Politikerne på Christiansborg har i dag aftalt at kaste en redningskrans ud til en synkende filmbranche.

Med en ny filmaftalte får branchen tilført endnu flere penge i de kommende år, end den gør i dag. Penge, der kommer fra et såkaldt kulturbidrag, som streamingtjenesterne skal til at betale.

Og der er da i allerhøjeste grad også brug for pengene i branchen, siger Thomas Ditzel, der er lysmand på danske filmproduktioner.

For den danske filmbranche har den seneste tid været så meget i knæ, at hullerne i hans kalender er større end nogensinde før.

- Det er helt ekstremt. Og det er alle dele af branchen, som siger det.

Den nye aftale sender 78 millioner kroner ekstra til danske film årligt fra 2025.

Men ifølge Thomas Ditzel kommer pengene alt, alt for sent.

- Der har været en glødende krise i den her branche i mere end halvandet år. Der er ingen, der har reageret på det, desværre.

- Alle dem med de gode penge - som Netflix - de er jo forsvundet, fordi man ikke kunne tackle de forskellige situationer i branchen. Nu filmer de i Sverige eller andre lande i stedet, siger han.

Åben for tilbud

Nu ser fremtiden så sort ud, at han overvejer et drastisk valg efter at have arbejdet med fiktionsfilm og -serier i 25 år.

- Hvis nogen kommer med et godt tilbud på et andet arbejde – det kunne være at køre skraldebil eller turnévirksomhed eller noget andet - så vil jeg kraftigt overveje det.

- Jeg vil være meget ked af det. Jeg elsker mit arbejde, men jeg har også en husleje, jeg skal betale. Jeg kan ikke leve af, at jeg engang har lavet en film med Mads Mikkelsen, desværre.

Krisen i branchen startede for alvor i 2022, hvor en ny aftale mellem producenterne og filmarbejderne skulle sikre bedre betaling til blandt andet skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører, når deres arbejde blev set af flere takket være streamingtjenesterne.

Problemet var bare, at streamingtjenesterne mente, det var for dyrt, og derfor stoppede flere af de største spillere på markedet med at lave nye fiktionsfilm og -serier i Danmark.

Siden har branchen været i knæ, og flere produktionsselskaber har måttet dreje nøglen om.

Frygten

Selvom der nu bliver sat gang i en saltvandsindsprøjtning, er lysmanden Thomas Ditzel lettere modløs, når han ser ud i fremtiden.

For selvom der i 2025 kommer flere penge, kan der gå endnu længere, før det fører til nye projekter, han kan blive ansat på.

- Det betyder, at enten er jeg meget heldig og kommer på et projekt, som er i gang, eller også skal jeg finde noget andet at lave. Og så er det jo ikke sikkert, jeg kommer tilbage.

- Det er frygten blandt os. Folk har et liv og skal købe mælk og betale husleje, og så må man skifte. Det har jeg flere kollegaer, der allerede har gjort, siger han.

En lille snert af håb kan han dog godt finde frem ved udsigten til, at der bliver gjort noget ved problemet.

- Hvis altså ikke pengene lander i produktioner, hvor man i forvejen sender dem til udlandet. Mange danske film bliver jo optaget i andre lande.

- Det får jeg ikke noget løn af. Det får ungarske lysfolk måske løn af, og det er jo godt for dem. Men der kommer ikke en ungarsk film herop og hyrer mig til noget.