Ekspert kalder Løkkes slavekommentar i nytårstale for 'en indirekte undskyldning'

Når statsministeren i sin nytårstale fremhæver Danmarks slavefortid som 'skamfuld' er det at gå længere end hidtil praksis på området, vurderer historiker.

USA købte og overtog 31. marts 1917 de tre små vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix af Danmark. Nu hedder øerne US Virgin Islands. Her ses de lokale udenfor Fortet og Toldbodbygningen i Frederiksted før flagskiftningsceremonien 31 Marts 1917. (Foto: Eskild Bondesen © Scanpix)

Anker afviste, Nyrup afviste og senest har kulturminister Mette Bock (LA) afvist. Men i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale kommer han tættere på en undskyldning for den danske fortid som slavenation end nogensinde før.

Det vurderer Claus Bryld, der er historiker og professor emeritus fra Roskilde Universitet.

- Når han siger, at det var et grusomt kapitel og siger, at det var ’skamfuldt’, så er det jo det samme som at give en undskyldning. Og det er der jo ikke tradition for i Danmark, siger historikeren.

I statsministerens tale i aftes lød det blandt andet:

- I år er det 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA. Og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden.

- Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Og den direkte omtale af den danske slavefortid på De Vestindiske Øer i nytårstalen kan kun tolkes på én måde, mener historikeren:

- I virkeligheden giver han jo indirekte en undskyldning, siger Claus Bryld.

Undskyld kan udløse erstatningskrav

Under den transatlantiske slavehandel var Danmark blandt andet involveret i transporten af omkring 100.000 slaver fra Afrika til de tidligere Dansk Vestindiske øer - en tidligere dansk koloni i Caribien, der består af de tre øer St. Thomas, St. John og St. Croix. Her arbejdede de under umenneskelige vilkår i sukkerplantagerne.

Danmark var det første land, der i 1792 indførte et reelt slavehandelsforbud, men først i 1848 blev slaverne i det tidligere Dansk Vestindien frie.

Siden forsøgte Danmark at sælge øerne, hvilket lykkedes i 1917, hvor USA købte dem af for 25 millioner dollar i guld. Siden 1998 er kravet om en undskyldning til slavernes efterkommere blevet rejst af skiftende NGO'er i det tidligere Dansk Vestindien.

Men danmarkshistorien er langt fra fyldt med officielle undskyldninger for fortidens begivenheder, og derfor er statsministerens bemærkning også opsigtsvækkende, mener Claus Bryld:

- Man har gjort det to gange tidligere. I forbindelse med tvangsflytningen af grønlændere fra Thulebasen, som foregik i 1950’erne. Der gav tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) en undskyldning i slutningen af 90’erne. Og igen i 2005 gav tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en undskyldning til de 21 jøder, der var blevet deporteret til Tyskland under Hitler-tiden, fortæller Claus Bryld og fortsætter:

- Ellers er der ikke tradition for, at man har givet undskyldninger i Danmark. Men det her ligner en undskyldning, siger han.

Og en officiel og formel undskyldning er mere end blot et undskyld, og derfor kan en sådan få store politiske konsekvenser, påpeger han:

- Det er jo sådan at mange beboere på de vestindiske øer ønsker en undskyldning eller ligefrem en erstatning. Og når man ikke vil sige undskyld, så har det formentlig noget at gøre med, at man er bange for, at der vil komme økonomiske kompensationskrav fra beboerne – altså efterfølgerne til slaverne fra 1800 tallet. Og det bruger man som en undskyldning for ikke at give en officiel undskyldning, siger Claus Bryld.

Radikal ros for 'undskyldning'

Politisk har der i mange år været konsensus om, at der ikke skal gives en undskyldning til efterkommerne af slaverne på De Vestindiske Øer. Hidtil har kun Enhedslisten ment, at en officiel og formel undskyldning ville være på sin plads. Men efter statsministerens nytårstale er der ros at hente fra den Radikale politiske leder, Morten Østergaard:

- Jeg mener, at det er en undskyldning og en berettiget undskyldning. Jeg synes, det er vigtigt, at vi på mange måder forholder os til de dele af vores historie. Og det er der jo anledning til nu, hvor det er 100-året. Og derfor synes jeg faktisk, at det er helt på sin plads, at han går så langt, som han gør, siger Morten Østergaard.

I Dansk Folkeparti mener næstformand og formand for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, på ingen måde, at der er tale om en undskyldning fra statsministeren i nytårstalen:

- Jeg er fuldstændig enig med statsministeren, og jeg mener, at skamfuldt er det rigtige ord at bruge.

Heller ikke Socialdemokratiets udenrigsordfører Nick Hækkerup mener, at der er tale om en undskyldning - ej heller, at der er behov for det:

- Der er alt mulig grund til at anerkende de fejl, vi har begået og være opmærksom på det i vores egen historie. Men når jeg og Socialdemokratiet ikke synes, at der skal gives en undskyldning, så er det fordi, at undskyldninger er nogte, som man giver til levende mennesker, der kan tage imod. Og da de ikke er levende mennesker mere, er der efter min mening ikke en undskyldning at give, siger Nick Hækkerup.

I år er det netop 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer. Og derfor er statsministerens bemærkning i sin nytårstale mere end på sin plads, mener Anne Walbom, formand for dansk Vestindisk selskab:

- Jeg kan se en politisk forandring i forhold til den del af vores fortid, og jeg synes, det er fantastisk, at han siger, det er et grusomt kapitel af vores historie. Det er meget vigtigt, at man også fra officiel side kan tale åbent om en ikke særlig køn tid. Jeg tror, at mange ude på øerne vil synes, det er en fantastisk ting, at det bliver anerkendt, siger Anne Walbom.

Hun håber nu, at 'der bliver sat handling bag ord', og at man fra dansk side vil yde større hjælp til de tidligere danske øer.

Og hvorvidt der efter statsministerens kraftige afstandstagen fra den danske slavetid nu på De Vestindiske Øer vil blive talt om økonomisk erstatninger, siger Anne Walbom:

- Det er der sikkert nogen, der vil tale om.