Ekspert om racismesager: Det er en hårfin balance

Dansk Folkepartis Cheanne Nielsen er blevet politianmeldt for racisme efter hendes tale på partiets landsmøde i weekenden.

Cheanne Nielsen har siden weekendens landsmøde modereret sine udtalelser, men har samtidig sagt til en avis, 'at det er deres natur'.

Der ligger ofte en nøje afvejning bag, når det i retten bliver afgjort, om en udtalelse er racistisk eller blot kontroversiel.

Det forklarer Trine Baumbach, der er lektor i strafferet ved Københavns Universitet.

- Man skal ind og bedømme, hvad der helt præcist er sagt og i hvilken kontekst. Nogle bliver dømt, andre bliver frifundet. Det er en hårfin balance, siger hun.

Om balancen tippede, da Dansk Folkepartis Cheanne Nielsens på partiets landmøde fra talerstolen erklærede, at udlændinge 'sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber' vil Trine Baumbech ikke kommentere. Men hun siger til DR Nyheder, at man i sager omhandlende racismeparagraffen skal vurdere udtalelser ud fra flere forhold.

- Man skal have for øje, at vi har ytringsfrihed, så man må sige, hvad man vil. Og politikere har en særlig udvidet ytringsfrihed, fordi vi skal vide, hvad de står for. Ellers har vi ikke så meget glæde af det frie valg, forklarer hun.

- Når det så er sagt, så har vi 266b (racismeparagraffen, red.), som sætter nogle grænser. Man må ikke offentligt nedværdige, true eller håne en gruppe på grund af race eller etnisk oprindelse.

Man må ikke generalisere

Hvornår et rum kan kategoriseres som 'offentligt' er også flydende, men en fodboldbane eller et busstoppested er eksempler på offentlige steder, hvor man ikke må råbe hvad som helst.

- Det er ikke et krav, at der skal være flere tusinde mennesker til stede, før et sted er offentligt, siger Trine Baumbach.

- Kernen er, at hvis man groft generaliserer, for eksempel siger at én gruppe begår grov kriminalitet, og gør det nedværdigende og udbreder budskabet, så overtræder man loven, siger hun.

Hun forklarer, at det er utrolig svære sondringer, for man må gerne debattere problemer og udtale sig om kontroversielle og følsomme emner på en relativt primitiv måde. Men man må ikke generalisere.

- Det er sådan, de er

Cheanne Nielsen er delegeret i Dansk Folkeparti, og ifølge partitoppen får hendes udtalelser ingen konsekvenser. Partiformand Kristian Thulesen Dahl siger dog, at noget af talen var generaliserende, og at Cheanne Nielsen skulle havde præciseret, at det kun er 'nogle' udlændinge, der er, som hun beskriver.

I går moderede Cheanne Nielsen så sin udtalelse (se Facebook-link nedenfor).

Men i samme ombæring sagde hun til Information, at hun udtalte sig sådan i talen, fordi det er rigtigt:

- Det er en del af deres (udlændinge, red.) natur, og man ser det jo i medierne hele tiden. Jeg bor selv på Amagerbro, og jeg tør ikke engang tage en løbetur om aftenen længere. Det er deres natur, og derfor skal de ikke være her, lød det i avisen.

Cheanne Nielsen håber på at blive godkendt til at stille op for partiet i Københavns Borgerrepræsentation til februar.

Talen, som Cheanne Nielsen leverede på Dansk Folkepartis landsmøde i Herning i weekenden er blevet politianmeldt. Det er nu op til Midt- og Vestsjællands Politi at vurdere, om de vil sigte hende i sagen.

Det står der i racismeparagraffen:

  • Straffelovens §266 b (racismeparagraffen)

  • § 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

    Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Se hele Cheanne Nielsens tale på fire minutter fra landsmødet:

Facebook
Twitter