Ekspert: Beskæring af ulandsbistanden vil ramme danske organisationer hårdt

Regeringens tilgang til ulandsbistand er både for snæver og for traditionel til at forebygge global fattigdom, vurderer ekspert.

Beskæringen af ulandsbistanden blev fremlagt som en del af regeringens udspil til en kommende finanslov. Her Finansminister Claus Hjort Frederiksen. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Den danske regering skærer 2,3 milliarder kroner af ulandsbistanden. Det meddelte finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han på et pressemøde tidligere i dag fremlagde regeringens udspil til en kommende finanslov.

Lars Engberg-Petersen, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, kalder beskæringen for overraskende.

- Jeg havde egentlig, fra begge sider i folketingssalen, fået indtryk af, at man syntes, det er vigtigt, at civilsamfundet er involveret i det danske udviklingssamarbejde. Så derfor kommer det en smule overraskende for mig, siger han til DR Nyheder.

Aftaler må brydes

De danske civilsamfundsorganisationer, som er de danske organisationer, der udfører udviklingsarbejde for blandt andet Dansk Røde Kors, WWF og Mellemfolkeligt Samvirke, vil blive ramt hårdt af beskæringen, vurderer Lars Engberg-Petersen. Specielt dem, der er finansieret udelukkende af den danske stat.

- Det er klart, at det er svært for de danske organisationer, selvom det er lidt forskelligt fra organisation til organisation, hvor mange penge, de får fra staten. Men for de organisationer, der er organiseret af staten, bliver det svært, fordi det er med så kort varsel, at man skal have begrænset ens forbrug.

- Det betyder, at aftaler, man har indgået med samarbejdspartnere i de lande, man arbejder i, bliver man nødt til - i en vis grad - at bryde. Og det er ikke noget, man bliver populær på.

En blandet landhandel

Den danske stat stopper samarbejdet med seks prioritetslande, og beholder støtten til 14 lande. Og det er en blandet landhandel af rigere og mere fattige lande, fortæller Lars Engberg-Petersen.

- Det betyder et stop for bistand til lande som for eksempel Nepal og Mozambique, hvor man har arbejdet i rigtigt mange år, og hvor man kan mene, at dansk ulandsbistand har en vigtig funktion, siger han.

Samtidig stopper støtten helt til Syd- og Mellemamerika. Langt størstedelen af udviklingsbistanden kommer fremover til at gå til afrikanske lande.

Udspil er for snævert

Ifølge Lars Engberg-Petersen er der god grund til at fokusere på en lang række udfordringer, når regeringen tænker udviklingsbistand - og ikke blot fattigdom. Men det fokus har regeringens udspil til en finanslov ikke, mener han.

- Det handler i høj grad også om klimaforandringer, sikkerhed og stabilitet på forskellige fronter. Og den bredere dagsorden er det vigtigt, at vi også fokuserer og bruger midler på.

- For der er ingen tvivl om, at klimaforandringer vil skabe en masse fattigdom fremover, så skal man gøre noget ved fattigdom, skal man interessere sig for en lang række af globale udfordringer. Og det ser jeg ikke særligt afspejlet i det her finanslovsforslag, som både er for snævert og for traditionelt.

Mellemfolkeligt Samvirke er den danske NGO, der står til at blive hårdest beskåret. Organisationen får 40,3 millioner kroner mindre at arbejde med i 2016.

Facebook
Twitter