Odense Kommune vil nu genåbne omkring 170 sager, hvor kommunen har straffet kontanthjælpsmodtagere økonomisk ved at trække dem i deres ydelse.

DR Nyheder kunne for en måned siden fortælle, at kommunerne ofre bryder loven, når de straffer borgere på kontanthjælp med en såkaldt skærpet rådighedssanktion.

Ankestyrelsen havde undersøgt 61 sager i 13 kommuner, hvor kommunerne havde brugt den skærpede rådighedssanktion. Undersøgelsen viste fejl i 85 procent af sagerne.

Ti af sagerne kom fra Odense. I otte sager var afgørelsen forkert. Det får nu Odense Kommune til at handle. Alle sager tilbage fra den 1. januar 2020, hvor reglerne blev strammet op, skal genvurderes.

Det sker efter et forslag fra det konservative medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget, Joachim Hoffmann-Petersen.

Han mener, der er to hovedårsager til, at det er nødvendigt at se på sagerne igen.

- Det ene er retssikkerhed for borgerne. Her har vi en mistanke om, at der kan være sket et betydeligt antal fejl. Den anden ting er tilliden til forvaltningen. Den tillid skal være intakt, og derfor må vi undersøge det, når der er en mistanke om, der kan være sket fejl, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Den skærpede rådighedssanktion bliver typisk brugt, når en borger flere gange ikke er mødt op til en samtale på jobcentret.

Nogle fejl i sagsbehandlingen består ifølge Ankestyrelsen i, at kommunerne ikke forholder sig til, om der kunne være en god forklaring på, at kontanthjælpsmodtagerne ikke er mødt op. Andre fejl er, at kommunerne ikke begrunder sanktionerne godt nok.

Venstre vendt

Da undersøgelsen kom frem, afviste rådmanden for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Christoffer Lilleholt (V), at genvurdere alle sager.

Det ville være for bureaukratisk, lød forklaringen.

Nu er Lilleholt på orlov, og Claus Houden (V) har taget over som rådmand. Og han er klar til at gennemgå de tidligere afgørelser.

- Det handler om retfærdighed i et retssamfund. Man har kunnet se, at de her sager har været behæftet med fejl, og der er nogen, der ikke har fået de penge, de skulle. Så nu tager vi en runde for at få det her undersøgt, så retfærdigheden kan ske fyldest.

Din forgænger som rådmand sagde, I ikke ville genvurdere alle sager. Nu har I skiftet kurs. Hvorfor har i det?

- Jeg mener ikke, det er stort kursskifte, når vi som forvaltning undersøger, om vi har gjort det, vi skulle. Og hvis folk ikke har fået deres penge, så får de dem udbetalt, som de retsmæssig har krav på, siger Claus Houden.

Han sender samtidig en appel til politikerne på Christiansborg.

- De her regler er ekstremt komplicerede. Vi synes, at vores nationale politikere bør komme på banen og skabe et mere enkelt sanktionssystem, siger han.

S: Handler om retssikkerhed

Socialdemokratiet står også bag aftalen om at genåbne alle sager i Odense.

- Det handler om borgernes retssikkerhed. Hvis der bliver skabt tvivl, om det er behandlet på den rigtige måde, så synes jeg, vi som ansvarlige politikere skal få det undersøgt, siger partiets medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget, Michael Eskamp Witek.

Da sagen kom frem, ville den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ellers ikke opfordre til at genåbne alle sager.

- Jeg har respekt for, hvad vores beskæftigelsesminister har af holdninger. Det håber jeg også, hun har den anden vej, hvor vi er meget tæt borgerne. Grunden til, at vi stemmer for, er omfanget af, hvor mange det drejer sig om. Jeg går ikke imod beskæftigelsesministerens linje, men jeg synes, omfanget kalder på, at det godt kan blive genbesøgt.

Du siger, du ikke går imod, men du gør trods alt noget andet, end hun siger. Hun sagde, at man skulle genoptage de sager, der var med i Ankestyrelsens undersøgelse, men ville ikke opfordre til at genåbne alle sager tilbage fra 2020. Så I går jo videre end det, hun siger?

- Ja, det har du ret i, hvis du stiller det op på den måde. Så vil jeg godt medgive, jeg går imod. Men mit ansvar ligger også i, at jeg skal kigge fremad herfra, siger Michael Eskamp Witek.