Efter soldaters opråb om mangel på ammunition på Putin-mission: Partier kræver Bødskov på banen

Soldaternes advarsel gør et "kæmpe stort indtryk" på Christiansborg.

Danske soldater i Camp Niflheim i Letland advarer om, at de har så lidt ammunition med, at de ikke kan træne nok til at holde deres niveau.

Som medlem af Folketinget findes der næppe en mere alvorlig beslutning end beslutningen om at sende danske soldater af sted på skarp mission i udlandet.

Derfor har Christiansborg nu et helt særligt ansvar for at rette op på de forhold med manglende ammunition til træning, som danske soldater i Letland advarer om.

Sådan lyder reaktionen fra De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, efter DR Nyheder i går kunne fortælle, hvordan de 750 udsendte danske soldater, der deltager i Nato's afskrækkelse af Putin i Letland, mangler ammunition til at holde deres niveau højt til kamp.

- Det er folk, ved vi, som ikke brokker sig højlydt, med mindre der er virkelig grund til det. Derfor gør det også et kæmpe stort indtryk, når der kommer så klare meldinger, siger Mette Abildgaard.

- Vi kan simpelthen ikke som Folketing tillade os at gå på en eneste feriedag, før vi har forholdt os til det her problem. Når vi sender soldater i krig, så har vi et ansvar for at sikre, at de har ordentlige vilkår at udføre deres arbejde i.

Soldaterne er gået glip af vigtig træning, fordi ammunitionen til uddannelse ikke fulgte med, da kampbataljonen drog østpå i begyndelsen af maj.

Det er ultimativt et spørgsmål om liv og død, understreger 41-årige Dennis, der er overkonstabel af 1. grad og fællestillidsrepræsentant for cirka 300 konstabler og korporaler i kampbataljonen i Letland.

- Det gør, at man falder i niveau. Og hvis Putin vælger at krydse grænsen hertil, så er man ikke 100 procent klar, siger Dennis, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker, at hans efternavn fremgår i historien.

- Det kan jo koste mit liv eller andre folks liv, hvis Putin vælger at rulle over grænsen.

Hans frustration over manglen på ammunition til uddannelse deles af flere officerer, DR Nyheder har talt med.

Partier kræver forklaring fra forsvarsministeren

Dennis' advarsel gør også stort indtryk på Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt, der kalder det dybt bekymrende:

- Jeg er sikker på, at han mener det, han siger. Jeg er også bekymret over den tilstand, dansk forsvar er i, siger han og tilføjer:

- Vi skal lytte til, hvad soldaterne siger. De er netop sendt ud, fordi de skal kunne forsvare sig selv og også kunne agere, hvis der bliver behov for det.

Både Venstre og Konservative beder nu forsvarsminister Morten Bødskov (S) om en forklaring.

- Vi vil gerne opfordre forsvarsministeren til omgående at kalde partierne ind, så vi kan få en orientering om situationen, og så vi kan få drøftet hvilke løsninger, der er på kort bane, siger Mette Abildgaard.

I har jo selv været med til at træffe beslutningen om udstationeringen af danske soldater i Letland. Er det simpelthen gået for hurtigt?

- Der har været behov for en hurtig reaktion. Men selvom det skal gå hurtigt, så skal der simpelthen være styr på tingene. Nu får vi et opråb. Der er ikke styr på tingene. Der er brug for, at vi får styrket vores indsats, at der er bedre arbejdsvilkår, og det kan vi handle på nu.

- Og ja, det er gået hurtigt, måske også for hurtigt, men vi står i en alvorlig situation sikkerhedspolitisk, siger Mette Abildgaard.

Det var et flertal bestående af samtlige partier i Folketinget på nær Enhedslisten og Frie Grønne, der i slutningen af april stemte for at sende et dansk bidrag til Nato's østlige flanke i Letland.

- Folketinget har netop givet mandat til, at de soldater, vi udsender, både skal kunne forsvare sig selv og kunne agere, hvis situationen kræver det. Skal man kunne det, er det også nødvendigt, at man kan træne med ammunition, siger Lars Christian Lilleholt.

Der er blevet aflyst aktiviteter i Letland som konsekvens af manglen på ammunition den første måned, oplyser Forsvarskommandoen. Her ses to soldater træne bykamp uden for lejren. (Foto: Sarah Møldrup Jensen)

Oberst: Det er en fejl

Forsvarskommandoen forklarer, at det er en logistisk fejl, at der ikke blev sendt ammunition til uddannelse med soldaterne til Letland. Det forklarer oberst Jens Lønborg, der er chef for operationsafdelingen i Forsvarskommandoen.

- Det burde have været med, og det kom det ikke, så det er en fejl.

Obersten understreger, at kampbataljonen fra start har haft skarp ammunition, der skal bruges i tilfælde af et russisk angreb. Han forsikrer samtidig, at der er løs og skarp ammunition til træning på trapperne.

Samtidig afviser han, at der skulle være en generel mangel på ammunition til den løbende uddannelse, selvom der "stadigvæk er noget, der skal bygges op", når det kommer til Forsvarets lagre af krigsammunition.

Men flere soldater, DR Nyheder har talt med, har igennem længere tid oplevet en udbredt mangel på ammunition. Det har gjort dem kreative. De tager ammunitionsbånd fra allerede afskudt ammunition og vasker dem for derefter at samle nye ammunitionsbånd, så de kan genbruge dem til at træne med lette maskingeværer.

Herunder kan du se, hvordan det foregår. Billedet er taget af en officer i Forsvaret umiddelbart før udsendelsen til Letland:

1 / 2

Venstre: Vi skal i gang med forsvarsforliget

Det haster med at få fyldt lagrene op med ammunition, mener Venstre, der derfor opfordrer forsvarsminister Morten Bødskov til at indlede forhandlinger om det næste forsvarsforlig, da det nuværende løber til 2023.

- Der er mange lande, der nu skal investere i ammunition og udstyr, så der bliver kamp om både ammunitionen og udstyr, så derfor handler det om at komme i gang med de forhandlinger om det kommende forsvarsforlig, siger Lars Christian Lilleholt.

Hvis ansvar er det, at der er udfordringer i Forsvaret lige nu?

- Det er et fælles ansvar. Men vi har en helt klar forventning om, at når vi vælger at sende soldater ud, som kan komme i en situation, hvor de skal kunne forsvare sig selv, så skal de have ammunition og ordentligt udstyr med, siger forsvarsordføreren.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar fra Forsvarsministeriet oplyser han, at uddannelsesammunitionen er kommet frem, og at Forsvarschefen vil orientere forligskredsen bag forsvarsforliget om fejlen på det førstkommende møde.

Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer kort på kritikken efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn på Christiansborg:

- Det er klart, at når vi sender soldater ud, så skal udstyret og omstændighederne være i orden. Det regner jeg selvfølgelig også med, at det er.

- Når det så er sagt, så er der ikke nogen tvivl om, at vi har behov for at opprioritere vores forsvar og sikkerhed i det hele tiden. Det er jo derfor, vi har lavet et nationalt kompromis, så der bliver tilført væsentligt flere midler til dansk forsvar i de kommende år, siger Mette Frederiksen.

Men er det rimeligt, at de her soldater, der står fremme ved den skarpe grænse til Rusland, føler, at de falder i niveau i deres skydefærdigheder?

- Jeg har besøgt vores udsendte, også i Letland. Og min oplevelse er, at forholdene generelt er ret gode omkring vores udsendte. Hvis der er nogle problemer, så må Forsvaret jo tage vare på det.

Artiklen er opdateret med svaret fra statsministeren.