Ekspert advarer om regeringsudspil: Fremmedkrigere kan også være gode forældre

Forslag om at afbryde fremmedkrigeres samvær med egne børn kan være på kant med menneskerettigheder, vurderer ekspert.

Regeringen risikerer at gå for vidt, når den som udgangspunkt vil fratage fremmedkrigere retten til samvær med deres egne børn, vurderer Institut for Menneskerettigheder. (Foto: Mads Jensen © Scanpix)

Det er ikke nødvendigvis barnets bedste, hvis det bliver frataget muligheden for at være sammen med sine forældre, fordi de har været fremmedkrigere, som der ellers lægges op til i et forslag fra regeringen.

Sådan lyder vurderingen fra Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder med speciale i børns rettigheder.

- Forældre er jo i udgangspunktet tæt knyttet til deres børn og holder af deres børn. Forældre har altid betydning for deres børn. Derfor kan man ikke at sige, at et barn som udgangspunkt ikke skal have kontakt med forældrene, fordi de kommer fra en bestemt baggrund. Det er det, der er problemet her, siger hun.

På kant med børnekonventionen

Regeringens forslag går konkret på at indføre en såkaldt formodningsregel – ligesom der i dag er for incest og manddrab.

- Så kan en mor eller en far passe på deres barn og sørge for, at barnet ikke skal have samvær med en, der er dømt for terrorisme, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til DR Nyheder.

Men en sådan regel går helt til kanten af blandt andet FN's børnekonvention, vurderer Anette Faye Jacobsen. I konventionen lyder det, at 'Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv'.

- Et barn – men også en voksen – der etablerer sig med en familie, har ret til, at myndighederne respekterer det familieliv, de har, og ikke gør indgreb i det, medmindre der er en meget god grund til det. Her vælger man at sige, at man vil gøre indgreb i et barns familieliv ved at skære kontakten over. Det er et meget alvorligt indgreb i familielivet. Når man laver så alvorligt et indgreb, så skal det være velbegrundet, siger Anette Faye Jacobsen.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag præsenterer sammen med statsminister Mette Frederiksen det nye udspil her til eftermiddag. (ARKIV) (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Udvalg skal granske området

Det, at man er dømt for en forbrydelse, kan ikke alene tjene som begrundelse?

- Nej, fordi det at være dømt for en forbrydelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan man er som forælder. Det kan selvfølgelig godt have betydning. Det er klart, at en voldsdømt også kan være voldelig derhjemme over for børnene, men det er jo ikke sikkert.

Lad mig vende den om. Kan man være en god forælder, når man er dømt for en alvorlig forbrydelse?

- Ja, det kan man godt. Forbrydelsen kan man have begået ude i det offentlige rum, men alligevel være en god forælder. Derfor er det vigtigt, at man ikke går ind og bryder båndene til børnene uden først at undersøge, hvordan han eller hun er som forælder.

Regeringen vil også nedsætte et udvalg, der skal bestå af eksperter, myndigheder og interessenter. De skal finde ud af, hvordan der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan fastsættes nogle regler, der forpligter kommunerne til at anbringe et barn eller ung uden for hjemmet, hvis det vurderes, at de ellers ville vokse op i et radikaliseret miljø.

Regeringen præsenterer sit udspil på et pressemøde klokken 17.00 i Statsministeriet. Du kan følge det direkte her på dr.dk.