Der er brug for et såkaldt lovråd med universitetsprofessorer, der kan vejlede Folketinget juridisk, når en minister muligvis har brudt reglerne.

Det mener Dansk Folkeparti, efter at et flertal i Folketinget blokerede for en advokatundersøgelse af, om man kan rejse en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen i minksagen.

- Jeg tror, at det vil være godt, hvis et uafhængigt råd kunne komme med en indstilling, så vi får en standard for, hvornår man rejser sager mod en minister, og hvornår man ikke gør, siger Morten Messerschmidt.

Dansk Folkeparti foreslår, at et politisk mindretal i Folketinget selv skal kunne aktivere rådet. De foreslår selv, at to ud af fem af Folketingets medlemmer skal stemme for. Det svarer cirka til 70 mandater.

- Så det er et forsøg på at stive Folketinget af og sørge for, at der kan sættes en ens standard for alle ministre, sådan at det ikke bliver politiske hensyn, der afgør, om der bliver en rigsretssag i den ene eller anden sag, siger DF's formand.

Flere partier kan godt se idéen for sig

Helt konkret går forslaget ud på, at alle universiteterne herhjemme hver især udpeger en juraprofessor, der skal indgå i lovrådet. De skal kunne give uafhængig juridisk rådgivning i sager, hvor en minister er under mistanke for lovbrud.

- Målet her er at få en klar standard for, hvornår man rejser rigsretssager eller ej – uanset om det så er en gul, blå eller rød regering, man har, siger Morten Messerschmidt.

Og forslaget bliver mødt med optismisme hos et flertal af partierne i Folketinget, der godt kan se, at DF's bud kunne være en god løsning.

I den her valgperiode har der nemlig været tunge juridiske valg at træffe for Folketinget om både mink og instrukssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Sidstnævnte blev dømt ved Rigsretten, men blev i første omgang fredet af det borgerlige flertal. Først da flertallet skiftede efter valget, blev Inger Støjbergs rolle undersøgt.

Og i minksagen fik Mette Frederiksen en næse af Folketinget, men slap for en advokatvurdering om, hvorvidt der var grundlag for en rigsretssag mod hende.

Bliv klogere på minksagen i videoen herunder:

I de sager havde det været rart med juridisk bistand i form af et lovråd, mener blandt andre Enhedslisten, der spidser ører til DF's forslag.

- Altså vi er åbne for alle de initiativer, der kan være med til at styrke Folketingets mulighed for at kontrollere regeringen uanset farve – så vi ser på det med åbne øjne, siger Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund (EL).

Også hos de Radikale kunne man godt bruge nye måder at vurdere tunge, juridiske sager. For der er et problem med de nuværende regler, lyder det.

- Vi har brug for, at der bliver tænkt nyt, at Folketinget får mere magt og bedre redskaber - det havde været rart at have i den her sammenhæng, siger Kathrine Olldag (RV), der er folketingsmedlem for de Radikale og fungerende politisk ordfører.

Især Venstre er positive overfor forslaget, da netop et rødt flertal endte med at blokere for en advokatundersøgelse af statsministerens rolle i minksagen, som Venstre ellers var stærkt fortaler for.

- Det er meget alvorligt og betænkeligt, og derfor er der brug for, at Folketinget får nye redskaber, siger Lars Christian Lilleholt (V), der er fungerede politisk ordfører i Venstre.

Professor: Der er helt klart fordele

Også en professor i forvaltningsret kan godt se idéen i Dansk Folkepartis forslag.

- Der vil være den fordel, at der vil være større uafhængighed og ikke potentiel interesse i sager i modsætning til den rådgivning, som Justitsministeriet eller advokater kan levere, siger Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

I dag har Folketinget mulighed for at trække på Justitsministeriets advokater, hvis de har brug for juridisk rådgivning, eller også kan et flertal sætte gang i en uvildig advokatundersøgelse. Ifølge Sten Bønsing er begge ting fornuftige redskaber, men et særligt organ kunne give endnu mere gennemsigtighed, siger han.

- Man kommer jo ikke udenom, at advokater i Justitsministeriet er en del af et ministerium og underlagt en minister. Og så er der advokater, der har rådgivet Folketinget, som senere kan have en interesse i at få lignende sager. Og den type interessekonflikter kan man jo undgå, siger han.

Dog understreger Sten Bønsing, at det er vigtigt, at det ikke bliver for småt et mindretal, der kan sætte gang i lovrådets arbejde.

- Ellers kan det føre til en løsrivelse af, at det jo er et flertal, der kan holde hånden over en minister, siger Sten Bønsing.

Både Venstre, Radikale Venstre, Konservative, Enhedslisten og SF er åbne for at kigge på Dansk Folkepartis forslag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsminister Mattias Tesfaye. Men retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg skriver i skriftligt citat til DR Nyheder:

- Jeg synes altid, det er relevant at diskutere, hvordan Folketinget kan få den bedst mulige juridiske rådgivning. Men vi skal samtidig huske på, at de endelige beslutninger i Folketinget er politiske og derfor ikke kan udliciteres til jurister.