Efter oksekødsrapport: Enhedslisten vil oprette whistleblower-ordning for forskere

Ifølge partiet er der behov for, at forskere kan henvende sig anonymt et sted, hvis nogen forsøger at påvirke deres forskning.

Enhedslistens forskningsordfører, Mai Villadsen, foreslår, at forskere fremover kan henvende sig anonymt til et nævn, hvis de oplever pres på deres forskning fra politikere eller erhvervslivet. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Fremover skal forskere

anonymt
kunne henvende sig hos et nævn, hvis nogen udefra forsøger at påvirke deres forskning i en retning.

Sådan lyder det fra Enhedslisten, der vil oprette en whistleblower-ordning for forskere.

- Vi har desværre set adskillige gange, at forskere er blevet pressede til at skrive ting i deres rapporter eller kommunikere visse ting ud offentligt. Det er så skadeligt for vores samfund, for vi skal kunne stole på den forskning, der foregår, siger partiets forskningsordfører, Mai Villadsen.

Hun mener, at flere sager vil komme frem i lyset, hvis forskerne kan henvende sig

anonymt
.

- Nogle gange er det bare rigtig svært at gå til sin ledelse og sige, at man bliver presset. Særligt fordi vi jo ved, at forskningsmiljøerne i Danmark er trængte: Der har været skåret i mange år, og de er meget afhængige af midler fra

eksterne
parter, siger hun.

Mangler i flere rapporter fra Aarhus Universitet

Forslaget kommer samme dag, som Aarhus Universitet har meddelt, at en gennemgang af fem års rapporter fra Fødevare- og Jordbrugscentret DCA på universitetet viser, at eksterne partneres roller og bidrag i flere rapporter er utilstrækkeligt deklareret.

I begyndelsen af september måtte Aarhus Universitet trække en omstridt rapport fra DCA og Danmarks Tekniske Universitet,

DTU
, om oksekøds klimabelastning tilbage, fordi den ikke levede op til universitetets standarder.

Det skete, efter dagbladet Information havde afdækket, at interesseorganisationen Landbrug og

Fødevarer
havde skrevet afsnit i rapporten og påvirket en
pressemeddelelse
om resultaterne.

Netop den slags sager håber Enhedslisten, at en whistleblower-ordningen vil kunne forhindre.

- Der skal findes en god løsning, så vi ikke igen oplever, at der er rapporter, som erhvervslivet eller politikere render og blander sig i, siger Mail Villadsen.

Partiets foreslår at lade Nævnet for Videnskabelig Uredelighed administrere ordningen og vil taget forslaget med til forhandlinger med forskningsministeren.

Facebook
Twitter