Fremover skal Folketinget inddrages langt tidligere og være langt mere med i processen, når danske soldater sendes i krig.

Sådan lyder intentionen fra et enigt Udenrigspolitisk Nævn, som i dag har forhandlet om netop beslutningsprocesserne op til dansk krigsdeltagelse.

Formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Martin Lidegaard (R), er glad for, at beslutningsprocessen for danske krigsmissioner ser ud til at blive mere åbne.

- Den overordnede forståelse, vi allerede har, er, at både før, under og efter danske missioner, skal der være grundigere forberedelse, en grundigere evaluering af den løbende indsats, og bagefter skal vi grundigere evaluere, hvad vi fik ud af det, siger Martin Lidegaard.

Diskussionen om at processen op til dansk krigsdeltagelse skal gøres mere åben for Folketinget, er kommet, efter den historiske krigsudredning blev præsenteret i februar, hvor de særligt kritiserede optakten til krigen i Irak i 2003.

Mandag holdt Det Udenrigspolitiske Nævn en lukket høring, hvor de lyttede til erfaringerne fra undersøgelsen.

Derfor skal de nu arbejde videre med, hvordan man konkret får skabt en mere åben proces og et oplyst grundlag, før danske soldater sendes i krig.

Men hvis amerikanerne kommer og beder om noget, så vil man vel gerne med det samme kunne sige, at det gør vi. Kan det her ikke få det hele til at trække ud, hvis Folketinget skal med indover fra start til slut?

- Der kan jo være ekstraordinære situationer, hvor tingene skal gå meget hurtigt, men normalt har vi både dage, uger og måneder til at forberede os – især hvis regeringen tager os med til råds tidligt, så vi kan rådføre dem, før beslutningen træffes, siger Martin Lidegaard.

Udenrigsminister vil inddrage Folketinget langt mere

Hos regeringen, der efter høringen i Det Udenrigspolitiske Nævn mandag afslørede, at de alligevel ikke vil genåbne Irak- og Afghanistankommissionen, som den forhenværende regering lukkede, glæder udenrigsminister Jeppe Kofod sig til, at der kommer en forespørgselsdebat i Folketingssalen om tidligere og mere fyldestgørende inddragelse

af Udenrigspolitisk Nævn.

- Det, vi vil gøre i regeringen, er at bruge erfaringerne fra krigsudredningen til at sikre endnu bedre og tidligere inddragelse af Folketinget, fordi det er så vigtigt, når vi sender vores kvinder og mænd ud i militære operationer, at det sker på en ordentlig og gennembelyst måde. Og at det sker på et godt grundlag på baggrund af et bredt flertal i Folketinget, siger han.

Det var netop det smallest mulige flertal, der besluttede at sende danske soldater i krig i Irak i 2003 til 2007. Det vil Jeppe Kofod undgå.

- Man kan sige, at når man ser på udredningen i forhold til Irakkrigen, så står det lysende klart, at det var altså ikke en krig, der blev indledt på et ordentligt grundlag. Det politiske ansvar må den daværende regering med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen tage på sig.

Venstre: Der er plads til forbedring

Det Udenrigspolitiske Nævns næstformand, Marcus Knuth (V), er dog ikke helt enig i, at man skulle have gjort noget anderledes i forbindelse med Irakkrigen.

Men han bakker fuldt ud op om målet med det arbejde, som Det Udenrigspolitiske Nævn og regeringen nu skal have færdiggjort.

- En af de vigtigste beslutninger, vi tager i Folketinget, er at sende danske soldater i krig. Jeg har set det fra begge sider – tidligere som soldat, nu som folketingsmedlem. Og der kan beslutningsprocessen op til ikke være grundig nok, siger han.

Det kommer jo efter den historiske krigsudredning, der jo blandt andet kritiserede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for Irakkrigen. Er det en erkendelse fra din side, når du bakker op om nye fremgangsmåder, at der blev begået fejl dengang?

- Hvis man kigger bagud, har beslutningsprocessen egentlig været god, men der er altid plads til forbedringer, når det er en beslutning, der er så vigtig, som når vi sender danske soldater i krig, siger Marcus Knuth.

I de kommende uger skal Det Udenrigspolitiske Nævn forhandle om de nye processer, og så indkalder de samlet til en forespørgselsdebat i Folketingssalen, hvor målet er at få en bred vedtagelse.