Et flertal af partierne på Christiansborg er blevet enige om en ny gymnasiereform, der blandt andet indeholder skærpede krav til direkte optagelse på landets gymnasier.

Leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København, Noemi Katznelson, regner dog ikke med, at adgangskravene reelt kommer til at ekskludere særligt mange elever fra at komme ind på gymnasierne.

- Jeg tror, det vil adfærdsreguleres. Altså at de unge vil få højere karakterer – både fordi de faktisk får det, men også fordi, de vil være mere orienteret mod det. Så jeg tror faktisk, at det bliver relativt få, som ikke vil kunne komme ind, forklarer hun.

Ifølge aftaleteksten ville ni procent af de unge, som i 2014 kom ind på en af ungdomsuddannelserne, ikke kunne blive optaget i dag med de nye krav.

Beregningerne tager dog ikke højde for, at elever med den nye reform vil kunne blive optaget via en prøve og en samtale, hvis de ikke lever op til karakterkravene.

Og særligt de såkaldte uddannelsesparathedsvurderinger får ros med på vejen af Noemi Katznelson – i hvert fald hvis de bliver implementeret rigtigt.

- Hvis det bruges til systematisk at fange de unge og få dem løftet og hjulpet videre, så er det rigtig positivt, forklarer hun.

- Men hvis de bliver brugt til at sige: Du er ikke god nok, og den unge så selv står med problemet, så er det rigtig ærgerligt og gør ikke noget godt for den unges videre forløb.