Emma stod i Føtex, da hendes advokat i sensommeren 2021 ringede med en vigtig besked. Den mand, Emma havde anmeldt for voldtægt, skulle stilles for en dommer.

Beskeden fyldte Emma med stor lettelse. Men lettelsen forsvandt, da hun kort efter modtog et brev fra Statsadvokaten i København. I brevet stod der, at der alligevel ikke ville blive nogen retssag, selvom vidner var indkaldt, og der var afsat retsdage i kalenderen.

Forklaringen var, at statsadvokaten ved en fejl havde brudt en vigtig tidsfrist. Myndigheden havde for sent oplyst den mistænkte mand om, at han blev tiltalt og skulle i retten. Alene af den grund gik manden gik fri uden at være blevet stillet for en dommer.

Emmas sag, som DR afdækkede sidste år, har nu fået Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, til at gå til justitsminister Peter Hummelgaard (S) med et lovforslag.

Preben Bang Henriksen mener, at den altafgørende tidsfrist på to måneder skal forlænges til tre måneder, så myndighederne ikke har nogen undskyldning for ikke at overholde tidsfristen.

- Jeg vil sikre mig, at det kommer med i justitsministerens lovprogram, så vi får det ændret. Det er i hvert fald min indstilling, siger Preben Bang Henriksen.

Den nuværende frist på to måneder gælder i såkaldte omgørelsessager. Det er sager, hvor en politikreds har afgjort, at en sag ikke skal for retten. De afgørelser kan borgere klage over til statsadvokaten, som i nogle tilfælde omgør politiets afgørelser.

I omgørelsessager må der i dag højst gå to måneder fra politikredsen lægger en sag ned, og indtil den mistænke i en sag får at vide, at sagen alligevel skal for retten.

Så snart politikredsen oplyser om, at en sag er lukket, starter nedtællingen. Her er en liste over, hvad der ofte skal nåes inden for de to måneder:

Både SF og Danmarksdemokraterne bakker op om Venstres forslag.

Det sker, efter DR i dag har fortalt, at fejlen i Emmas sag ikke er enestående. Emmas historie indgår i DR’s nye podcastserie 'En beklagelig fejl', der handler om politisvigt, der har ført til, at sager om nogle af de mest alvorlige forbrydelser, bliver tabt på gulvet på grund af fejl.

- Sagerne viser, at der er problemer med at nå de frister, og derfor har vi brug for en længere frist, så alvorlige sager kan behandles af vores retssystem, siger Peter Skaarup, der er medlem af Folketingets retsudvalg for Danmarksdemokraterne,

- Umiddelbart er vi positive overfor at kigge på fristen, hvis det er det, der kan sikre, at vi ikke ser sager, som simpelthen løber ud i sandet, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Du kan få et kort indblik i flere af sagerne fra podcastserien her:

Justitsminister dybt berørt

Justitsminister Peter Hummelgaard fortæller, at han er påvirket af sagerne, der optræder i podcastserien "En beklagelig fejl":

- Ofrene har fået krænket deres retsfølelse og har jo helt reelt oplevet, at systemet ikke har grebet dem. Det berører mig virkelig dybt, og jeg synes overhovedet ikke, at det er acceptabelt, hvad der er foregået.

Han er klar til at drøfte Peter Bang Henriksens forslag om at forlænge tidsfristen med Folketingets partier.

I første omgang forventer han dog, at et allerede nedsat panel, der ser på ofres og vidners tryghed, skal tage fordele og ulemper ved en længere frist med i sit arbejde. Ministeren forventer, at panelet er færdig med sit arbejde til april.

- Jeg tror bare, at man skal holde sig for øje, at det at forlænge fristen ikke er nogen garanti mod de menneskelige fejl, der er sket i en hel del af de sager, som I fortæller om, siger Peter Hummelgaard.

Han har derfor bedt myndighederne forklare ham, hvad der er op og ned i de sager, som DR bringer frem i podcastserien "En beklagelig fejl".

- De skal også redgøre for, hvad de mener, der kan gøres anderledes, så det undgås i fremtiden. På baggrund af det vil jeg tage stilling til, hvad vi kan gøre af yderligere skridt, siger Peter Hummelgaard.

Amandas sag blev også tabt

Podcasten "En bekagelig fejl" fortæller også historien om Amanda, hvis sag heller aldrig kom for retten, fordi myndighederne var for langsomme og brød den afgørende tidsfrist.

Amanda anmeldte et mandligt familiemedlem for seksuelle overgreb. Københavns Vestegns Politi havde besluttet at lægge sagen ned. Det klagede Amanda over og fik medhold af Statsadvokaten i København. Det betød, at sagen alligevel skulle for retten.

Men da statsadvokaten havde truffet sin beslutning, var der gået så lang tid, at fristen på de to måneder var ved at rinde ud. Det betød, at Københavns Vestegns Politi kun havde knap to døgn til at underrette familiemedlemmet om statsadvokatens afgørelse.

I løbet af de to døgn lykkedes det ikke politikredsen af give manden besked. Grunden var - som politiet selv har beskrevet - at der var flyttetravlhed på politistationen. Og det betød altså, at han gik fri uden at blive stillet for en dommer.

Københavns Vestegns Politi har valgt at svare på skrift om fejlen i Amandas sag. Her siger politidirektør Kim Christiansen, at:

"Vi skal beklage, at der i den nævnte sag, inden for den korte frist, ikke skete forkyndelse, hvilket havde den konsekvens, at der ikke kunne rejses tiltale i sagen."

Der findes ifølge Rigsadvokaten ikke et ordentligt overblik over, hvor mange sager der ikke kommer i retten på grund af for sen forkyndelse.

Men foruden Emmas og Amandas sager kender DR til flere sager, der heller ikke er kommet for retten, fordi politiet ikke har overholdt to-måneders-fristen. Sager, der strækker sig frem til slutningen af 2021. Deriblandt er to voldtægtssager.

Helle Hald, der har været advokat for Emma, er fortaler for, at den to måneder lange frist i omgørelsessager bliver forlænget.

Da DR første gang fortalte om Emmas sag forklarede hun, at det er godt, at der er en frist, da den beskytter den, der er eller har været sigtet eller tiltalt i en sag. Han eller hun skal kunne sige, at nu er sagen slut og kunne lægge den bag sig. Men tidsrammen i dag er bare for stram, mener hun.

Preben Bang Henriksen synes ikke, at tidligere sigtede eller tiltalte bliver krænket af, at fristen bliver forlænget med en måned.

- Spørger du mig, er det en lille udvidelse for den, der går rundt i uvished. Det bør man kunne acceptere, fordi systemet skal altså også virke, og det virker ikke i dag med alle de fejl, der sker, siger Preben Bang Henriksen.

Statsadvokaten i København har ikke ønsket at stille op til interview om fejlene i Emmas sag, men skriver i et svar, at:

"Der er tale om en menneskelig fejl, som vi fuldt ud vedkender os og beklager meget. Forløbet står imidlertid ikke til at ændre efterfølgende, og vi har derfor rettet vores fokus på bedst muligt at sikre, at sådanne fejl ikke sker igen fremover."

Manden, der var mistænkt for voldtægt i Emmas sag, nægter sig skyldig og har ingen kommentarer til DR om sagen.