Efter krænkelsessag i den socialdemokratiske top: Partier kræver opgør med tavshedsklausuler

Efter tidligere sekretær i Socialdemokratiet brød tavshedsaftale om seksuel krænkelse, vil flere partier nu have lovændring.

Tidligere sekretær i Socialdemokratiet Louise Kwang skrev for knap 10 år siden under på en tavshedsklausul efter en sag, hvor hun blev krænket. Det har hun fortrudt, og advarer nu andre om at indgå tavshedsklausuler.

Sagen om en seksuel krænkelse i den øverste top i Socialdemokratiet tilbage i 2010 får nu et politisk efterspil på Christiansborg. Regeringens tre støttepartier kræver nemlig et opgør med de tavshedsklausuler, som ofre for seksuelle krænkelser og arbejdsgiveren kan vælge at skrive under på i krænkelsessager.

Det sker, efter at tidligere sekretær hos Socialdemokratiet, Louise Kwang, i DR-programmet 21Søndag forleden fortalte om konsekvenserne af at have underskrevet en tavshedsklausul, da hun for 10 år siden blev krænket af partiets daværende gruppeformand, Carsten Hansen, til en sommerfest. Ifølge Louise Kwang havde kravet om tavshed påvirket hende negativt i mange år.

Derfor brød hun forliget - som hun selv havde været med til at indgå - og stod frem, så hun på den måde kunne få retten over sin egen historie. Louise Kwang advarede samtidig andre ofre for krænkelser om at skrive under på tavshedsklausuler. Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper, peger på netop sagen om Louise Kwang, når hun argumenterer for behovet for en lovændring.

- Vi vil kraftigt indskrænke mulighederne for at bruge de her tavshedsklausuler, når det kommer til sager om seksuelle krænkelser på en arbejdsplads. Hvis du skal lave en tavshedsklausul, så skal det være fordi, at offeret også har en interesse i det. Det må ikke være noget, man gør for at tryne offeret, siger Pernille Skipper.

Erstatningskrav

Konkret vil Enhedslisten ændre aftaleloven, så brugen af tavshedsklausuler begrænses til fordel for ofrene. Det indebærer blandt andet, at tavshedsklausuler ikke længere må forhindre ofrene i at tale om sagen med deres familie og venner.

- Vi vil gerne sikre, at kvinder, eller mænd for den sags skyld, som har været udsat for seksuelle krænkelser, ikke kan få mundkurv på og på den måde blive forhindret i at få det bedre eller få bearbejdet de oplevelser, de har været igennem, på en god måde, siger Pernille Skipper.

Og så vil partiet også have indført et forbud mod, at der kan rejses erstatningskrav mod ofre, der bryder deres tavshedsklausul.

- Hvis der skal være en tavshedsklausul, efter der er sket en seksuel krænkelse på hvilken som helst arbejdsplads, så skal det udelukkende ske, hvis det er i offerets interesse. Og hvis den interesse en dag stopper, så skal det være konsekvensfrit for offeret at bryde den tavshedspligt, siger Pernille Skipper.

Opbakning fra støttepartier

Både De Radikale og SF bakker op om forslagene fra Enhedslisten.

- Hvis vi oprigtigt skal sexisme, sexchikane og metoo-kultur til livs, så er vi nødt til at begrænse brugen af tavshedsklausuler. Hele det her område er omgæret af tabu, tavshed og fortrolighed, og det er med til at fastholde, at metoo-kulturen kan eksistere, siger ligestillingsordfører Samira Nawa (R).

SF's ligestillingsordfører, Astrid Carøe mener, at tavshedsklausulerne i sig selv kan være med til at krænke ofrene yderligere.

- Hvis man har været udsat for en krænkelse, så har man ofte behov for at snakke med sin kæreste eller sin familie om det, men det må man jo ikke i de her sager, hvor der er indgået en tavshedsklausul. Og så kan det jo ende med at være endnu en krænkelse af ofret, siger Astrid Carøe.

Men man har jo frivilligt selv skrevet under?

- Ja, men det er måske også en beskyttelse af, at der ikke bliver snakket vildt meget om det på arbejdspladsen. Og det kan der være god mening i. Men det, at man ikke må snakke om det under hjemmet fire vægge uden at blive draget økonomisk til ansvar, synes jeg, er helt langt ude, siger Astrid Carøe.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er dog ikke klar til at gennemføre forslagene.

- Helt principielt har vi det sådan, at de aftaler, som lønmodtagere indgår med arbejdsgivere, er noget, som Folketinget og regeringen skal blande sig uden om, siger Peter Hummelgaard.

Han mener dog, at det vil være fornuftigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter tavshedsklausuler i forbindelse med en kommende trepartsaftale.

Synes du, at der er et problem at ofre for krænkelser ikke engang må tale med deres familie om sagen, hvis de har indgået en tavshedsklausul?

- Ja, hvis tavshedsklausuler bliver fortolket så stramt, at et offer for en krænkelse ikke tør dele det med nogen, og at det derfor giver mentale trivselsproblemer, så er det selvfølgelig et problem. Og derfor er der brug for, at drøfte brugen af de her klausuler, siger Peter Hummelgaard.

S vil ikke forfølge brud på tavshedsløfte

Selvom Louise Kwang altså altså valgte at bryde den klausul hun selv havde underskrevet, så får det ingen konsekvenser for hende, siger partisekretær i Socialdemokratiet, Jan Juul Christensen.

- I forhold til den konkrete sag, så kommer vi ikke til at foretage os yderligere, siger Jan Juul Christensen og tilføjer:

- Det er ikke nemt at stille sig frem og fortælle om episoder, der har været ubehagelige. Jeg er ked af de oplevelser, som Louise Kwang har haft.

Selv er Louise Kwang i dag glad for, at hun valgte at bryde den aftale om tavshed, som hun selv indgik med Socialdmokratiet for et årti siden.

- Det var angstprovokerende. Men, jeg synes, det er taget godt imod de fleste steder. Jeg har fået overvældende mange positive reaktioner, siger Louise Kwang, som advarer andre ofre for krænkelser om at skrive under på tavshedsaftaler.

- Jeg er glad for, at jeg kan være med til at rejse en debat om de her tavshedsklausuler, som jeg jo synes er et dårligt greb at benytte sig af i de her sager.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk