- Det er min klare ambition, at vi skal have forbudt brugen af sprøjtemidler på private arealer, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Udmeldingen kommer, efter at et borgerforslag om Roundup-forbud har fået mere end 50.000 underskrifter. Det betyder, at Folketinget skal tage stilling til det, og regeringens støttepartier har nærmest budt det velkommen med klapsalver.

Miljøministeren er dog ikke villig til bare at stemme for hverken borgerforslaget eller det næsten enslydende beslutningsforslag, som De Radikale også har lagt frem.

- Præcis hvordan er vi i gang med at undersøge, siger hun.

Problemet er, at et egentligt forbud mod Roundup kommer i karambolage med EU’s regler. Lea Wermelin vil forsøge at komme udenom dem ved at lade sig inspirere af Tyskland, Holland og Østrig, der allerede er i gang med at udfase ukrudtsmidlet fuldstændigt.

- EU’s vurdering er, at det er sikkert at bruge, og derfor er det ikke lovligt for Danmark at forbyde, men vi kan måske gøre noget andet, siger miljøministeren.

De røde har presset på

Regeringens støttepartier har længe haft den ambition, som miljøministeren nu også tilslutter sig - at der skal skrues ned for brugen af ukrudtsmidler og sprøjtegifte.

- Det her er en sag, vi i Enhedslisten ret ensomt har jagtet i mange år, men nu er der virkelig medvind på den dagsorden, og det gør mig meget glad, siger Mai Villadsen, der er miljøordfører i Enhedslisten.

I SF beskriver miljøordfører Carl Valentin borgerforslaget og den folkelige opbakning med ordet 'fremragende', og han kalder det 'et ekstremt vigtigt skridt', regeringen har taget med ministerens udmelding.

Både SF og Enhedslisten så dog gerne, at regeringen gik endnu længere og også forbød erhvervsmæssig brug af Roundup og sprøjtegifte.

- Det er enormt vigtigt, hvis vi skal beskytte vores drikkevand. Det duer ikke, at vi bruger det i flæng, som vi gør i dag, og selvom det kan have økonomiske konsekvenser i for eksempel landbruget, så er det en politisk prioritering, vi må tage, siger Carl Valentin.

Også øje på landbruget

Roundup bruges især i landbruget til at fjerne ukrudt og skynde på modningen af raps og korn, men det er i det hele taget et populært produkt til at få bugt med uønskede grønne spirer.

Eksempelvis er Banedanmark storforbruger af Roundup langs togskinnerne. Intet andet virker lige så godt, har selskabet forklaret.

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at forbyde at sprøjte med Roundup på offentlige arealer, og miljøminister Lea Wermelin er da også klar i mælet om, at det endelige mål rummer et opgør med landbrugets brug af sprøjtegifte.

- Vi er nødt til at tage det i den rigtige rækkefølge, og i 2023 skal vi selvfølgelig se på de godkendelsesprocesser, der vil være i EU i forhold til landbruget, forklarer ministeren med henvisning til, at Roundup skal godkendes i EU igen om fire år.

Og det er nødvendigt med et totalt forbud mod sprøjtegifte, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Her kan præsident Maria Reumert Gjerding med egne ord 'ikke få armene ned' af begejstring over Lea Wermelins udmelding.

- Vi står i en naturkrise, hvor insekter og planter dør, så derfor er vi nødt til at få udfaset brugen af sprøjtegifte, siger hun og fortsætter:

- Vi skal have forbudt Roundup i det hele taget, og det er et godt sted at starte at forbyde brugen i private haver.

Omdiskuteret stof

Ukrudtsmidlet Roundup indeholder stoffet glyfosat, der både bliver kritiseret for at skade miljøet og for at være kræftfremkaldende.

I flere danske kommuner er der fundet så store mængder glyfosat i både drikkevandsboringer og vand, som er sendt ud til borgerne, at det overskrider grænseværdierne.

I EU er glyfosat dog godkendt som pesticid, og Miljøstyrelsen har vurderet, "at stoffet er sikkert at anvende i Danmark".

Da Tyskland i september besluttede at forbyde glyfosat-holdige sprøjtegifte fra 2023, kaldte formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild beslutningen for 'helt uforståelig'.

- Konsekvenserne for det moderne landbrug er uoverskuelige og vil trække i den modsatte retning af et grønnere, mere bæredygtigt landbrug, sagde han dengang.

Opdateret klokken 18.00 med reaktioner fra støttepartierne og Danmarks Naturfredningsforening.

Præcisering: Det fremgik tidligere i artiklen, at WHO's internationale agentur for kræftforskning, IARC, har klassificeret glyfosat som "sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker" i 2015. Dette afsnit er slettet, da IARC i 2016 i en risikovurdering ændrer dette til, at "glyfosat sandsynligvis ikke udgør en kræftfremkaldende risiko for mennesker gennem kosten". Se mere information i faktaboksen.