Efter 100 timers afhøringer i minksagen: Her er fem afgørende punkter, hvor forklaringerne strider mod hinanden

Nogle af minksagens mest centrale personer er uenige om, hvad der skete i de afgørende dage.

Der var omkring 1.100 minkfarme og 17 millioner mink, før regeringen traf beslutningen om aflivning. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

40 vidner har indtil nu afgivet deres forklaring i Minkkommissionen, der i disse uger afhører nøglepersonerne i minksagen.

Til sammen har deres forklaringer varet mere end 100 timer.

Siden 7. oktober har der været 14 dage med afhøringer. De har afsløret, at der på helt afgørende punkter er modstridende opfattelser af og forklaringer på, hvad der skete i de timer og dage, hvor regeringen tog den historiske beslutning om at aflive alle mink.

Her er et overblik over de mest centrale steder, hvor vidnerne ikke er enige om, hvad der skete.

Blev regeringen advaret mod manglende lovhjemmel i bilag til mødet?

Tejs Binderup er blevet afhørt to gange i Minkkommissionen. Her er han i vidneskranken under sin første afhøring. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Tejs Binderup siger ja. Johan Legarth siger nej.

Det var på et møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november klokken 21.30, at beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.

Regeringen fik et skriftligt materiale til mødet. Det indeholdt blandt andet en række bilag.

Afdelingschef fra Fødevareministeriet Tejs Binderup mener, at det fremgår ret klart af et bilag, som hans ministerium har lavet, at man manglede lovhjemmel til at aflive alle mink.

- Jeg mener, det står ret klart, sort på hvidt, har han sagt i kommissionen.

I mødematerialet bliver der beskrevet to modeller. En dvalemodel, hvor der ikke bliver avlet mink i 2021. Og en nedlukning af erhvervet.

Det blev besluttet at aflive alle mink. Den model var ikke beskrevet. Men ifølge Tejs Binderup svarer det til at lukke erhvervet, hvis man afliver alle mink.

Den udlægning er andre uenige i.

Justitsministeriet stod for at samle materialet til mødet. Departementschef Johan Legarth sagde i sin afhøring, at de advarsler om manglende hjemmel, der står i bilagene, ikke handler om aflivning.

- Det handler i begge modeller om et forbud foruden at slå minkene ned. Den naturlige læsning er, at det er de elementer, der aktualiserer et hjemmelsspørgsmål, sagde han.

Sagt mere simpelt: Advarslerne handler ikke om aflivning, men om enten et midlertidigt forbud eller et permanent forbud.

Ifølge Legarth blev det sagt eksplicit på regeringsmødet, at der ikke blev taget stilling til minkerhvervets fremtid, kun til aflivning.

Hvorfor er det vigtigt?

Uenigheden handler om, hvorvidt regeringen var advaret om den manglende lovhjemmel.

Det er et af de allermest centrale spørgsmål, som kommissionen skal undersøge.

Regeringen holder fast i, at en aflivning af alle mink ikke er det samme som en nedlukning af erhvervet. Dermed kan de også sige, at der ikke er en advarsel mod deres beslutning i bilagene.

Hvem er 'man', der ikke kunne afvente ny lovgivning?

Mogens Jensenankom på cykel, da han skulle afhøres i retten i Frederiksberg. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Mogens Jensen siger Fødevarestyrelsen. Nikolaj Veje siger, det ikke passer.

Den 8. november 2020 kom det frem i offentligheden, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Fødevareministeriet sendte i den forbindelse et citat fra fødevareminister Mogens Jensen rundt til medier.

Her stod der, at "regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud".

Det er blevet læst som om, at regeringen ikke kunne vente på ny lovgivning, før beslutningen om at aflive alle mink blev meldt ud.

Under afhøringen af tidligere fødevareminister Mogens Jensen blev han spurgt, hvem den 'man', der ikke kunne afvente ny lovgivning, var.

Ifølge Mogens Jensen var det Fødevarestyrelsen.

Styrelsen havde to dage tidligere sendt et brev til alle landets minkavlere.

Meningen var, at det skulle være en information om, hvordan avlerne fik en økonomisk bonus for at aflive deres dyr hurtigt. Men det var skrevet på en måde, så det blev opfattet som et påbud om at aflive mink, også i de zoner, hvor der ikke var lovhjemmel til det.

Ifølge Mogens Jensen handlede citatet altså om, at Fødevarestyrelsen ikke kunne vente med at sende brevet om tempobonus, inden loven var klar.

Den udlægning kunne direktør i Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje ikke genkende, da han blev afhørt.

