning, senest på ligelønsområdet, siger Pernille Skipper.

Pernille Skipper og de andre forslagsstillere kalder deres forslag for en mellemvej. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Den tidligere politiske ordfører pointerer også, at det i virkelighedens verden ikke kan lade sig gøre at bryde alle bånd med EU.

- Det er ikke en mulighed at melde sig ud af EU og så tro, at man er fuldstændig ude. Norge, som aldrig har været medlem, har også en tilknytning til EU. Det har alle andre europæiske lande også. Brexit har lært os, at hvis man tager den udmeldelsesdebat uden at have et alternativ, så kan man ende et sted, hvor lønmodtagernes rettigheder og forhold rent faktisk bliver forringet, siger Pernille Skipper.

Hvorfor så ikke bare sig helt åbent, at I mener, Danmark fortsat skal være medlem af EU?

- Hvis EU går i en hel gal retning, skal vi kunne diskutere tilknytningen. Men det er ikke målet her og nu. Det, der er målet, er at bruge EU som spillebane for at skabe forandring på lønmodtager-, klima- og flygtningeområdet, siger Pernille Skipper.

Enhedslisten vil melde Danmark ud af Nato, men skal det være lige nu?

Det er ikke kun EU, der kommer til at skabe debat på årsmødet. Også tilknytningen til Nato kommer op. Siden Rusland invaderede Ukraine har spørgsmålet kastet Enhedslisten ud i en krise. For partiprogrammet siger klart, at Enhedslisten skal ud af Nato.

Men ledende politikere i folketingsgruppen på Christiansborg har argumenteret for, at det ikke skal ske lige med det samme.

På årsmødet skal der diskuteres flere forslag om Nato.

De er alle enige om, at Danmark skal ud af Nato. Men hvornår og hvordan er der store uenigheder om.

Det mest Nato-kritiske forslag fastholder, at Danmark skal ud af Nato, fordi vi ikke skal "bidrage til oprustning og krig". Og det skal hellere ske i dag end i morgen, uddyber medstiller af forslaget, hovedbestyrelsesmedlem Astrid Vang Hansen.

- Vi bekæmper alle imperialistiske magter, og derfor er vi også modstandere af Nato og går ind for at nedlægge Nato, siger hun.

Ville Danmark kunne forsvare sig selv, hvis vi ikke var med i Nato?

- Det er meget usandsynligt, at Danmark vil blive angrebet af nogen som helst – særligt hvis vi ikke var med i Nato, siger Astrid Vang Hansen.

Et andet forslag fastslår, at Enhedslisten fortsat er kritisk over for Nato og arbejder for en ny sikkerhedsarkitektur som alternativ til Nato. Men "så længe et sådan alternativ ikke eksisterer, er det ikke aktuelt, at Danmark melder sig ud".

Mikkel Warming er med til at stille det forslag.

- Så længe der ikke er et sikkerhedspolitisk alternativ, Danmark kan gå med ind i, der kan være med til at sikre sikkerhed og fred i Europa, så skal Danmark ikke meldes ud af Nato.

I har tidligere talt om et nordisk samarbejde, men Sverige og Finland er ved at komme tættere på Nato. Hvad skulle det sikkerhedspolitiske alternativ være?

- Det er ikke noget alternativ lige nu. Der er mulighed for, at Sverige og Finland søger om optagelse i Nato i den her weekend, og så er det svært at se et alternativ. Det er derfor, vi siger, at vi ikke skal melde os ud i ingenting. Det skal opbygges først, og det er ikke lige til at se, hvordan det skal være. Det er noget af det, som vil være godt at få diskuteret på venstrefløjen i de kommende år.

Hvornår kan det være der?

- Det må tiden vise.

Men taler vi måneder, år eller årtier?

- Det ved jeg ikke. Men det betyder ikke, man skal opgive håbet og drømmen om at opbygge et alternativ, siger Mikkel Warming.

Nato-forslagene er til afstemning på årsmødet søndag.