Efterlyser plan for at indfange CO2 i røg: 'Kan fjerne størstedelen af Danmarks udledning'

Genbrug eller lagring af CO2 kan være en vej til at nå klimamål, lyder opfordring fra kommunale selskaber.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

Tænk, hvis man bare kunne fjerne drivhusgassen CO2 i røg og få det til at forsvinde. Det kan man faktisk i dag.

Men Danmark har brug for en plan, så vi for fremtiden kan trække CO2 ud af røgen ved fabrikker og forbrændingsanlæg. Efterfølgende kan klimagassen lagres i undergrunden eller bruges til at udvikle brændstoffer.

Sådan lyder det i en fælles opfordring fra de kommunale affalds- og forbrændingsselskaber samt en række virksomheder til de politikere, der om kort tid skal til at forhandle en omfattende klimaplan.

For der mangler en sammenhængende plan for, hvem der har ansvar for, hvad og hvor pengene skal komme fra, hvis CO2 skal trækkes ud af røggasser på forbrændingsanlæg og efterfølgende lagres eller genbruges til eksempelvis flybrændstof.

- Det er nogle store investeringer, der skal til. Og der er brug for samarbejde på tværs af værdikæden og også med staten for at komme i mål. Vi har også brug for nogle rammer, der gør, at vi ikke bliver slået oven i hovedet, hvis vi investerer og tager de omkostninger, der ligger i de her klimatiltag, siger Mikkel Brandrup, direktør for Dansk Affaldsforening, som repræsenterer de kommunale affaldsselskaber.

Mikkel Brandrup opfordrer politikerne til hurtigt at få lavet en plan og gerne i forbindelse med den store klimaplan, der skal forhandles i foråret.

- Klimahandlingsplanen er et rigtig godt afsæt for at få gang i CO2-fangst og en fælles national indsats. Det er klart, at jo hurtigere vi kan komme i gang, jo mere tid har vi til at udvikle teknologien og finde samarbejdspartnere, som skal aftage CO2'en og bruge det til nogle gode formål, siger han.

Opfanger CO2 fra skorstenen

Teknologien går ud på, at CO2 trækkes ud af røggasser. Derfor giver den størst effekt, når den bliver brugt på steder, der udleder meget CO2 gennem skorstenen. Det er ved store og energitunge industrivirksomheder og ved de store forbrændingsanlæg, der brænder affald af og omdanner det til varme.

Fra forbrændinganlæg bliver der årlig udledt 3,8 millioner ton CO2 svarende til cirka tre procent af de samlede danske udledninger af klimagasser. Cementvirksomheden Aalborg Portland har et årligt udslip på 2,2 millioner ton CO2.

Den CO2, der bliver indfanget, kan entes lagres i undergrunden eller genbruges. Det er blandt andet muligt at lave flybrændstof på basis af indfanget CO2.

Det er både muligt at lagre CO2 i undergrunden på land og under havet, hvor tomme oliefelter kan fyldes med CO2. Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er det muligt at lagre CO2 svarende til Danmarks udledning i mindst 500 år i undergrunden.

Herunder kan du se, hvordan det foregår, når CO2 bliver fanget i skorstenen og lagret i oliefelter.

Enormt potentiale

Længst fremme i arbejdet med at indfange CO2 er Amager Ressourcecenter, hvor københavnernes affald bliver brændt af. Årligt kommer der næsten en halv million ton CO2 ud af skorstenen på Amager.

Hvis Amager Ressourcecenter skal til at indfange CO2, kræver det en investering på 300 millioner kroner i et anlæg. Oveni skal lægges driftomkostninger.

Direktør Jacob Hartvig Simonsen ser store muligheder i CO2-fangst.

- Vi har et enormt potentiale og kan fange cirka en halv million ton CO2 om året. Og det vil bidrage til et bedre klima, og at man kan nå klimamålene i København og Danmark, siger han.

Han ser en national strategi som en nødvendighed.

