Efter massiv kritik: Regeringen og DF ændrer forslag om opholdskrav

Der lægges nu op til, at opholdskrav for ret til dagpenge bliver syv ud af 12 år.

Troels Lund Poulsen (V) afviste så sent som i sidste uge at lave om i lovforslaget om opholdskrav. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Den seneste tid har der været massiv kritik af regeringens og Dansk Folkepartis lovforslag om, at man skal have været i Danmark syv ud af de seneste otte år for at have ret til dagpenge.

Regeringen og Dansk Folkeparti har nu sendt et ændringforslaget forud for 2. behandlingen i dag.

Her lægger de i stedet op til, at man skal have været i Danmark i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at opholdskravet er fem ud af 12 år i 2019, seks ud af 12 år i 2020 og fuldt indfaset syv ud af 12 år i 2021 og frem.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) har i forbindelse med ændringsforslag sendt følgende udtalelse.

- Vi er enige om, at man skal have bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge. Det er ikke mindst rimeligt, fordi ca. halvdelen af udgifterne til dagpengesystemet er betalt af skatteborgerne. Vi må også sige, at behandlingen af lovforslaget har vist, at der er brug for, at man kan arbejde længere tid end et år i udlandet uden at miste retten til dagpenge, lyder det fra de to politikere.

Indeholder stadig flere undtagelser

- Det lytter vi til. Derfor kommer vi med dette ændringsforslag, så der kommer en ny balance i lovforslaget. Det betyder, at danskere, der i en kortere årrække har arbejdet i udlandet, ikke rammes, mens personer fra tredjelande fortsat skal arbejde og opholde sig længere tid i Danmark, før de kan få dagpenge, lyder det videre.

Ændringsforslaget indeholder fortsat en række undtagelser. Det vil sige, at man for eksempel ikke er omfattet af opholdskravet, hvis man er udstationeret for en dansk virksomhed eller det offentlige eller har opholdt sig i EU.

Også studerende eller udsendte for for eksempel Folkekirkens Nødhjælp er undtaget, lyder det i pressemeddelelsen.

Med ændringsforslaget er det forventningen, at over 80 procent af dem, der bliver omfattet af opholdskravet, vil komme fra tredjelande. Med det oprindelige forslag ville det have været omkring 60 procent.

Minister afviste at ændre lovforslag i sidste uge

Udmeldingen fra Troels Lund Poulsen kommer, efter at han i sidste uge afviste at ændre i lovforslaget.

- Når vi foreslår syv ud af otte år, så er det fordi, vi har en aftale med Dansk Folkeparti om det. Det mener vi giver mest mening, men jeg skal ikke lægge skjul på, at der er nogle, som bliver ramt, ellers kan man heller ikke skaffe den finansiering, som ligger i forslaget, siger beskæftigelsesministeren til DR Nyheder.

Indtil nu har det tydet på, at lovforslaget ville blive stemt igennem med et smalt flertal.

Socialdemokratiet meldte nemlig ligeledes ud i sidste uge, at de ikke vil bakke op om forslaget.

- Det vælter ud med problemer, har hele udvalgsbehandlingen vist, og derfor stemmer vi imod, sagde beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S)

I morges kom det frem, at 10.900 a-kassemedlemmer står til at miste retten til dagpenge fra årsskiftet, hvis det kræver ophold i syv ud af otte år i Danmark for at have retten til dagpenge.

- Det er ikke mennesker, der umiddelbart kommer til at stå i en situation, hvor de ikke kan få dagpenge, fordi de er i arbejde.

- Men det er mennesker, der nu må opleve, at den forsikring, de har gået og betalt til, ikke er noget værd. Det er en kæmpe utryghed at skabe hos de mennesker, sagde Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, i den forbindelse.