Ekspert: Danmark har særlig stemme i sag om russisk gasrørledning

Danmark kan selv spille en rolle, når det skal afgøres, om Rusland må anlægge gasrørledning gennem dansk farvand, vurderer ekspert.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan få noget ud af at åbne munden over for blandt andre Angela Merkel, mener Flemming Splidsboel Hansen. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, opfordrer på det kraftigste statsminister Lars Løkke Rasmussen til at komme på banen.

Han skal appellere til EU om, at Rusland ikke skal have lov til at anlægge en gasrørledning mellem Rusland og Tyskland gennem dansk farvand.

Og det vil faktisk kunne have en effekt, hvis statsministeren, som de Radikale foreslår, går sammen med Sverige og Finland og melder klart ud til EU-kommissionen.

Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

- Danmark har en større vægt og givetvis også en større stemme end nogle af de andre. Den planlagte rørledning vil jo gå igennem Danmark. Derfor har vi en særlig rolle, og derfor skal vi også spørges, siger han.

Men der skal snart ske noget politisk, hvis Danmarks stemme overhovedet skal blive hørt, mener Flemming Splidsboel Hansen.

Danmark har selv forhørt sig ved EU for at finde ud af, om man overhovedet selv kan sige nej, forklarer Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre.

Vi skal beslutte os snart

Men tiden kan være ved at rinde ud, forklarer Flemming Splidsboel Hansen:

- Vi er nødt til at gøre vores mening klar, inden det bliver for sent, for der foregår rigtig meget rundt omkring lige nu.

I de seneste mange måneder er der også foregået en større diskussion EU-medlemslandene imellem omkring netop North Stream 2.

Hvis russerne får lov til at anlægge rørledningen, vil man være langt mindre afhængige af de gasrørledninger, der går gennem Ukraine, som lige nu skaffer europæerne russisk naturgas og russerne milliardindtægter.

Rusland kan bruge ny gasrørledning mod Ukraine

På den måde kan russerne eksempelvis i tilfælde af en opblussen i konflikten i Ukraine slukke helt for naturgassen i Ukraine, forklarer Flemming Splidsboel Hansen. Samtidig kan ukrainerne miste transitindtægter for omkring 15 milliarder kroner årligt, hvis russerne får North Stream 2 anlagt.

Men i Rusland afviser man, at man har til hensigt at benytte en potentiel ny gasrørledning politisk, forklarer Flemming Splidsboel Hansen:

- Fra russisk side hævder man, at det her ikke har noget med politik at gøre, det er ren og skær forretning. De opfordrer til, at man holder tingene adskilt.

- Modstanderne internt i EU siger, at vi ikke kan stole på Rusland, ligesom det vil være et underligt signal at sende til ukrainerne om, at vi forlader dem nu, siger han.

Stoler vi på russerne?

Så inden man tager en beslutning i EU, er man nødt til at gøre sig klar, om Rusland er til at stole på, understreger seniorforskeren:

- Det handler om, om vi tør stole på russerne. Det her er måske en russisk manøvre, som er beregnet på svække ukrainerne endnu mere. Det falder ned i hele den debat, så der er meget på spil både for Danmark, men også europæisk og i vores forhold til Rusland og andre lande – eksempelvis Ukraine.

Tyskland, som den russiske gas skal flyde til gennem gasrørledningen gennem Østersøen, er fortalere for at sige ja til russerne. Det samme er en række andre vesteuropæiske lande.

Facebook
Twitter