Lønningerne til eksempelvis pædagogmedhjælpere, sosu-assistenter og ernæringsassister i det offentlige halter gevaldigt efter i forhold til andre faggrupper. Det står klart, efter den såkaldte lønstrukturkommité i dag efter to års arbejde præsenterede en 176 siders lang rapport, der beskriver 50 personalegruppers løn i kommuner, regioner og staten.

Og det skal der laves om på, hvis du spørger SF og Enhedslisten.

- Det er jo helt åbenlyst, at vi trænger til et lønløft i den offentlige sektor. Der er rigtig mange dygtige medarbejdere, der knokler for at få vores velfærd til at hænge sammen, som tager imod børnene, når de bliver født, holder de ældre i hånden, og som er der for os på hospitalerne, og derfor så skal vi selvfølgelig også sikre, at de får en retfærdig løn, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen.

Pædagoger halter bagefter

Der er en række af fag, hvor lønningerne i det offentlige er særligt lave, og det er eksempelvis pædagogmedhjælpere og pædagoger.

- Pædagogerne skal have mere i løn. De udfører et fantastisk vigtigt arbejde for vores velfærdssamfund. De sørger for en god start på livet for vores børn, og de hjælper nogle af de udsatte borgere, som virkelig har hjælp behov.

- Så derfor så skal de selvfølgelig også have et betragteligt lønløft, siger Enhedslistens politiske leder Mai Villadsen og nævner derudover også fængselsbetjente, sosu'er og rengøringsassistenter som nogle af dem, der halter mest efter og trænger mest til et lønløft.

Rapporten viser, at særligt kvinder i bestemte fag får for lidt i løn i forhold til deres uddannelse, ansvar og erfaring.

Sygeplejersker får ikke for lidt

Komitéen blev nedsat for to år siden efter, at sygeplejerskerne havde strejket i to måneder under sloganet "vi er mere værd".

Men en af konklusionerne i rapporten er, at sygeplejersker ikke er blandt en af de faggrupper, der har brug for højere løn. Sygeplejerskerne ligger på en 20. plads med en højere timeløn end for eksempel pædagoger, fysioterapeuter og jordmødre. Du kan se oversigten nederst i artiklen her.

Men der bør alligevel ses nærmere på sygeplejerskernes løn, mener både Mai Villadsen og SF's formand Pia Olsen Dyhr.

Det er nemlig også et spørgsmål om at fastholde og rekruttere hænder til sundhedsvæsenet.

- Argumentet for, at vi stadigvæk skal kigge på sygeplejerskernes løn er jo, at vi mangler dem. Vi skal rekruttere flere af dem til vores sundhedsvæsen, så de kan hænge bedre sammen, siger Pia Olsen Dyhr.

- Som politikere har vi et særligt ansvar for at sørge for vores sundhedsvæsen kan virke på den lange bane, og der mangler vi sygeplejersker, og vi mangler sosu-assistenter, og derfor er der en særskilt udfordring der, siger hun.

Ikke op til politikere, hvem der skal have mere

Det skal dog ikke op til politikere at beslutte, hvad de enkelte faggrupper skal have i løn. Det skal være op til arbejdsmarkedets parter, lyder det fra Helle Bonnesen, der er beskæftigelsesordfører hos De Konservative.

- Vi mener ikke, man skal gå ind og blande sig i lønbonusser til udvalgte grupper. Vi synes, det er et brud med den danske model. Vi synes ikke, vi skal blande os i den debat, siger hun.

Hverken SF eller Enhedslisten vil dog "diktere", hvad faggrupperne specifikt skal have i løn.

Pia Olsen Dyhr mener, at det her er særligt væsentligt at lytte til fagbevægelsens vurderinger.

- Vi kan jo godt se, at vores pædagoger og vores assistenter er historisk bagud. Det er fængselsbetjentene også, men jeg vil også sige, at jeg er nødt til at lytte til fagbevægelsen og sige, hvad er det, I vurderer? Hvordan gør vi det her på den klogeste måde? For jeg tror, det er vigtigt, at vi har en bred opbakning omkring det her, når vi skal lave de lønløft, siger Pia Olsen Dyhr.

Penge sat af til rekruttering

Netop udfordringen med at skaffe nok arbejdskraft i det offentlige på velfærdsområdet er et af de helt centrale problemer, som regeringen har sat sig for at løse.

Derfor vil de blandt andet invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger i efteråret.

Her vil regeringen bringe en ekstra pose penge med til bordet øremærket til løn- og arbejdsvilkår. I alt har de sat tre milliarder kroner af frem mod 2030, der skal være med til at sikre et lønloft til nogle af medarbejdergrupperne.

Men hvilke faggrupper der præcis kan regne med at få det, vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke sige noget om endnu, da det er op til forhandlingerne i efteråret.

- Vi kan se, at det koster på velfærden. Det koster på arbejdsmiljøet, der, hvor vi ikke kan få folk nok. Det er jo for eksempel nogle af vores sygehuse, men også bredt set i velfærdstilbuddene til os hver især i det daglige, at der hvor vi ikke kan få folk nok, der koster det.

Efter trepartsforhandlingerne i efteråret er der overenskomstforhandlinger i det offentlige til foråret.

- Det er klart, at vi skal have boret ud, hvor det største behov er. Og hvor er det så, at de trepartsforhandlinger fører os hen frem mod overenskomstforhandlingerne? Det afgørende for regeringen er, at vi har en rekrutteringsudfordring. Derfor har vi lagt nogle ekstra penge ind på bordet, siger Ane Halsbo-Jørgensen.