Dyrere smøger, rygeforbud og mere kontrol: Sådan vil regeringen få færre unge til at ryge

Med regeringens forslag til en handleplan bliver det dyrere at være ryger.

For første gang i 20 år steg antallet af rygere i Danmark sidste år. Den kurve skal knækkes, mener regeringen, der derfor nu lancerer et forslag til en handleplan mod rygning.

Handleplanen er målrettet de unge - det er nemlig især her, det går den helt forkerte vej, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke.

- Hver eneste dag er der fyrre nye børn og unge, der begynder med at ryge, og hvert år dør 13.600 af rygning, hvor langt de fleste er startet med at ryge, inden de er fyldt 18 år. Derfor vil vi forhindre, at de unge overhovedet begynder med at ryge.

Det vil regeringen forhindre ved at hæve priserne på en pakke smøger med 10 kroner over to år, pakkerne skal gøres neutrale i udseendet, de skal gemmes væk bag disken, og så skal der indføres røgfri skoletid og bedre kontrol med de butikker, der sælger cigaretter, lyder det i handleplanen.

25 procent er ikke nok

Et af de mere omdiskuterede forslag er prisen på en pakke cigaretter. Her mener flere sundhedsorganisationer og flere af folketingets øvrige partier, at regeringens forslag til en prisstigning på 25 procent ikke er nok.

Læs her, hvad sundhedsminister Magnus Heunicke har at sige til regeringens forslag om en 10 kroners stigning over to år.

Flere mener ikke, at den prisstigning, I foreslår er høj nok. Hvorfor kun en prisstiging på 10 kroner?

- Når vi foreslår en prisstigning på 10 kroner, er det en prisstigning på 25 procent. Det er den største stigning i nyere tid på cigaretpriserne i Danmark, og det vil have en effekt på unge mennesker. Jeg har også hørt, at der er nogle, der ønsker prisen højere – og meget højere. Når vi foreslår, at lægge prisen her, er det, fordi vi også lytter til Rådet for Socialt Udsatte, der siger, at der altså også er en social slagside her. Der er nogle mennesker, der ikke kan stoppe med at ryge, og for hvem livet er svært. Her har vi altså nogle, hvor vi risikerer at slå bunden ud af deres pensioner, for de har så ikke råd til at købe den medicin, det tøj og den mad, de har brug for i deres hverdag. Det er bedst for alle at stoppe, men vi har også et socialt hensyn at tage.

- Når vi foreslår, at lægge prisen her, er det, fordi vi også lytter til Rådet for Socialt Udsatte, lyder det blandt andet fra Magnus Heunicke. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Men handleplanen fokuserer jo på at få færre unge til at begynde med at ryge. Hvorfor vejer hensynet til de socialt udsatte højere end hensynet til de unge, der kan starte med at ryge?

- Det handler om at få nedbragt antallet af børn og unge, der begynder at ryge – helst ned på nul. Alle de ting, som Kræftens Bekæmpelse har kæmpet for og arbejdet med i årevis, de er nu med i vores forslag til handleplanen – og det vil vi invitere partierne til at være med til at drøfte og helst lave en aftale om hurtigst muligt, så vi kan få det til at virke. Men vi kan ikke sige andet end, at neutrale cigaretpakker, cigaretter bag disken og så videre er noget, der gælder for alle, der køber cigaretter. Og der ved vi, at sætter man prisen op med 25 procent, så vil det afskrække mange unge fra at begynde at ryge. Men der er altså nogle mennesker, der ikke bare kan stoppe, og som har svære problemer i deres liv. Vi risikerer altså at skabe nye, alvorlige problemer, hvis vi ikke ser, der skal være en balance.

Men hvorfor er det så vigtigere at tage hensyn til de socialt udsattes økonomi end deres sundhed?

- Det er da klart bedst, hvis alle i alle dele af samfundet stoppede med at ryge, men vi kan bare se, at de forskellige initiativer, der i tidens løb er målrettet til at få socialt udsatte til at lægge cigaretterne på hylden, de har næsten ikke haft nogen effekt. Det skyldes, at der er en række andre problemer, som de her mennesker også slås med ved siden af, og de problemer risikerer vi bare at gøre endnu større, hvis vi er blinde overfor, at der er en social slagside ved den her form for afgifter.

Fald i Norge

I Norge har prisen været støt stigende siden 1990erne, og det har resulteret i et fald i forbruget af cigaretter på 30 procent i 2018. Hvorfor ikke bare gøre ligesom i Norge?

- Vi har set de udenlandske erfaringer. Norge har de her erfaringer, Island og Storbritannien nogle andre. Hvis vi lægger det på det niveau, vi foreslår her, vil vi ligge lige i overkanten på prisen i Sverige og i Tyskland, som er vores to nabolande. Vi ligger i dag i bunden i Europa prismæssigt, men vi skal op på det niveau, vores nabolande ligger på.

Sundhedsstyrelsen konkluderer, at unge er mest påvirkelige over for prisstigninger og har slået fast, at bliver prisen hævet fra 40 kroner til 60 kroner, så vil forbruget af cigaretter blandt de unge falde med 75 procent. Hvordan kan I så argumentere for, at en prisstigning på 10 kroner henover to år er nok?

- Jeg har også set, der er flere partier, der siger det – også partier, der har siddet i regering de sidste fire år, hvor prisen ikke er blevet hævet. Vi inviterer jo partierne til forhandling, og vi er en mindretalsregering, så hele fundamentet er, at vi naturligvis lytter. Nu har vi lagt vores forslag åbent frem – mange forskellige forslag, der peger i den rigtige retning. Vi håber, der er flertal for meget af det, og resten må vi jo drøfte med de andre partier ved forhandlingsbordet.