Efter møgsager i Forsvaret: DF vil have whistleblowerordning

Med mængden af sager kan man godt kalde det en kultur i Forsvaret, siger ordfører.

Sagen mod hærchef Hans-Christian Mathiesen var den første af en række sager den seneste tid. Anklagerne går ifølge netmediet Olfi på, at hærchefen blandt andet skulle have ændret på kriterierne for optagelse på to af Forsvarets mest eftertragtede uddannelser. Det betød. at hans kæreste kunne blive optaget. (Foto: Bjarne Luthcke © Scanpix)

Først var det hærchefen i Forsvaret, som angiveligt var inhabil, da hans kæreste fik en forfremmelse og et stort lønhop.

Siden er der kommet sager frem i forsvarsmediet Olfi, der sætter en direktør i Værnsfælles Forsvarskommando og en personaledirektør i forbindelse med lignende sager.

Og i går rejste Kammeradvokaten en kritik af Forsvarsministeriets departementchef, Thomas Ahrenkiel, i en sag om et engangsvederlag til hans kæreste. Samtidigt fik også forsvarschef Bjørn Bisserup at vide, at han burde havde advaret om mulig inhabilitet i forbindelse med hans søns optagelse på Hærens Officersskole. Han var dog ikke inhabil vurderede Kammeradvokaten.

De mange sager, der er kommet frem den seneste måned, får nu Dansk Folkeparti til at råbe vagt i gevær, skriver Politiken.

- Med den mængde af sager, der har været, så kan man godt begynde at sige, at der har været tale om en forkert kultur i Forsvaret, siger forsvarsordfører Jeppe Jakobsen til DR Nyheder og fortsætter:

- Der skal komme nogle helt klare retningslinjer i Forsvaret om, hvornår man skal erklære sig selv inhabil.

Er det retningslinjerne, den er gal med, eller har Forsvaret bare været dårlige til at holde sig inden for skiven?

- Ledelsen i Forsvaret har i hvert fald været for dårlige til at forvalte reglerne, så vi er simpelthen nødt til at se på, om reglerne er klare nok, siger forsvarsordføreren.

Sager går mange år tilbage

Flere af de sager, der nu er kommet frem i lyset, omhandler forhold, som går flere år tilbage.

Kammeradvokatens rapport har behandlet en sag om forsvarschef Bjørn Bisserup, som i 2010 var chef for Forsvarsstaben. Her blev rejst tvivl om hans inhabilitet, da hans søn blev optaget på Hærens Officersskole samme år.

Kammeradvokaten slår dog fast, at forsvarschefen ikke var inhabil, men at han burde have orienteret sin chef i forbindelse med en mulig reduktion af optaget.

De resterende sager har også flere år på bagen, og det får Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti til at rynke brynene.

Han mener nemlig, at der hersker en tavshedskultur i Forsvaret.

- Jeg har selv gået på officerskolen, og her var det meget tydeligt, at hvis man råbte op, så ville det kunne bremse ens karriere, siger Jeppe Jakobsen.

Hvordan skal man gøre op med den tavshedskultur?

-Jeg vil tage op med ministeren, om vi skal indføre en anonym whistleblowerordning, så vi kan få sager frem i lyset, som ellers ikke ville komme frem. Den kunne for eksempel varetages af auditørkorpset, som fungerer uafhængigt af Forsvaret, siger han og fortsætter:

- Og så mener jeg, at auditørkorpset skal have nogle øgede beføjelser, så de også kan undersøge departementet i Forsvarsministeriet, siger han.

Jeppe Jakobsen har indkaldt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til samråd på torsdag i næste uge.

Flere partier tøver

Der tegner sig dog ikke umiddelbart et polisk flertal over for forslaget.

Både Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre siger til DR Nyheder, at de ikke vil udelukke, at der kommer en whistleblowerordning, men at det endnu er for tidligt at lægge sig fast på, om det er en god idé.

Til gengæld bakker både Enhedslisten og Alternativet op. Enhedslisten fremsatte senest et beslutningsforslag i slutningen af 2013, som dog ikke blev vedtaget.

- Vi bakker meget varmt op. Der er problemer med kulturen, der gør, at folk er bange for at stå frem. Så det er meget vigtigt, at der kommer en beskyttelse til dem, der tør at tage bladet for munden, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL), som dog ikke mener, at det være auditørkorpset, som skal administrere ordningen.

Hos soldaternes fagforening, HKKF, er de ikke heller afvisende overfor at indføre en whistleblowerordning.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg tidligere har sagt, at jeg ikke kunne se behovet for en whistleblowerordning i Forsvaret. Men det kan godt være, at de har sager viser, at der er behov for at bygge flere niveauer ind. Så det skal vi selvfølgelig se på og drøfte, siger formand Flemming Vinther, som også påpeger, at Forsvaret er nødt til at arbejde med en større grad af åbenhed.

Over for Berlingske oplyser Forsvarsministeriet, at ministeren ikke vil udtale sig før samrådet.

I en pressemeddelelse i går sagde han dog:

- Jeg noterer mig Kammeradvokatens konklusioner, og jeg er enig i de fremadrettede tiltag, der nu igangsættes.

Opdateret med oplysninger om, at der ikke umiddelbart er et politisk flertal bag forslaget

Rettelse 19/11 2018: Det har tidligere fremkommet forkerte oplysninger om Bjørn Bisserup. De er nu rettet.

Facebook
Twitter