- Hvis vi fanger CO2'en, vil vi stå med en meget stor mængde CO2, og så er der altså nogle andre, der skal tage over derfra. Der skal tænkes i noget infrastruktur, så man kan få det ud at sejle og få det tilbage i de gamle oliefelter, hvor det kom fra. Ellers kan man sejle det et andet sted hen, hvor man kan lave det om til jetbrændstof eller andet. Så de andre led i kæden skal være med, og derfor har vi brug for - som samfund - at samtænke alle de led, der er, siger han.

Jacob Simonsen er direktør på Amager Ressourcecenter, som åbnede i 2017.

Forsker bakker op

Philip Loldrup Fosbøl er lektor ved DTU og forsker i fangst af CO2 og står også bag opfordringen om en national strategi. Han siger, at det kan lade sig gøre at komme i gang lige nu, hvis den politiske beslutning bliver taget.

- Jeg tror, det er meget realistisk. Den her type anlæg eksisterer ude i virkeligheden. Der er anlæg oppe i Norge, i USA og andre steder rundt omkring i verden, som udnytter den her teknologi og faktisk lagrer CO2'en i undergrunden.

- Det er virkeligheden lidt som med hønen og ægget. Der er nogen, der skal tage en beslutning om at gøre det. Lidt ligesom man tog beslutningen om at producere vindmøller, siger Philip Loldrup Fosbøl.

Han vurderer, at et anlæg til fangst af CO2 vil kunne være i gang om fire til fem år. Og potentialet er stort:

- I princippet vil man kunne bruge den her teknologi til at fjerne størstedelen af Danmarks CO2-udledning, siger DTU-forskeren.

I videoen her kan du se Philip Loldrup Fosbøl forklare, hvordan fangst af CO2 fungerer.

Klar til at se på det

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke ønsket at kommentere opråbet om en national strategi for CO2-fangst på nuværende tidspunkt.

Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, kalder det for en spændende teknologi, men vil ikke love selskaberne en strategi.

- Vi lytter til den her gode idé og til andre input, vi får fra erhvervsliv og organisationer. Og vi kommer til at forholde os til CO2-fangst, fordi det potentielt kan være et værktøj til, at vi kan nå i mål med vores klimaambitioner, siger Anne Paulin.

Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, er meget begejstret.

- Området er utrolig interessant. Vi kommer til at kigge på det hele, når vi skal nå det her meget ambitiøse mål om en reduktion på 70 procent. Vi kommer til at kigge på, hvordan vi kan opfange den CO2, som uundgåeligt er der, når vi producerer ting eller brænder affald af, siger Tommy Ahlers.

Enhedslisten er med på at lave en strategi.

- Det er en rigtig god idé at lave en national strategi for CO2-fangst, så det ikke er det enkelte affaldsselskab eller kommune, som sidder med noget, der er så teknisk kompliceret, siger partiets klimaordfører Mai Villadsen.

Politikerne vil i 2030 reducere CO2-udledningen med 70 procent set i forhold til udledningen i 1990. I grafen herunder kan du se, hvordan udledningen har udviklet sig.

Usikker på lagring

Mens politikerne ser positivt på muligheden for at lave en plan for at fange CO2, er der større uenighed, når det kommer til, hvordan den CO2, der bliver indfanget, skal bruges.

De kommunale selskaber foreslår nemlig også, at der skal ses på lagring. Det er Tommy Ahlers med på.

- Jeg vil hellere have det nede i undergrunden, hvis det vel at mærke ikke gør skade dernede, end at det fiser rundt og er med til at hæve temperaturen i luften, siger han.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, er dog mere skeptisk.

- Jeg er bekymret for, at der er nogen, som gerne bare vil proppe det ned i undergrunden. I stedet mener jeg, at vi skal bruge CO2'en fornuftigt og putte den ind i nogle grønne brændstoffer.

Men hvad er det, du mere konkret er bekymret for i forhold til at lagre i undergrunden og eventuelt i oliefelter?

- Jeg er selvfølgelig bekymret for havmiljøet, som i forvejen er presset af oliefelterne derude. Og så er jeg også bekymret for, om vi i virkeligheden putter penge i noget, som ikke virker og som ikke lagrer CO2 ordentligt. Derfor synes jeg, det er bedre at bruge vores kræfter på at lave grønne brændstoffer, siger Mai Villadsen.