Efter et halvt år med tolkegebyr: To regioner har ikke opkrævet en krone

Tolkegebyret er en ren underskudsforretning, lyder det fra flere regionsformænd.

Et halvt år efter, at loven om tolkegebyret blev indført, er der stadig ikke styr på opkrævningen af det. To regioner er slet ikke begyndt at opkræve gebyret endnu, og to andre regioner sat opkrævningerne på pause. (Foto: (© Collage: Simone C. Møller))

Siden 1. juli har folk, der har boet i Danmark i mere end tre år, selv skullet betale for en tolk, hvis de har brug for tolkning hos lægen eller på sygehuset. Efter tre år i landet må man forventes at kunne tale så godt dansk, at det offentlige ikke længere skal betale for en tolk, lyder regeringens argument.

Men her et halvt år efter, at loven om tolkegebyret trådte i kraft, er der stadig ikke styr på opkrævningen af udgiften hos patienterne.

To regioner er slet ikke begyndt at kræve pengene ind, og efter en ny melding fra sundhedsministeren har to andre regioner sat opkrævningerne på pause.

Region Midtjylland har ikke opkrævet en eneste krone i tolkegebyr. Det er der flere årsager til, forklarer regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der retter skytset mod sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), som han beskylder for lovsjusk:

- Vi fik bekendtgørelsen om lovgivningen cirka en uge før, den trådte i kraft. Man har ikke tænkt alting igennem - eksempelvis hvem, der skal betale for dokumentationen for, at man har ret til betalt tolkning.

Han peger på, at der har været vidt forskellige meldinger om, hvad man skal gøre med de patienter, der opfylder kravene for at blive fritaget for tolkegebyret. For selvom patienterne har boet i Danmark i mere end tre år, kan de få betalt tolkning, hvis de eksempelvis er psykisk syge eller har fået en blodprop og derfor ikke er i stand til at tale dansk.

I de tilfælde kræver det en lægeerklæring som dokumentation. I første omgang lød beskeden fra Sundhedsministeriet, at patienten selv skulle betale for den lægeerklæring. Men i december fik regionerne så den modsatte besked: Nu skal de betale for den.

- Vi har arbejdet længe på at kunne give borgerne vejledninger, og vi har været nødt til at lave om på dem, fordi ministeren har ændret syn på, hvem der skal betale for lægeerklæringerne, siger Anders Kühnau.

Den anden region, der heller ikke har opkrævet en eneste krone i tolkegebyr, er Region Sjælland. Her understreger regionsrådsformand Heino Knudsen (S), at man ikke slipper for at skulle betale, selvom opkrævningen ikke er dumpet ind i postkassen endnu.

- Det er meget vigtigt for os, at vi får lavet en model, som ikke kræver ekstra unødige ressourcer fra vores personale, og at vi kun opkræver penge fra dem, der skal betale, siger Heino Knudsen.

Han forventer, at Region Sjælland kan begynde at opkræve de første gebyrer i marts.

DF: Regionerne modarbejder lovgivningen

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, finder sundhedsordfører Liselott Blixt det "dybt kritisabelt", at det går så trægt med tolkegebyret.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at når vi laver en lov på Christiansborg, som man er imod i regionerne, så obstruerer man den og trækker tingene ud, siger hun med henvisning til, at regionerne kritiserede tolkegebyret, da det skulle vedtages i Folketinget sidste år.

Den anklage afviser alle fem regionsformænd fuldstændig. Selvom de har advaret mod, at tolkegebyret risikerer at gå ud over patientsikkerheden og skabe unødvendigt meget bureaukrati, er de loyale over for lovgivningen, lyder det:

- Ja, vi er imod tolkegebyret, men nu er det indført, og selvfølgelig retter vi os efter lovgivningen, siger Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Her sendte man de første regninger ud i december - men man har sat opkrævningen på pause efter sundhedsministerens melding om, at det er regionerne, der skal betale for lægeerklæringerne fra de patienter, der fritages for tolkegebyret.

- Vi skal have de nye regler på plads. Det skal meldes ud til borgerne, oversættes til mange forskellige sprog – og så skal det kunne håndteres administrativt også. Det er faktisk ikke helt så enkelt bare lige at få til at fungere, siger Ulla Astman.

Regionsformænd: Tolkegebyret er en underskudsforretning

Selv når tolkegebyret på et tidspunkt kommer helt på skinner, vil det koste regionerne ressourcer, vurderer flere af regionsrådsformændene. Det vil "helt bestemt" blive en underskudsforretning, mener Heino Knudsen, der bakkes op af Anders Kuhnau:

- Min klare forventning er, at det her vil være en kæmpe underskudsforretning. Både for os som regioner, men også samlet samfundsmæssigt, siger han og tilføjer:

- Vi kommer også til at betale for lægeerklæringer, der viser, at folk har ret til at få betalt tolkning. Det er offentlige skattekroner direkte ud ad vinduet.

Regeringen forventer, at tolkegebyret vil give et plus på 2,4 millioner kroner årligt. I Region Nordjylland tvivler Ulla Astman på, at det regnestykke kommer til at holde.

- Foreløbig løber det bestemt ikke rundt, og jeg er også bekymret for, om det kommer til at gøre det. Det er en meget tung administrativ opgave, og det er hverken til gavn for patienterne eller en hensigtsmæssig måde for os at bruge ressourcer på. Det er jo ressourcer, der i sidste ende går fra behandling til administrative funktioner, siger hun.

I Region Hovedstaden udsendte man i de tre første måneder med tolkegebyret knap 2.900 regninger - men siden har opkrævningen været sat på pause. Der er afsat tre årsværk til at administrere ordningen.

- Vi vurderer, at ordningen koster cirka 1,7 millioner kroner årligt for os at drive, men vi kan endnu ikke sige, hvor mange penge vi driver ind. Men jeg kan roligt sige, at jeg tror allerhøjest, at ordningen vil gå i nul, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

I Region Syddanmark kan regionsrådsformand Stephanie Lose (V) heller endnu ikke konkludere, om tolkegebyret bliver en underskudsforretning.

- Én ting er de administrative udgifter – noget andet er den skjulte tid, de stjæler fra medarbejderne ude på sygehusene. Det er for tidligt at sige noget om endnu, men jeg er bekymret for de administrative udgifter ved det, siger hun og tilføjer:

- Og så er jeg bekymret for, at det potentielt kan have sundhedsmæssige konsekvenser, når man ikke får den optimale kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser i en skriftlig kommentar kritikken fra regionsrådsformændene og påpeger, at regionerne fra start har været imod tolkegebyret:

- Nogle af regionerne har så stadig mere travlt med at diskutere end at få opkrævet tolkegebyret, hvor en region så er godt i gang - og hvorfor i alverden laver hver region hvert sit system og bruger penge på at udvikle - det kunne man da med fordel have gjort i fællesskab, så udgiften var én og ikke femdobbelt så meget?

Facebook
Twitter