Folketingets åbning

Efter tre år med Løkke: For 43.000 kan det stadig ikke "betale sig at arbejde"

Statsministerens løfte fra sidste valgkamp er endnu ikke fuldt opfyldt.

I sidste valgkamp var det en mærkesag for statsministeren at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det stadig ikke for 43.000. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag åbner Folketinget for sidste gang inden næste valg, bliver det uden at indfri et centralt løfte fra sidste valgkamp fuldt ud:

At det skal kunne betale sig at arbejde.

Op til sidste folketingsvalg i juni 2015 gentog Lars Løkke Rasmussen den sætning igen og igen.

Og bare tre dage før valget blev han konkret, da han i valgprogrammet Mød Partierne på DR1 fastslog, hvad forskellen mellem at være i arbejde og på offentlig forsørgelse mindst skulle være:

- Jeg synes, der skal være en gevinst på nogle tusinder kroner ved at arbejde, fastslog Lars Løkke Rasmussen.

Resultatet ikke godt nok

Men efter tre år med Lars Løkke Rasmussen som statsminister viser en opgørelse fra Finansministeriet, at regeringen ikke til fulde har indfriet det mål, som var Venstres helt store projekt.

Selv når de seneste års regeringsinitiativer med kontanthjælpsloft, karensdage for dagpengemodtagere, integrationsydelse samt skatteaftale er medregnet og fuldt indfaset, vil der i 2025 fortsat være 43.000 danskere, der har under 2.000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Det oplyser Finansministeriet til DR Nyheder.

- Det er jo ikke tilfredsstillende. Det kan betale sig at arbejde for langt flere end før, men vi er ikke kommet så langt ned, som vi gerne vil, siger finansminister Kristian Jensen (V).

Skatteaftale var et lille skridt

Ifølge Finansministeriets oplysninger betyder regeringens initiativer, at 14.000 flere danskere får mindst 2.000 kroner ekstra om måneden ved at skifte offentlig forsørgelse ud med et job.

Men i 2025 vil der altså stadig være 43.000 danskere, der får mindre end 2.000 kroner ud af at gå fra arbejdsløshed til job.

- Regeringen foreslog en mere ambitiøs skatteaftale, end det var muligt at finde flertal for. Men det endte trods alt med en aftale, der var et godt skridt i den rigtige retning. Jeg håber, vi kan tage flere skridt senere, siger Kristian Jensen, der noterer sig, at problemet har været langt større tidligere:

- Vi har bevæget os markant. For få år siden var det 120.000, der havde en mindre gevinst end 2000 kroner på at tage et arbejde. Nu kommer vi ned på 43.000, så vi laver altså en meget stor forskel på, om det kan betale sig at arbejde eller ej.

- Men meget af den reduktion, der er lavet, skyldes jo tidligere vedtagne reformer, også under Socialdemokratisk ledede regeringer?

- Jo, men det skyldes også kontanthjælpsloftet, at vi har fået lavet en integrationsydelse og det skyldes ikke mindst, at vi fik lavet en skatteaftale, der lettede skatten for de laveste indkomster, selv om den ikke var helt så ambitiøs, som regeringen havde ønsket.

DF mener, der kan gøres mere

Det var Dansk Folkeparti, der afviste en række af regeringens foreslåede skattelettelser.

Men gruppeformand Peter Skaarup (DF) mener alligevel, at partiet har bidraget til, at det bedre kan betale sig at arbejde ved at stemme for kontanthjælpsloft, lav integrationsydelse og lavere skat for dem med de mindste indkomster.

- Det har trukket i den rigtige retning, men der kan gøres mere, siger Peter Skaarup.

Dansk Folkepartis gruppeformand understreger dog, at det skal ske på den rigtige måde, som han formulerer det.

- Hvis der er råd til skattelettelser, skal de målrettes dem med lave indkomster. Det er der, der kan være problemer med, at man ikke får nok ud af at tage et arbejde, siger Peter Skaarup.

S: Regeringen har fejlet

I Socialdemokratiet mener finansordfører Benny Engelbrecht, at regeringen har fejlet:

- Regeringen har gjort det til sin målsætning, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er den ikke kommet igennem med. Regeringen er handlingslammet, når det handler om at gennemføre økonomisk politik, siger Benny Engelbrecht.

Socialdemokratiet mener, at man hellere skal sætte ind med bedre uddannelser for at gøre flere arbejdsløse i stand til at tage job som faglært og på den måde få flere væk fra offentlig forsørgelse.

I regeringen fortsætter kampen for, at det skal kunne betale sig at arbejde, understreger finansminister Kristian Jensen. Også selv om Venstre ikke går til valg på at gennemføre skattelettelser.

- Vi må gå nye veje. Det kan for eksempel være at se på, om transportomkostninger er en hindring for, at folk tager et job. Det bliver ikke let, men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge, siger Kristian Jensen.

Facebook
Twitter