- Det, mener jeg ikke, er rigtigt. Vi fik besked på, at vi skulle lave den vejledning til minkavlerne, sagde Veje.

Hvorfor er det vigtigt?

Citatet blev læst som en erkendelse af, at regeringen godt vidste, der ikke var lovhjemmel. Der trækker Mogens Jensen altså nu i land. Selve brevet til minkavlerne er også meget vigtigt, da det er blevet opfattet som et påbud, der ikke var hjemmel til. Og det var altså her, at regeringens beslutning blev meldt ud til minkavlerne.

Hvornår blev topchefen i Justitsministeriet orienteret om manglende lovhjemmel?

Johan Legarth har været departementschef i Justitsministeriet siden 2020. (Foto: Justitsministeriet)

Anne Mette Lyhne-Jensen siger den 5. november. Johan Legarth siger den 8. november.

Afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen forklarede i sin afhøring, at hun den 5. november ringede til sin chef, departementschef Johan Legarth, og fortalte om den manglende hjemmel til aflivning, en konklusion som Justitsministeriet og Fødevareministeriet var kommet frem til samme dag.

- Jeg ringer ham op og siger, at Miljø- og Fødevareministeriet siger, at der ikke er hjemmel til at slå alle mink ihjel, og der er behov for et hastelovforslag - og at de peger på os til at formulere det.

Johan Legarth forklarede i sin afhøring, at han først hørte om den manglende lovhjemmel 8. november.

- Min opfattelse er, at jeg bliver gjort opmærksom på det om søndagen.

Han kunne godt huske samtalen med sin afdelingschef men mente, det handlede om noget andet.

- I mit hoved handler den orientering om det midlertidige forbud, der er opstået i løbet af den 4. og 5. november, sagde han.

Hvorfor er det vigtigt?

Ministerier er opbygget hierarkisk. Det vil sige, at de embedsfolk, som den 5. november godt er klar over, der mangler lovhjemmel, ikke tager fat i ministre. De tager fat i deres chef. Og når informationskæden hopper af hos departementschefen, fordi han misforstår beskenden fra sin afdelingschef, kan det betyde, at beskeden ikke ryger videre i systemet. Mette Frederiksen har eksempelvis sagt, at hun først blev orienteret den 8. november.

Var der snak om manglende lovhjemmel op til mødet den 3. november?

Tejs Binderup siger ja. Anne-Mette Lyhne Jensen siger nej.

Afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup sagde i sin afhøring, at han gjorde opmærksom på problemet med lovhjemmel op til det afgørende møde i regeringen den 3. november. Det skete blandt andet til Justitsministeriet.

Det afviste Anne-Mette Lyhne Jensen i sin afhøring.

- Det er ikke sandt, sagde hun.

I den officielle redegørelse, som regeringen sidste år lavede over forløbet, står der også, at den manglende lovhjemmel ikke blev diskuteret op til mødet den 3.

Tejs Binderup sagde i sin afhøring, at det efter hans mening er forkert. Det skrev han også allerede sidste år til sin chef.

Hvorfor er det vigtigt?

Det er helt afgørende at afklare, om de embedsfolk, som lavede materialet til regeringsmødet, var klar over, at der var problemer med lovhjemmel. Om morgenen den 3. november troede Fødevareministeriet, at der var dem, der stod for at forberede sagen til et møde i regeringen. Senere fik Justitsministeriet besked på at overtage sagen. I det hoveddokument, som regeringen fik til mødet den 3. november, står der ikke noget om hjemmel. Det er kun nævnt i bilag.

Hvornår blev Mogens Jensen orienteret?

Mogens Jensen siger den 7. november. Tejs Binderup siger tidligere.

Miljø- og Fødevareministeriet begyndte at skrive på en hastelov den 5. november. Men daværende fødevareminister, Mogens Jensen, sagde i afhøring, at han først blev informeret den 7. november.

Tejs Binderup forklarede, at det godt kunne være en dag tidligere. Da Mogens Jensen sidste år skulle forklare til medierne, hvornår han blev orienteret, skrev Binderup et udkast til citat. Det er fremlagt i kommissionen og lyder:

"På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjemmel. Det blev jeg torsdag. Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel før torsdag".

Tordag er den 5. november.

I den endelige version blev 'torsdag' ændret til 'sidst på ugen'.

Hvorfor er det vigtig?

I regeringens officielle redegørelse står der, at Jensen blev orienteret den 7. november. Der bliver altså rejst tvivl om redgørelsen på det her punkt. Og hvis Mogens Jensen har vidst besked tidligere, kunne han så have orienteret andre i regeringen eller sagt højt, at der ikke var hjemmel til aflivning?