- Det er en sørgelig dag for dansk fiskeri.

Det siger Niels Vestergaard, der er professor på Syddansk Universitet i ressource- og fiskeriøkonomi, om konklusionerne i Rigsrevisionens fiskekvote-rapport.

- Rapporten bekræfter ens værste anelser om, at der har været noget galt med systemet og forvaltningen af det. Men at det så sådan ud, er nok det værste, man kunne forestille sig, siger Niels Vestergaard.

Rigsrevisionen har set nærmere på, hvordan de danske regler for fordeling af fiskekvoter er blevet håndteret af embedsværket siden 2002.

Og der er meget opsigtsvækkende oplysninger i rapporten, mener professoren. Konklusionen er således, at reguleringen af fiskekvoterne ikke er sket korrekt.

- Det er alarmerende læsning. Man har tilsyneladende haft en administration (i ministeriet, red.), der ikke har sikret, at reguleringen af systemet, der blev vedtaget i 2002, har virket.

Politiet ind i sagen

I rapporten står, at ministeriets forvaltning af de såkaldt omsættelige fiskekvoter igennem en årrække og under skiftende ministre fra Venstre og Socialdemokratiet er blevet administreret ”meget kritisabelt”.

Ministeriet har ifølge rapporten direkte modarbejdet Folketingets intentioner om at begrænse fiskekvoter til de såkaldte kvotekonger.

Og i rapporten står der endvidere, at politiet nu bliver inddraget i undersøgelsen af, hvordan fiskekvoterne er blevet administreret, fordi man har fundet forhold 'der kan indikere ulovligheder', som der står i rapporten.

Samtidig er et ukendt antal kvotekonger nu blevet politianmeldt.

Det var i 2002, at Folketinget valgte at vedtage en ny måde at regulere fiskekvoter på for at sikre dynamik og udvikling i fiskeriet.

Men i virkeligheden er kvoterne endt på meget få hænder, viser rapporten.

Det betyder ifølge Niels Vestergaard, at ganske få af havets spillere har bestemt udviklingen i dansk fiskeri.

- Det er en ulykke, at monopoler bestemmer, hvordan tingene skal udvikle sig, siger han.

Har ramt hele fiskeriet

Det værste ved ministeriets håndtering af kvoterne er ifølge professoren, at det rammer hele fiskerierhvervet, fordi man ikke har opfyldt målet fra 2002 om at regulere kvoterne til gavn for flere fiskere, siger han.

- Konsekvensen er, at vi ikke ved, om vi i dag har den rigtige fiskeristruktur. Det er helt sikkert, at hvis man havde haft en anden håndhævelse af de her regler, så havde man haft en helt anden udvikling end i dag.

- Vi havde måske haft et mere levende fiskeri, hvor der havde været mere liv flere steder, fordi vi ville have haft flere fartøjer med bredt ejerskab, vurderer Niels Vestergaard.

Men rapporten viser, at ministeriets forvaltning ikke har været særlig interesseret i at opfylde Folketingets ønske om at få fiskeriet på flere hænder.

Hvorfor, det har været tilfældet, er svært at svare på, siger professoren.

- Rigsrevisionen svarer ikke på, om det skyldes mangel på ressourcer, eller om det er en bevidst handling. Man kan bare konstatere, at ministeriet ikke har levet op til hensigterne fra Folketinget, siger han.

Rigsrevisionens kritik